Miljøministeriet: Forbud er den mest effektive vej til rent drikkevand
Ny rapport bryder med årtiers frivillighedsbaseret tilgang og peger på statsligt indgreb som billigste og hurtigste løsning på det danske pesticidproblem.
Kun 1,5 procent af de marker, hvor Danmarks drikkevand dannes, er i dag beskyttet mod sprøjtemidler. Samtidig findes der nu pesticidrester i 55 procent af landets drikkevandsboringer.
Det fremgår af en ny rapport fra Miljøministeriet, som ifølge ministeriet selv viser, at den hidtidige tilgang ikke virker. Konklusionen er klar: Et statsligt forbud mod sprøjtning i særligt sårbare områder er den mest effektive og billigste løsning, hvis fremtidige generationer skal sikres rent drikkevand.
Rapporten er udarbejdet af Miljøministeriet i samarbejde med fem andre ministerier og udspringer af arbejdet om den grønne trepart. Alligevel lægger den op til et opgør med frivillige aftaler med landbruget, som ellers har været et bærende princip på området i årtier.
Ifølge analysen vil regningen for at rense pesticider ud af drikkevandet løbe op i mellem 6 og 18 milliarder kroner om året, hvis der ikke gribes ind. Til sammenligning vil et forbud mod sprøjtning i de relevante områder koste landmændene omkring 360 millioner kroner årligt i erstatning.
Frivillighed under pres i den grønne trepart
Konklusionen udfordrer direkte den tilgang, som har præget både dansk miljøpolitik og samarbejdet med landbruget. Danmark er et af de få lande, hvor grundvandet de fleste steder kan drikkes uden rensning, men presset er voksende, især omkring de større byer. I dag må omkring 10 procent af drikkevandet fortyndes for at holde sig under grænseværdierne for pesticider.
Ifølge rapporten skyldes de stigende fund blandt andet, at der løbende måles for flere stoffer, men den slår samtidig fast, at selv Danmarks stramme godkendelsesordning for pesticider ikke har været tilstrækkelig til at beskytte grundvandet.
Miljøminister Magnus Heunicke kalder indsatsen en fiasko og bakker op om et forbud.
“Min holdning som socialdemokrat er fuldstændig klar, nemlig at vi skal have et sprøjteforbud”, siger han til DR ifølge Politiken.
Et forbud vil ifølge de foreløbige kortlægninger højst berøre 145.000 hektar, svarende til omkring fem procent af de danske marker. Dermed vil indgrebet ramme langt færre arealer, end debatten ofte giver indtryk af. Alligevel møder konklusionen modstand fra landbrugets organisationer, som stiller spørgsmålstegn ved både beregninger og nødvendighed.
- lhs
