Menneskerettighedsforkæmpere vs. Big Business – et ulige spil?

Trods øget fokus på bæredygtig udvikling er det er blevet sværere og mere farligt for menneskerettighedernes frontkæmpere at protestere mod uansvarlige virksomheder. Uhellige alliancer mellem regeringer og virksomheder strammer grebet om civile aktivister - det går især ud over oprindelige befolkninger.

Af Signe Trier Hansen

Det er det forstemmende billede, der tegnes i rapporten Defending Their Rights, Risking their Lives (2018) fra Forum Syd i samarbejde med Enact. Rapporten sætter spot på private og statslige virksomheders ageren på et globalt marked, der stadig befinder sig langt fra visionen om bæredygtig udvikling og ansvarlig adfærd. 

Særligt galt står det til i udvindingsindustrien, hvor et intensiveret marked for bl.a. mineralske råstoffer til brug i teknologiske produkter som mobiltelefoner og computere, har gjort sektoren til en milliardindustri. Mineselskaber og andre råstofproducenter er ofte kendt for en aggressiv fremfærd med voldelige overgreb, mord og tvangsforflytninger af lokalbefolkningen i lande med store naturressourcer. 

Sætter livet på spil 

Det placerer netop denne sektor øverst på listen over voldelige angreb på menneskerettighedsaktivister. Alene i 2017 blev 312 menneskerettighedsaktivister slået ihjel, heraf var langt størstedelen aktivister der kæmpede for retten til land, beskyttelse af miljø og naturressourcer eller oprindelige folks rettigheder. 

Det stigende pres på menneskerettighedsaktivister skyldes, ifølge Thomas Trier Hansen, der er medforfatter til rapporten, et generelt skred i respekten for retsstatsprincipper blandt andet som følge af forhøjede sikkerhedshensyn og terrortiltag. Det kan give regeringer i skrøbelige demokratier en undskyldning for at slå ned på aktivister, der stiller sig i vejen for økonomiske interesser, som typisk deles af regeringer og virksomheder. Konsekvensen er en alvorlig indskrænkelse af civile aktørers handlemuligheder og adgang til beskyttelse.

Samspil mellem regeringer og virksomheder

- Vi har undersøgt cases fra udviklingslande på tværs af verdensdele og det er det samme billede der tegner sig, siger Thomas Trier Hansen. En række virksomheder bidrager enten direkte eller indirekte til krænkelser af menneskerettigheder og svækkelse af civilsamfundet. Og det sker ofte i et tæt samspil med regeringerne i de pågældende lande.

- Tag eksempelvis Colombia som i forvejen er et af verdens farligste lande for menneskerettighedsaktivister, specielt i forbindelse med landrettigheder. Her er konflikterne spidset til fordi der er mineselskaber, som udnytter fredsaftalen med FARC til at udvide deres aktiviteter ind i landområder, der ikke har noget formelt ejerskab selvom de er beboet af oprindelige folk og andre minoriteter. Det kan de gøre uden indgriben fra den colombianske regering, der slækker på beskyttelsen af menneskerettigheder for at tiltrække flere udenlandske selskaber og investeringer og derfor stiller sig på mineselskabernes side.

Forfølgelsen af menneskerettighedsaktivister kommer til udtryk på mange måder – fra direkte eller indirekte vold til retssager mod personer der kritiserer virksomheder eller regeringer for manglende beskyttelse mod virksomhederne.

- Store selskaber har de økonomiske muskler til at opnå politisk indflydelse og trumfe deres interesser igennem. Det kan også ske ved at anvende juridiske redskaber til at bremse kritikere eller udnytte retssystemet til at kriminalisere og stigmatisere aktivister i offentligheden. I mange tilfælde vælger staten at starte straffesager mod menneskerettighedsforkæmpere som følge af private selskabers klager, mens de til gengæld systematisk ignorerer sager der rejses af aktivister og NGO’er.

Se menneskerettighedsforkæmpere som vigtige medspillere

Men et civilsamfundsfjendtligt miljø er ikke en vindersag, understreger Thomas Trier Hansen. Ganske vist kan der være kortsigtede økonomiske gevinster, men på lang sigt kan det medføre en social og samfundsmæssig destabilisering. Det kan i sidste ende ramme virksomhedens egen forretning. 

- I stedet for at betragte menneskerettighedsaktivister som modstandere, skal virksomhederne tværtimod se dem som stakeholders, der kan bidrage til den nødvendige risikovurdering og dermed til at sikre de langsigtede investeringer. Ved at inddrage dem som respekterede partnere, kan virksomhederne få adgang til værdifuld viden om lokale forhold, udfordringer og relevante løsninger. Den viden er helt afgørende for at kunne træffe passende foranstaltninger til at forebygge, afbøde eller håndtere negative påvirkninger af menneskerettighederne.  

Enkelte store virksomheder i udvindingsindustrien har da også erkendt, at det er nødvendigt ikke bare at undgå en negativ påvirkning af menneskerettigheder, men også at arbejde proaktivt for fremme dem. Det kan være gennem offentlige støtteerklæringer til forfulgte kritikere, tilbud om menneskerettighedskurser for lokale myndigheder eller tætte samarbejdsrelationer med lokale NGO’er.

Statsejede virksomheder skal være rollemodeller

Men som rapporten konkluderer er vejen til at indfri målene om bæredygtig udvikling fortsat meget lang. Skal udviklingen vendes er det, ifølge rapporten, nødvendigt at de internationale redskaber, herunder FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, bakkes op af lovgivning. Og staterne skal i meget højere grad tage deres forpligtelse til at beskytte menneskerettigheder på sig, blandt andet ved at gøre det lovpligtigt for virksomheder at udføre processer for nødvendig omhu.

- Som udgangspunkt må man i hvert fald kunne forvente, at statsejede virksomheder lever op til deres ansvar for at respektere menneskerettighederne. Staterne er jo bundet af  konventioner og statsejede virksomheder, der ikke respekterer disse kan være årsag til, at en stat kommer i konflikt med sine egne internationale forpligtelser. Derfor er staters ansvar mere vidtgående end private virksomheders forklarer Thomas Trier Hansen. Det giver stater en særlig position i forhold til at fremme menneskerettigheder både gennem sine virksomheder, men også gennem eksempelvis eksport- og investeringsordninger, slutter han.

 IWGIA sætter med konferencen DEFENDING THE DEFENDERS den 5.-6. september  i København fokus på oprindelige folks rettigheder og menneskerettighedsforkæmpernes vilkår. Se konferenceprogram her