Moral og gode historier er bare ikke nok

I dansk CSR er Christian Honoré at finde her og der og alle vegne. Han rådgiver kunder fra sin plads som partner for Climate Change and  Sustainability hos KPMG, han er bestyrelsesmedlem hos Green Network og CSR Fonden, og han taler og faciliterer workshops flittigt ved konferencer året rundt. De sidste to bliver han ved med, men fra 1. januar 2015 har han ikke længere nøglen til bygningen og visitkort fra KPMG. Han starter sammen med en partner en bæredygtig virksomhed i rejsebranchen.

Faldet bagud
Det første man skal vide, om hvad Christian Honoré tænker om CSR, er, at han er aldeles ligeglad med, hvad vi kalder det. CSR, CR, bæredygtighed, sustainability – der er frit valg, bare man gør arbejdet ordentligt. Det næste er, at han ikke er imponeret af CSR i Danmark lige nu.

”Vi er faldet noget bagud. Vi var rigtig hurtige til at diskutere det og komme i gang for 15-20 år siden. Men så har brugt lige vel meget tid på at diskutere hvad CSR overhovedet er, og er ikke kommet ordentligt med i forhold til at gøre CSR forretningsdrevet og til at implementere de internationale retningslinjer på området,” siger Christian Honoré.

Mere forretning, mindre moral
Det vigtigste for Christian Honoré er, at danske virksomheder kommer op på næste niveau af CSR, hvor det handler om virkelig at forstå, hvor ens forretning har en betydning – eller impact, som det hedder på international CSR’sk – og så koncentrere sine aktiviteter der.

”Det er dét, jeg altid har arbejdet for: at gøre CSR forretningsdrevet. Hvis ikke man forstår, hvordan CSR understøtter ens forretning, bl.a. ved at fjerne risiko og skabe muligheder, og arbejder på det sammen med forretningen, så ender man med noget, hvor CSR er sådan et ’godhedens tyranni’ og handler om moral og om at kunne fortælle nogle gode historier, som kommunikationsfolkene kan bruge til at lave branding og gøre medarbejderne glade,” siger Christian Honoré. Med eftertryk.

Vi har viden nok, men ingen penge
Han ved godt, at det er en stor udfordring, og at de gode historier giver synlighed, og den har man brug for. Han synes bare, at CSR-folkene skal blive synlige for noget andet. For at virkelig forstå forretningen, så man kan finde ud af, hvad det er væsentligt at arbejde med i CSR-feltet.

Det handler om at finde ud af, hvad det er i ens forretning, som påvirker og påvirkes af miljø og sociale forhold, hvad ens stakeholdere synes er vigtigt, og hvilke af disse områder der kan påvirke virksomhedens mulighed for at nå sine mål.

En-to-tre, kunne det lyde som. Men Christian Honoré ved godt, at det her er kompliceret. Men han  understreger, at det ikke behøver at være svært.

”Jeg vil vove at påstå, at vi har alle de værktøjer og al den viden, vi skal bruge. Det er ikke dér, problemet ligger. Men vi skal holde op med at snakke om, hvad CSR er og tro, at vi har det hele på plads fordi vi lever op til §99A og B. CSR-folkene skal lære at tale forretning og have mandat til at gå ind i den, og så skal flere  have egne budgetter – rigtig mange steder skal man hele tiden bede om pengene i andre afdelingers budgetter,” siger han.

Ikke seriøse i værdikæden
Som eksempel på, at danske virksomheder ikke bruger de international guidelines, nævner han FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, som blev vedtaget i 2011, men hvor der fire år senere ’ikke er sket det store’. Det er et problem.

”De fleste virksomheder i Danmark er en del af en eller mange internationale værdikæder. Både som kunder og som leverandører. Dem skal man forstå og tage ansvar for ved at bruge de globale spilleregler, for man bliver stillet til ansvar for problemer med miljø, arbejdsforhold, korruption osv. Det ser jeg andre landes virksomheder tage fat på med en anden seriøsitet,” siger Christian Honoré.

Gælder også for smv’er
Man kan næsten allerede høre i hvert fald 85% af dansk erhvervsliv sukke. For antallet af virksomheder med mere end 100 medarbejdere er der ikke mange af i Danmark, og som mindre virksomhed hverken kan eller skal man vel lave hele det store arbejde, som Christian Honoré lægger op til.

”Den har jeg hørt mange gange. Men det kan de godt. En mindre virksomhed har typisk færre værdikæder at slås med, så på den måde er arbejdet jo også mindre. Men det er jo samme vilkår for mindre og større virksomheder: hvis man handler internationalt, så forventes det, at man ved, hvad der foregår og påvirker positivt, hvis man kan,” siger han.

”Jeg har tit holdt møder med mellemstore virksomheder, som starter med at sige ’vi skal jo altså ikke være Novo Nordisk’. Så plejer jeg at sige, at Novo Nordisk da også altid bare har arbejdet med det, som gav mening for forretningen. Og det er jo det, alle skal. Uanset størrelse,” siger Christian Honoré.