Nemlig.com-undersøgelse får ris og ros
Onlinesupermarkedet Nemlig.com har fået foretaget en undersøgelse, der ifølge virksomheden kan påvise, at Nemlig.com er den mest klimavenlige måde at købe ind på. Forsker ser dog skeptisk på nogle af undersøgelsens resultater.
AAU-lektor både roser og har sine betænktligheder over for Nemlig.coms undersøgelse. Arkivfoto..
Det online supermarked Nemlig.com har netop fået lavet en analyse af rådgivningsvirksomheden Force Technology, der har undersøgt klimaaftrykket fra virksomhedens drift og ydelser.
Undersøgelsen har sammenlignet CO2-aftrykket fra dagligvarer leveret af Nemlig.com med den gennemsnitlige fysiske indkøbstur i byerne København, Odense, Aalborg, Svendborg og Holbæk, og viser ifølge onlinesupermarkedets bæredygtighedschef, Jakob Zeuthen, at Nemlig.com tilbyder den mest klimavenlige metode til indkøb.
Det skriver Berlingske.
Læs også: Københavns Kommune rejser millionkrav mod Nemlig.com-ejer
Undersøgelsen medregner ikke udledningen for madspild og madvarer, men udelukkende udledningen i distributionskæden, det vil sige hvordan varerne kommer fra centrallageret og hjem til kunden.
”Køre bil ved at kigge i bakspejlet”
AAU-lektor Søren Løkke fra Dansk Center for Miljøvurdering har ifølge Berlingske læst undersøgelsen og er på flere punkter rosende overfor undersøgelsen.
Han har dog også sine betænkeligheder i forhold til rapportens metode, der ifølge ham rejser spørgsmål om, hvor konkret man kan konkludere på resultaterne.
Det handler blandt om, at undersøgelsen har hentet data om energiforbruget for det gennemsnitlige supermarked og varehus fra Energistyrelsen, hvor seneste tal er fra 2017.
”Når man tager beslutninger, så svarer det lidt til at køre bil ved at kigge i bakspejlet. Når vi snakker om energi, kører vi på en vej, hvor der – heldigvis – er et kraftigt sving i øjeblikket. Det svinger i retning af en frygtelig masse vedvarende energi, og vi er på vej til et energimiks med en meget lavt CO2-emission”, siger han til Berlingske.
Selv om undersøgelsen faktisk forsøger at kompensere for det ved at antage et 20 procent lavere energiforbrug end i 2017, påpeger Søren Løkke, at det kun dækker reduktionen i selve forbruget og ikke udledningen fra energiproduktionen.
Selv anerkender Jakob Zeuthen, at området ændrer sig hurtigt, men mener samtidig, at undersøgelsens data er generelle og baseret på gennemsnitstal.
- HCL
