Nye boller på den amerikanske forretningssuppe
Det kortsigtede aktionærfokus fik en ordentlige bule i august 2019 med en ny formålserklæring fra mange af USA’s største virksomheder.
Mandag d. 19. august 2019 har potentialet til at blive en afgørende dag i amerikansk – og måske global – forretningshistorie.
Den dag skrev 181 medlemmer af det eller notorisk business-first-fællesskab, Business Roundtable, under på, at foreningens formål ikke længere bare var at tjene mest muligt til aktionærerne. Det er ikke 181 almindelige mennesker, der har sat deres underskrift på dokumentet. Det er ledere af USA’s største virksomheder, som er de eneste der har adgang til medlemskab af lobby-organisationen Business Roundtable.
BUSINESS ROUNDTABLES NYE FORMÅLSERKLÆRING
Vi vil:
- Skabe værdi for vores kunder. Vi vil videreføre den tradition det er, at USA’s virksomheder er førende i forhold til at møde eller overgå kunders forventninger.
- Investere i vores medarbejdere. Det starter med at kompensere dem retfærdigt for deres arbejde og tilbyde vigtige ’benefits’ (som sundhedsforsikring, pension, ferier, uddannelse og den slags kaldes på amerikansk). Det inkluderer også at støtte dem gennem træning og uddannelse som udvikler nye færdigheder tilpasset en verden i hurtig forandring. Vi vil fremme diversitet og inklusion, værdighed og respekt.
- Handle retfærdigt og etisk med vores leverandører. Vi er dedikerede i vores ønske om at være gode partnere for andre virksomheder, store som små, der hjælpe os med at opnå vores missioner.
- Støtte de lokalsamfund vi arbejder i. Vi har respekt for de mennesker, som indgår i vores lokalsamfund og vi beskytter miljøet ved at omfavne bæredygtig praksis pa tværs af vores virksomhed.
- Skabe langsigtet værdi for aktionærer, som sørger for at virksomheder har kapital til at investere, vokse og innovere. Vi forpligter os til at være transparente og effektivt være i dialog med vores aktionærer.
Hver af vores stakeholdere er centrale. Vi forpligter os til at levere værdi til dem alle, for at sikre den fremtidige succes for vores virksomheder, vores lokalsamfund og vores land.
Efter offentliggørelsen af det nye purpose, som kan ses i faktaboksen til højre, har der været meget omtale i medier. Rigtig meget. Især i USA, men også resten af verden og nogle danske medier reagerede.
De første reaktioner var stærkt begejstrede. Så kom de noget mere beherskede reaktioner, hvis fælles tema lægger sig op ad et berømt Che Guevara-citat: De ord, som ikke følges af handling, er uvæsentlige.
Som f.eks. Nancy Koehn, der er historiker ved Harvard Business School, sagde til New York Times:
“De reagerer på noget i tidsånden. De har den opfattelse, at ’business as usual’ ikke længere er acceptabelt. Det er et åbent spørgsmål om der er nogen af disse virksomheder, der kommer til at ændre deres måde at gøre business på.”
Ligner et opgør med kvartals-tyranniet
Måske er det en god idé at føje til historien, at selvom anerkendelsen af virksomheders bredere opgave er ny lige nu, så havde Business Roundtable fra 1981-1997 som udgangspunkt, at virksomheder skulle ”balancere aktionærernes interesser med andre grupperingers legitime anliggender”. Så det er kun i de seneste 12 år, at foreningens erklærede holdning blev den ensidige fokusering på aktionærer.
Ikke desto mindre er det stadig et vigtigt skift og et vigtigt signal fra nogle af verdens mest magtfulde erhvervsledere. Et skift, som kan hjælpe verden med at komme på den anden side af klimakrisen. Den nødvendige omstilling kræver nemlig ændringer i mange af det nuværende økonomiske systems grundlæggende mekanismer, og de ændringer hjælpes ikke på vej af jagten på kortsigtede økonomiske resultater hvert eneste kvartal, som aktiemarkederne skydes i skoene at afkræve virksomhederne. Resultatet siges at være, at de kortsigtede krav ofte forhindrede virksomhedsledere i at tage mere langsigtede og bæredygtige beslutninger.
Vis, at I mener det!
Kravet om handling følges i nogle tilfælde op med forslag til hvad og hvordan, de 181 administrerende direktører kan gribe sagen an.
Som f.eks. 30 højtprofilerede medlemmer af B Corp-bevægelsen i USA, som købte en helside i søndagsudgaven af New York Times og bragte et åbent brev til Business Roundtable.
”Vi er et fællesskab af virksomheder, der gør ’stakeholder capitalism’ til virkelighed. Vi er succesrige forretninger som lever op til de højeste standarder for dokumenteret positiv effekt for vores medarbejdere, kunder, leverandører, lokalsamfund og miljøet,” skrev de blandt andet, og opfordrede Business Rountable til at omfavne deres måde at være virksomhed på, som bl.a. indebærer en selvpålagt juridisk forpligtelse til at gøre godt for verden.
Det mest konkrete input hidtil kommer dog fra CSR-tænkningens ”grand old man”, John Elkington og hans kollega fra organisationen Volans, i Harvard Business Review. I en artikel, som begynder med forestillingen om at
Milton Friedman i disse dage må snurre rundt i sin grav, gennemgås det, hvor virksomhederne fra Business Roundtable skal sætte ind for at deres ord bliver – nå ja – væsentlige.
Vis lederskab på i hvert fald et felt
Artiklen lægger ikke op til, at alt kan ændre sig på en gang. Men den afkræver Business Roundtable-medlemmerne, at de bliver decideret førende på minimum et af seks områder, for at være det mindste troværdige:
1. Forskellen på løn for CEOs og den gennemsnitlige medarbejder. Enten ved at sænke den ene eller forhøje den anden – eller begge dele.
2. Sikring af at mange typer af stakeholder er repræsenteret i virksomhedens governancestrukturer. Det kan være gennem etablering af medarbejderaktieprogrammer, medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og/eller oprettelsen af en uafhængig rådgivende komite bestående af forskellige stakeholdere.
3. Holde op med at benytte sig af uetisk skattepraksis og tage deres lobbyvirksomhed op til grundig revision. Både i forhold til virksomhedsbeskatning og på områder såsom at prissætte CO2, opbrydning af oligopoler. (Markeder med kun få dominerende udbydere).
4. Begynde at købe ind lokalt – fordi det skaber positive forbindelser til det lokalsamfund, virksomheden er en del af, og udvikler den lokale økonomi.
5. Holde igen med de omfattende aktietilbagekøbsprogrammer, som mange virksomheder har dyrket de seneste årtier, og i stedet investere aktivt i f.eks. energieffektivitet og miljøbeskyttelse i deres forretning.
6. Gennemgå sine produkter og prissætning grundigt for at se om nogle af dem i virkeligheden skader kerne-stakeholder i væsentlig grad. Hvis det er tilfældet, vil en førende virksomhed enten trække dem tilbage, re-designe dem for at fjerne de negative konsekvenser og/eller ændre på sin prispraksis.
