Naturen som juridisk person: En ny tilgang til miljøbeskyttelse

Flere steder i verden får naturområder tildelt personrettigheder for at sikre dem mod udnyttelse, men modellen har både muligheder og begrænsninger.

02.06.2025

CSR.dk

Siden starten af 00’erne har omkring 50 naturområder verden over fået tildelt personrettigheder. Det betyder, at de ikke længere blot betragtes som ressourcer til udnyttelse, men som selvstændige retsenheder med krav på beskyttelse.

Det nyeste eksempel er det newzealandske bjerg Taranaki Maunga, der tidligere i år blev anerkendt som juridisk person. Samme status er tidligere givet til blandt andet den canadiske Magpie-flod og dele af Vadehavet i Holland. 

Den mest vidtgående implementering findes i Ecuador, hvor hele nationens natur fik personrettigheder skrevet ind i grundloven i 2008. Her har naturen en forfatningssikret ret til at eksistere og blomstre, og borgere kan føre sager på dens vegne.

Hos Global Alliance for the Rights of Nature (GARN), der arbejder for global udbredelse af naturens rettigheder, kalder direktør Natalia Greene udviklingen for et nødvendigt opgør med en forældet tilgang: 

Hun ser personrettighederne som en måde at genoprette forbindelsen til naturen, især i vestlige samfund, hvor naturens værdi ofte er blevet målt i kommerciel nytte.

Ifølge Greene er det netop tankegangen om naturen egenværdi, som oprindelige befolkninger altid har praktiseret, og som nu får juridisk fodfæste i flere dele af verden.

Værktøj eller paradigmeskift?

Ifølge Ole Windahl Pedersen, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, har idéen om juridiske rettigheder til naturen potentiale til at styrke miljøbeskyttelsen. 

Han peger på, at lovene ofte forsøger at opnå mere effektiv naturbeskyttelse end traditionelle værktøjer som fredninger og reguleringer. Når naturen tildeles selvstændige rettigheder, bliver det lettere at holde ansvarlige aktører til regnskab, hvis de krænker dens integritet.

Men modellen rummer også udfordringer. Naturen kan ikke tale sin egen sag, og der opstår hurtigt spørgsmål om, hvem der skal repræsentere den, og hvordan man definerer, hvad der er bedst for den. Ifølge professoren kan der også sættes spørgsmålstegn ved effekten i lande med allerede veludviklet miljølovgivning.

Han vurderer, at tendensen især får fodfæste i lande med oprindelige befolkninger og næppe vil brede sig til lande som Danmark. 

Natalia Greene ser også begrænsningerne, men afviser, at de udgør et argument mod modellen. Hun fremhæver Ecuadors Los Cedros-skov som et eksempel på, at lovgivningen kan virke. 

Her fik borgere standset en planlagt minedrift ved at føre en sag på skovens vegne med henvisning til landets grundlov. Det er netop den slags afgørelser, som ifølge Greene viser, at juridiske rettigheder til naturen både er mulige og nødvendige, selv når implementeringen er vanskelig.

"At implementeringen er svær, betyder ikke, at det ikke virker. Jeg plejer at bruge menneskerettighederne som eksempel: Der er mange lande, der forbryder sig mod dem, men det betyder ikke, at de ikke skulle have været indført," siger hun til Kristeligt Daglblad og understreger, at målet er mere end blot et juridisk værktøj: "

Vores mål er ikke at fremme et nyt naturbeskyttelsesværktøj, men et paradigmeskift i måden at forholde sig til naturen på."

 - lhs

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

16.06.2025CSR.dk

Carlsberg lancerer øl med grønt image, men kritiseres for at vildlede om miljøeffekten

16.06.2025BSR

Sponseret

Extreme Heat, Floods, and Supply Chain Shocks: How to Future-Proof Your Manufacturing Operations

14.06.2025Valified

Sponseret

Kære bank og virksomhed – tillykke med §L193!

13.06.2025CSR.dk

KU’s nye klimaråd vil sætte gang i universitetets grønne omstilling

12.06.2025CSR.dk

Vestlige lande udskyder klimahandling med kreative undskyldninger

12.06.2025CSR.dk

Topchef i grøn vækstkomet beskyldt for at skabe frygtkultur

09.06.2025CSR.dk

Eksperter advarer: Grøn fjernvarme er en illusion

06.06.2025CSR.dk

Danske virksomheder arbejder seriøst - og bøvler med - ESG

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: Master AI Governance with ISO 42001

As artificial intelligence becomes a key driver of innovation, organizations must ensure their AI systems are responsible, trustworthy, and compliant.

Dato

17.06.2025

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

17.06.2025

Sted

Online

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Opstart: Mini MBA i Sustainability Management

Mini MBA i Sustainability Management er for dig, der ønsker en ambitiøs uddannelse i bæredygtighed. Du bliver undervist af førende eksperter inden for bæredygtighed og SDG’er - heriblandt Steen Hildebrandt, som har været med til at skabe uddannelsen.

Dato

17.06.2025

Tid

09:00

Sted

Comwell Hotel Aarhus

PwC Danmark
Webinar
Transition Plan for Climate Change Mitigation

- How to Go About it?

Dato

17.06.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Etisk Handel Danmark
Kursus
Træning i: Ansvarlig indkøbspraksis – fra indkøb til impact (2025)

Fra indkøb til indflydelse: Træning i ansvarlig indkøbspraksis

Dato

17.06.2025

Tid

10:00

Sted

Etisk Handel Danmark - Overgaden Oven Vandet 10, st - København

Bureau Veritas
Kursus
CSRD - bæredygtighedsrapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG). I første omgang omfatter CSRD større virksomheder, men det forventes, at direktivet ligeså vil påvirke små- og mellemstore, idet de store virksomheder vil søge information i deres leverandørkæde.

Dato

18.06.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia