Menneskerettigheder bliver overset af virksomheder
Virksomheder glemmer i nogle tilfælde at forholde til visse områder af FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder.
Thomas Trier Hansen, ekstern konsulent for Deloitte og advokat med speciale i menneskerettigheder. Foto: Rie Neuchs Fotografi. .
5 HURTIGE til Thomas Trier Hansen, der er ekstern konsulent for Deloitte og advokat med speciale i menneskerettigheder.
Hvordan vil du karakterisere danske virksomheders arbejde med menneskerettigheder?
Generelt er danske virksomheder dygtige og efterlever danske regler og lovgivning. Men i et menneskerettighedsperspektiv bliver der ofte overset nogle områder. Her er der meget at tage fat i.
Læs også: Ny handlingsplan om menneskerettigheder for dansk erhvervsliv
Et typisk eksempel kan være, at virksomheden har udarbejdet en ansvarlig politik omkring mobning, rygepolitik og korruption. Men virksomheden overser, at den ingen handicappolitik har.
Hvad efterspørger virksomhederne typisk, når de henvender sig?
Tilbage i 2011 kom FN's globale retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder. De er ofte grunden til, at virksomhederne henvender sig.
Spørgsmålene handler blandt andet om, hvor langt virksomhedernes ansvar går, og hvad deres opgaver er. Jeg hjælper dem til at se på kataloget, og herefter finder vi ud af, hvor deres primære risici er, og hvilken karakter de har.
Hvilken type opgaver løser du for Deloitte?
Mine kunder hos Deloitte ønsker ofte at få lavet en såkaldt Human Right Assessment eller en Human Gap-analyse. I den forbindelse gennemgår jeg virksomhedens politiker og udformer efterfølgende en rapport, der peger på udfordringer og risici ved deres håndtering af menneskerettigheder.
<p> for tiden fylder emner som leverandørhåndtering og social dumpning meget. </p>
Thomas Trier Hansen, advokat i Nordic Law Group
Kan du fremhæve nogle særlige områder, som er oppe i tiden?
I Danmark vil der altid være fokus på ligestilling, og for tiden fylder emner som leverandørhåndtering og social dumpning meget. Det er typisk eksterne ydelser som rengøring og kantine, der kan give anledning til spørgsmål omkring virksomhedens rolle.
Et andet spørgsmål som rejser sig igen og igen, er spørgsmålet om persondata. Hvad har virksomhederne gjort inden for persondata-området? Har de for eksempel nogen til at se deres databeskyttelse igennem?
Hvilke problematikker og overvejelser er der forbundet med persondata?
De fleste virksomheder har efterhånden en Facebook-identitet. Her kan der opstå overvejelser omkring, hvilke oplysninger der skal deles? Og hvilke klagemekanismer virksomhedens Facebook-profil er omfattet af?
Om Thomas Trier Hansen
Thomas Trier Hansen er advokat i Nordic Law Group med speciale i virksomheders samfundsansvar. Han er tilknyttet Deloitte og er ofte brugt som konsulent inden for menneskerettigheder og korruption.
Han er uddannet jurist fra KU i 1997 og har tidligere været ansat ved Institut for Menneskerettigheder samt været dommer ved Landsretten i Grønland.
Den tredje søjle i FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder omhandler netop klagemekanismer, og da en identitet på et socialt medie i princippet er en hotline i et andet forum, kan man risikere at behandle den samme klage to gange, hvis man ikke har kortlagt sine klagemekanismer.
Læs også: Pas på faldgruberne ved kommunikation om respekten for menneskerettighederne
Det er også populært at udlevere mobiltelefoner til virksomhedens ansatte, men dette giver anledning til en række overvejelser, der relaterer sig til retningslinjerne. Eksempelvis hvem der har rettighederne til oplysningerne på mobilen? Er den data privat, eller skal virksomheden have adgang til dem?
