Ny guide til at undgå tvangsarbejdere i forsyningskæden

Hvis jeg siger "Kurt Beier", hvad tænker du så? Mit gæt er, at hvis du tænker noget overhovedet, så er det noget med fillipinske chauffører.

For knap et år siden kom det således frem, at op mod 200 udenlandske chauffører på skift boede under kummerlige forhold i en lejr i Padborg, på en adresse ejet af Kurt Beier Transport, som også havde chaufførerne ansat under meget dårlige vilkår. Sagen er stadig under efterforskning af både dansk politi og Center mod Menneskehandel.

Læs også: Når det ikke sker af sig selv må der en bundprop i

Der er gudskelov ikke mange af den type sager i Danmark, men de senere år har flere danske brancher oplevet en nye udfordringer i forbindelse med anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft og underleverandører. Det har blandt andet udmøntet sig i sager om kritiske arbejdsforhold – og i de værste tilfælde i sager om menneskehandel til tvangsarbejde.

De mest udsatte brancher er transport, byggeri, rengøring, husarbejde og restauration - som alle er kendtegnet af en høj andel af ufaglærte jobs.

Ny og praksisnær guideline lanceret
Som en del af den danske handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, som gælder for 2019-2021, udgav Center mod Menneskehandel i samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) den 30. september 2019 publikationen ”Undgå skjult tvangsarbejde - Guidelines til virksomheder og arbejdsgivere”  er en ny publikation fra Center mod Menneskehandel.

For selvom ingen ønsker at have tvangsarbejde i sin leverandørkæde, så er det fulde overblik over arbejdsvilkårene for alle ansatte svært at have, især hvis der anvendes underleverandører, og hvis der udføres arbejde i afsides områder eller på skæve tider af døgnet. På den måde kan en virksomhed risikere uforvarende at blive sat i forbindelse med udnyttelse af arbejdskraft og tvangsarbejde.

"Det kan være vanskeligt for danske virksomheder og offentlige institutioner at finde ud af, om der findes tvangsarbejde eller menneskehandel i deres værdikæder. Med Center mod Menneskehandels nye guidelines findes der nu et rigtig godt praksisnært værktøj med konkrete tjeklister til at identificere og håndtere risici for tvangsarbejde eller menneskehandel. Vi er fra DIEHs side glade for at kunne bidrage til lanceringen og udbredelsen af de nye guidelines, og vores oplevelse fra lanceringsworkshoppen var, at det er et værdiskabende værktøj for både virksomheder og offentlige institutioner," siger Mikkel Stenbæk Hansen fra DIEH.

Guiden kan gøre alle typer af organisationer klogere på, hvilke tegn, indikatorer og gråzoner der er inden for tvangsarbejde. Den giver konkrete redskaber til at undersøge, om man er i risikogruppen for tvangsarbejde, og hvordan man kan forebygge eller reducere risikoen for tvangsarbejde i sin egen forretning eller i sin leverandørkæde. 

Røde flag og indirekte ansvar 
En del af guiden har en liste over helt konkrete forhold, som bør få ens advarselslamper til at blinke, i ansættelsesprocessen, ved forhold på arbejdspladsen og i forhold til boligforhold - hvis man ved noget om det. Som f.eks. at en gruppe ansatte med samme nationalitet repræsenteres af én person, som tager sig af kontrakter, bankforhold osv.

Eller at de ansatte svarer uklart på spørgsmål om arbejdstimer, hvordan de er kommet til Danmark, hvor de bor osv. Eller at en gruppe ansatte bliver hentet og bragt til arbejdspladsen i samlet flok. Desuden forsynes man med tjeklister til forskellige situationer: Generelle forholdsregler, direkte ansættelse og brug af underleverandører. 

Guiden anerkender fuldt ud, at tilfælde af dårlige arbejdsforhold ikke er det samme som tvangsarbejde. Den lister tre måder, som er de mest typiske,  hvorpå en virksomhed kan blive sat i forbindelse med tvangsarbejde: 

• Underleverandører: Udbredt brug af underleverandører kan skabe uigennemsigtighed om arbejdsforhold og der kan være risiko for at underleverandører uden ens vidende benytter sig af illegal eller sort arbejdskraft eller i værste fald personer, der er udsat for menneskehandel til tvangsarbejde.
• Ansættelser: Når de ansætter medarbejdere direkte kan der ske identitetstyveri, eller der kan være tilstedeværelse af uvedkommende på arbejdspladsen, dvs. at arbejdet udføres af en anden end den der formelt er ansat. Hyrer man arbejdskraft gennem vikarbureauer er der også øget risiko for uklarhed om arbejds- og kontraktvilkår.
• Benyttelse af produkter eller services: Ens produkt kan blive brugt af menneskehandelens bagmænd, så man bliver forbundet med en kritisk sag, hvis et flyselskab, et rejsebureau, et hotel eller lignende er blevet anvendt til at transportere eller huse ofre for menneskehandel.

Læs også: HRW: Tøjmærkernes indkøbsstrategier fører til misbrug af medarbejdere

De nye guidelines kan hentes her.