Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

En nylig rapport fra Corporate Climate Responsibility Monitor viser, at mange af de 51 multinationale virksomheder i undersøgelsen planlægger at reducere deres absolutte emissioner med 30 procent inden 2030. Det er under IPCC's anbefaling af absolutte reduktioner på 43-50 procent sammenlignet med 2017. 

Forskellen i målene opstår primært, fordi virksomhederne sætter relative reduktionsmål, hvilket tillader vækst i deres samlede emissioner, hvis deres salg stiger. Desuden viser rapporten, at mange virksomheder ikke tager indirekte emissioner (Scope 3) med i deres mål, på trods af at disse ofte udgør flertallet af deres samlede emissioner. 

Hverken mål eller planer er gode nok

Samlet er indtrykket af de multinationales klimaplaner ikke imponerende. Som der står i rapporten: 

”De fleste virksomheder har fortsat 2030- og net-zero-målsætninger, som er enten flertydige eller kun forpligter virksomheden til begrænset reduktion af deres udledninger. Målsætningerne kan ofte heller ikke forstås uden yderligere oplysninger, bl.a. fordi virksomhederne ikke har alle kilder til udledninger med, de har ikke harmoniseret deres baseline-år, de opdaterer ikke oplysninger bagud, hvis der kommer nye kilder eller metoder til og de sætter ikke informationer om udledninger i kontekst.” 

Den vigtigste grund, til at målsætningerne ikke helt holder vand, er dog, at mange virksomheder har for store forhåbninger til uprøvede teknologier. Det kan være CO2-fangst i stedet for at skifte væk fra fossile brændsler, eller køb af offsets til at matche mere end de sidste, uundgåelige emissioner. 

Manglende strategier for at nå en tidligere kommunikeret net zero målsætning førte i marts måned 2024 til at Science Based Targets initiatives (SBTi) ændrede status for 239 virksomheder til ”commitment removed” i deres dashboard for virksomheders klimaløfter. Fordi virksomhederne ikke inden for 24 måneder efter de havde kommunikeret deres mål om net zero havde sendt deres målsætninger til validering hos SBTi. Blandt de stoe internationale i den bunke finder man Microsoft, Microsoft, Procter & Gamble, Unilever og Walmart. Ni danske virksomheder, heriblandt Carlsberg og Vestas, fik samme behandling. 

Handlingslammelse kan forekomme

En anden rapport fra tidligere i 2024, udarbejdet af det britiske the Carbon Trust, kommer med bud på, hvad barriererne for net zero er for virksomhederne. Det sværeste er tilsyneladende ikke at sætte dem, for antallet af virksomheder med net-zero målsætninger stiger hastigt. 

Men, som de skriver i rapporten, ”mens ambition er velkomment, så kæmper mange virksomheder med at bevæge sig fra målsætninger til at levere på disse”. Rapporten undersøger herefter, hvad barriererne er, ved at spørge 400 bæredygtighedschefer fra Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige. 

De nævner forhold som manglende samarbejde med leverandørkæden om Scope 3, for svage politisk bestemte rammevilkår og forbehold over for brug af offsets. 

Carbon Trust er ud fra resultaterne nået frem til en anden faktor, som bør have særlig opmærksomhed: at virksomheder, særligt i de tidligere faser af arbejdet med reduktioner helt enkelt bliver handlingslammede i analysefasen, fordi de bliver usikre på, om deres tilgang holder vand, og om de kan sige noget overhovedet, hvis de ikke kan svar på alt. Noget Carbon Trust kalder ”greenstalling”.  

Bedre krav og anbefalinger hjælper

Både Corporate Climate Responsibility Monitor og Carbon Trust peger på øget strømlining af anbefalinger og vejledninger til net-zero som vejen frem. 

“Jeg syndes det er meget opmuntrende – og det hjælper virksomheder bade I de tidligere og senere stadier I arbejdet med net zero – at der bliver stadig større enighed om, hvordan godt ser ud, når det handler om net zero, siger Nina Foster fra Carbon Trust til netmediet edie. 

Det kan f.eks. være den løbende forbedring af SBTi kriterier, lovgivning om anti-greenwashing, ISO’s guide til net zero og FN’s High-Level Expert Group on Net-Zero.