Nye tal: Knap hver anden bestyrelse har ingen kvinder
I danske virksomheder stiger antallet af kvinder i bestyrelsesrummene langsomt. På trods af denne udvikling gælder det stadig for 44 procent af bestyrelser, at de ingen kvindelige medlemmer har
Foto: 123RF.
I Danmark er 2.387 store virksomheder underlagt ligestillingslovkrav, som betyder, at de alle skal opstille mål for den kønsmæssige fordeling i deres bestyrelser. Og på tværs af disse sker der også en udvikling mod en mere ligelig fordeling. Men det går langsomt:
”Det går rimelig trægt. Når vi sammenligner os med resten af Norden, er Danmark også bagud. Der er en forestilling om, at vi er ligestillingens frontløbere, men det er altså ikke det, statistikkerne viser,” siger Sarah Steinitz til Information.
Hun er partner i Analyse & Tal, som netop har præsenteret en ny analyse af danske bestyrelsers kønsfordeling, der viser, at kun hvert femte bestyrelsesmedlem var kvinde 2021. I 2016 lød det tal på 16 procent, og hvis udviklingen fortsætter med denne hastighed, er det først i 2060, at der kommer til at være gennemsnitlig ligestilling i de store danske bestyrelser.
Læs også: Danmark er ikke længere et foregangsland for energieffektivitet
Og kodeordet er gennemsnitligt, for den næste problemstilling, som undersøgelsen bringer frem i lyset, er, at mange bestyrelser endnu ikke har nogen kvinder overhovedet. Faktisk gælder det for hele 44 procent, når man ekskluderer medarbejderrepræsentanter.
”De mænd, der allerede sidder på posterne og kender hinanden gennem magtfulde netværk, genudpeger hinanden i et lukket kredsløb. Det er der også behov for større repræsentation for at bryde med,” siger Bjarke Oxlund, der er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, ligeledes til Information.
Den fejlslagne frivillighedens vej
De minimale fremskridt får både Sarah Steinitz og Bjarke Oxlund til at tvivle på, at de nuværende initiativer er tilstrækkeligt til at sikre ligestilling i toppen af dansk erhvervsliv.
Kvoter har i mange år været en stærkt debatteret mulighed, som Sarah Steinitz mener, har potentiale, men ikke må stå alene uden investeringer andre steder i for eksempel uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
På den anden side argumenterer Bjarke Oxlund for, at lige netop kvoter risikerer at føre til en ”flaskehalsproblematik”.
”For den manglende ligestilling findes jo også blandt kandidaterne til bestyrelsesposten. Institut for Menneskerettigheder bakker derfor op om den fordel, som EU i en årrække vil give til kvinder i de tilfælde, hvor der er to ligeværdige kandidater,” siger han.
Læs også: EU's nye lov mod global skovrydning rammer mange brancher
I stedet er der andre tiltag, som kan være med til at speede udviklingen op, såsom netop et nyt EU-direktiv, der stiller mere håndfaste krav. Det vil blandt andet også gøre det muligt at kræve, at man skal vælge det underrepræsenterede køn, hvis der er to kandidater, som er lige kvalificerede til en bestyrelsespost.
”Man kan jo håbe, at det bliver omsat til dansk lov på et tidspunkt".
- KCP
