Migrationsaftale mellem Spanien og Marokko er grobund for udnyttelse

Kører man ind på spanske jordbærlandbrug er det primært marokkanske eller østeuropæiske kvinders ansigter, der møder en. Her arbejder de i tre til seks måneder gennem jordbær-sæsonen, for hvad der svarer til 300 kroner om dagen. Det er seks gange så meget, som de marokkanske kvinder kunne have tjent derhjemme. Derfor er det en tiltrækkende mulighed at komme til Spanien.

Men selvom plukkearbejdet giver kvinderne mulighed for at sende penge hjem til familien, er jobbet ikke lutter lagkage. I højsæsonen bliver overarbejdstimerne påtvunget, toiletpauser nægtet og lægebesøg umuliggjort. Derudover oplever flere kvinder, at spanske supervisorer presser dem til sex, chikanerer dem eller ligefrem voldtager dem. Det skriver DanWatch på baggrund af blandt andet interviews med 16 kvinder, der arbejder som jordbærplukkere i Huelva – den spanske region, hvor jordbærrene bliver dyrket.

”Win-win-win” migration

I 2007 indgik Marokko og Spanien en aftale, som skulle gøre det muligt for marokkanere at opnå et midlertidigt arbejdsvisum i Spanien og derigennem tjene mere, end de ellers ville have gjort derhjemme. Samtidig aflaster det det marokkanske arbejdsmarked og hjælper Spanien med at få opfyldt sit halvårlige behov for arbejdskraft – uden at det udvikler sig til permanent immigration.

Grundtanken er cirkulær migration, og hvad EU har kaldt ”win-win-win” migration: Positivt for Marokko, positivt for Spanien og positivt for arbejderne.

”Løsningen blev at tilbyde midlertidige kontrakter til helt specifikke kvinder, man vidste ville vende tilbage til Marokko”, udtaler Chadia Arab, der er geograf og forsker i arbejdsmigration hos Nationalt Center for Videnskabelig forskning (CNRS) i Paris, ifølge Danwatch.

Fattige, gifte mødre

Det blev de marokkanske myndigheder, som fik ansvaret for at rekruttere sæsonarbejderne. Ifølge et jobopslag fra ANAPEC, som står for rekrutteringen, er der en række specifikke krav, som marokkanere, der vil til Spanien, skal leve op til:

• Kvinde mellem 25 og 45 år
• Gift
• Med børn under 14 år

“Man (Spanien og Marokko, red.) fandt ud af, at den bedste måde, hvorpå man kunne sikre, at arbejdsstyrken vendte hjem igen, var gennem familieforhold. Det blev derfor besluttet kun at rekruttere kvinder i civile forhold og med børn under 14 som garanti for hjemsendelse”, forklarer Chadia Arab.

Derudover tyder det også på, at ANAPEC primært har ledt efter kvinder fra fattige samfundslag. På den måde kunne aftalen også hjælpe de kvinder, som havde mest brug for det, klare sig selv og forsørge deres familier.

Kvinder fanget i klassisk udnyttelsessituation

Selvom formålet med kravene udadtil har handlet om at hjælpe de marokkanske kvinder med at forsøge deres familie, mener eksperter, at både Spanien, Marokko og EU vender det blinde øje til den direkte negative betydning, som aftalen også har for kvinderne.

For når det udelukkende er kvinder fra fattige kår, der rekrutteres, så er det ofte også kvinder, der ikke har andre muligheder. Derudover har kvinderne også færre forudsætninger for at kende deres rettigheder, mens de sjældent kan spansk og derfor har sværere ved at begå sig i Huelva, hvilket er beskrevet i flere rapporter.

“Når man rekrutterer kvinder på den her måde, så gør man også kvinderne mere sårbare over for specifikke situationer, fordi de ikke har mulighed for at sige fra. Både fordi de er kvinder i et miljø (i bærindustrien i Huelva, red.), der ofte er undertrykkende og endda farligt, men også fordi de er bange for at miste deres indtægt og dermed livsgrundlag,” siger Laura Martinez, som er kommunikationsmedarbejder hos menneskerettighedsorganisationen Women’s Link Worldwide, som arbejder for de kvindelige bærplukkeres rettigheder, ifølge DanWatch.

Netop derfor er kvinderne også desto mere sårbare overfor blandt andet supervisorer, der vil have seksuelle ydelser ud af kvinderne.

Jadida, en marokkansk kvinde, der arbejder i Huelva, beskriver for eksempel hvordan hendes supervisor chikanerede hende og løj om hendes arbejdsindsats overfor arbejdsgiveren, da hun nægtede at have sex med ham. En anden kvinde spurgte, hvorfor hun ikke bare lod ham få sin vilje, så ville hun kunne få hjælp med mange ting.

“De er gift, men de er bange for at miste deres arbejde og tør ikke sige fra”, forklarede Jadida til DanWatch, da de spurgte, hvorfor ikke flere kvinder siger nej.

Frataget landbrugsstøtte

I Bruxelles håber man, at nye krav for at modtage EU’s landbrugsstøtte kan gøre om med udnyttelsen af arbejdere i europæiske landbrug.

Både ministerrådet og Europa Parlamentet har sagt ja til den nye reform af EU’s landbrugsstøtte, som indebærer, at lokale arbejdstagerrettigheder skal overholdes for at landbrug modtager deres andel af EU's landbrugsstøtte.

“Vi var på et tidspunkt lidt smånervøse (for at det ville pille ved den danske arbejdsmarkedsmodel, red.), men nu er vi hamrende glade, for vi har lavet en aftale, hvor vi i hele EU er enige om, at vi skal passe på, at der er ordentlige arbejdsvilkår. Folk skal have en anstændig løn og et anstændigt arbejdsmiljø”, siger minister for fødevarer og landbrug Rasmus Prehn til DanWatch.

Nu må blot tiden vise, om det får betydning for kvinderne i Huelva. Fordi hvis en landmand skal miste sin landbrugsstøtte, kræver det, at de bliver dømt eller får en bøde for at krænke enten arbejdstagerrettighederne eller den europæiske sociallovgivning, hvilket indtil videre har været svært for kvinderne at opnå.

- KCP