Ny podcast om virksomheder som motor i omstilling

Trænger du til ny inspiration? Kendte ansigter går lidt længere end de plejer i ny videopodcast, som sætter virksomhederne forrest i en nødvendig og ansvarlig omstilling – mens vi kan. Det fælles spørgsmål er: Hvad er planen?

Foto: Lotte Hansen

11.12.2025

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

”Vi har ikke indtænkt vores virksomheder som motorer i den nødvendige omstilling, vi skal igennem. Det er en forudsætning, hvis vi vil klare os økonomisk og geopolitisk som region – og hvis vi vil tage ansvar for klodens og menneskehedens sunde overlevelse,” siger Lotte Hansen, der ud over at være partner og direktør i Hansen og Ersbøll Agenda nu springer ud som podcastvært. 

I en serie på foreløbig otte videopodcasts med navnet ”Så… Hvad er planen?”, taler hun med virksomheder – og alle dem rundt om – for at afdække, hvad problemet er, og hvad der skal til for at få omstillingen til at ske. 

”Jeg laver podcasten, fordi jeg efter 25 år som rådgiver – og som én, der har fulgt udviklingen tæt – oplever, at vi bruger for meget tid på at gå i meta eller ned i detaljer, der ikke rykker nok. Det er ikke de politiske systemer, men os alle sammen, der opportunistisk stiller os tilfredse med inkrementelle løsninger, der alligevel ikke batter nok. De gør os ikke rigere, tvært i mod, og det løser ikke klimaudfordringen og kravet om mere robusthed,” siger Lotte Hansen.

Ud af komfortzonen

De første otte podcasts ligger allerede klar og i dem fortæller Sebastian H. Mernild, Professor, ved SDU/Klimaforsker, Christel Schaldemose, Medlem af Europa-Parlamentet, Stine Bosse Tidligere formand for Europabevægelsen / bestyrelsesmedlem, Poul-Erik Olsen, ESG-chef hos CG Jensen, Connie Hedegaard, klima- og energidebattør og bestyrelsesmedlem, Andreas Rasche, Professor ved CBS, Katherine Richardson, Professor ved Københavns Universitet og Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne.

Følger man med i bæredygtighedsdagsordenen, har man nok hørt de fleste af de otte tale før, men Lotte Hansen benytter en interviewteknik, der kan få nye perspektiver ud af deltagerne: 

”Jeg gør meget ud af at hjælpe mig selv og mine gæster ud af den faglige komfortzone og ind i det rum, hvor vi tør tænke længere frem end de næste to år. Jeg beder mine gæster tegne realistiske fremtidsscenarier, også dem der er ubehagelige, men nødvendige at forstå. Samtalen inviterer til at formulere konkrete veje frem, hvor markedskræfter, omstilling og hensynet til planeten faktisk kan gå op,” fortæller Lotte Hansen.

”Resultatet er samtaler, hvor modige stemmer ikke blot beskriver problemerne – de viser, hvad der skal til, og hvilken retning vi som samfund og virksomheder må bevæge os for at lykkes med den bæredygtige omstilling,” fortsætter hun. 

En fælles formel

”Overskriften på alle samtalerne er ”Hvordan vi får en omstilling til at ske på en måde, der ikke er inkrementel, kortsigtet og egennyttig – men visionær, konkret og transformativ”,” siger Lotte Hansen. 

”Og alle samtalerne følger samme opskrift, hvor vi begynder med at formulere problemet, går videre til hvad der skal til for at løse det, ser på hvad virksomhederne selv kan gøre og endelig peger på, hvilke rammevilkår, der skal ændres på, for at indsatsen kan lade sig gøre,” fortsætter hun. 

Podcasten udgives gratis som videopodcast på YouTube, på alle gængse podcastplatforme (Apple, Spotify) og også på Lotte Hansens hjemmeside.

ista Danmark A/S

Sponseret

Energieffektiv drift med ista

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

13.07.2026CSR.dk

Greenwashingsag om flyselskabet KLM er afgjort i retten

09.07.2026CSR.dk

Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet

CSR.dk

Ny dansk løsning skal gøre asfalt og beton CO₂-fri

CSR.dk

Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet er steget markant

CSR.dk

Din virksomhed kan nemt plante skov lokalt

CSR.dk

Program for Folkemøde 2026

CSR.dk

Stadig flere vælger hotel med bæredygtighedscertificering

CSR.dk

Andel sætter gang i ny klimascene på Bogforum

CSR.dk

Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring

SIRIUS advokater I/S

Sponseret

Kære Bestyrelse – Kender I jeres digitale værdikæde?

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 5. august: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

05.08.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 10. august: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

10.08.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig forretningsforståelse

Få et 360 graders blik på bæredygtighedsverdenen. Opnå et stærkt fundament af viden, indsigter og værktøjer til at arbejde med den grønne omstilling i din virksomhed. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

12.08.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Erhvervsakademi Aarhus
Workshop
Temadag: Skab rammer der fremmer mental sundhed og performance

Få forskningsbaseret viden, sprød inspiration og konkrete ideer til handling, som du kan gå hjem og bruge i egen organisation. Deltag på denne 1-dags temadag.

Dato

13.08.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Bureau Veritas
Seminar
ISO 22000 inspirationsseminar

Med udgangspunkt i praktiske cases giver vores ISO 22000 Inspirationsseminar dig en grundlæggende forståelse for fortolkning af ISO 22000 standardens kravelementer og opbygning samt fødevarestandardens integration med andre standarder.

Dato

17.08.2026

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001:2015 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

18.08.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn