Ny måling: Klimakrisen rasler ned på danskernes bekymringsliste
Ifølge en ny Megafon-måling er danskerne blevet mindre bekymrede og konsekvenserne ved klimakrisen og mindre villige til at begrænse deres personlige CO2-aftryk siden 2022. Bolden er på politikernes banehalvdel, siger eksperter.
En ny måling fra Megafon viser, at danskernes bekymring for klimaforandringer er faldet siden 2022.
Dengang var 60 procent enten helt eller overvejende enige i, at de var bekymrede for konsekvenserne ved klimaforandringer. I dag er det tal faldet til 52 procent. Samtidig er andelen af danskere, der er blevet mindre villige til at begrænse deres CO2-udledning, steget fra 2 procent i 2022 til 7 procent i 2025.
Særligt de yngre vælgere mellem 18 og 29 år er blandt dem, der i mindst grad føler et personligt ansvar for at bekæmpe klimaforandringer. Omvendt er det de 60-69-årige, der føler det største ansvar.
En bemærkelsesværdig tendens ses også blandt de økonomisk bedst stillede. Hele 57 procent af dem, der har en årsindkomst mellem 900.000 og 999.999 kroner, er helt eller overvejende uenige i, at de vil gå markant ned i forbrug eller velstand af hensyn til klimaet.
En kritik af magthaverne
Ifølge Bente Halkier, professor og sociolog ved Københavns Universitet, bør målingen ikke tolkes som udtryk for, at danskerne er blevet ligeglade. I stedet ser hun resultaterne som en kritik af, at politikerne og de mest indflydelsesrige aktører ikke tager tilstrækkeligt ansvar:
”Hvis borgerne synes, at dem, der har større indflydelse, end de selv har, ikke gør noget ved klimakrisen, kan de blive opgivende”, siger hun til Politiken.
Ph.d. og klimapsykolog Andrea Veggerby Lind vurderer, at mange danskere allerede har ændret deres livsstil i det omfang, de finder realistisk, og nu efterspørger strukturelle forandringer:
”Vi har været igennem en bølge, hvor mange har forsøgt at skære ned på deres kødforbrug eller omlagt deres transportvaner, i det omfang de mener, det er overskueligt. Derfor er det naturligt, at man på et tidspunkt rammer en mur, hvor der er behov for strukturelle ændringer, der for eksempel gør det lettere at tage toget på ferie”, forklarer hun til Politiken.
Begge forskere peger på, at de 46 procent, der hverken er blevet mere eller mindre villige til at mindske udledningen, snarere udtrykker vedholdenhed end ligegyldighed. Det handler ikke om manglende vilje, men om en voksende erkendelse af, at det nu er politisk handling, der skal bære forandringen frem.
- lhs
