Lovgivning og forbrugerkrav er et meget stærkt makkerskab

Der tales rigtig meget om emballage. Men det sjove ved den samtale er, at den som regel handler om noget helt andet.

Emballage i sig selv og de funktioner, den har, er det svært at være utilfreds med. Emballage beskytter varer, så de ikke bliver ødelagt. Emballage sørger for længere holdbarhed til fødevarer – især de ferske. Emballage kommunikerer om alt fra varens bestanddele og egenskaber til sælgerens brand og identitet.

Læs også: Dove er på vej mod 100 procent genanvendt plast

Når mange har rettet skytset mod emballage, og når mange virksomheder arbejder ihærdigt med at minimere deres forbrug af emballage er det fordi, indpakningen af varer binder an til især to virkelig store dagsordener: affald og klima.

Klimaet knytter meget kort fortalt an til emballageforbruget, både fordi produktionen af emballage kan udlede CO2 og fordi designet af emballagen kan betyde noget for, hvor meget en var fylder, når den skal transporteres rundt på fly, tog, lastbiler og skibe. 

Affald kommer i spil, fordi der globalt og lokalt er så meget af det og så dårlige faciliteter til at indsamle og behandle det, at vi ender med store plastiksumpe i verdenshavene, ophobning af særligt plast på strande, flodbredder og i resten af naturen. Samtidig vokser behovet for indsamling af affald, så man kan genanvende de materialer, der er i affaldet.

Er der overfokus på emballage?
”Der er dem, der siger, at vi skal have et emballagefrit samfund, men det er næppe den rigtige vej. Det vil bare give større spild og dårligere beskyttelse af varerne. Ser man f.eks. på mange fødevarers livscyklusanalyser, så stammer 80 procent af udledningerne fra produktionsfasen, 15 procent fra distribution og blot fem procent kan forbindes med emballagen. Men for mange fødevarer spildes helt op til 30 procent i detailhandlen og hos forbrugeren,” forklarer Lars Germann, der er Centerchef, for Plast og Emballage på Teknologisk Institut.

Men hvis det er tilfældet, hvorfor skal vi så diskutere emballage så meget? Den gode, rationelle del af svaret er, at der for det første er meget materiale at hente i emballagerne.

Den anden del af forklaringen er, at emballage er meget synligt. Det er produktionen ikke. Hvis man står med nogle tomater i hånden, som er emballeret med pap og plast, så kan det se voldsomt ud. Og vi kan ikke på samme måde se tomatdyrkningen, hvor meget vand og pesticider, der benyttes og mennesker med måske ringe arbejdsforhold osv.

Man kan ikke sige emballage uden også at sige affald
”Verden har produceret al den plast, vi nogensinde har brug for. En stor del af forbrændt, noget er endt i verdenshavene og resten ved vi ikke, hvor er” siger Lars Germann. ”Det er kun omkring én procent af verdens plastmængde, der er blevet genanvendt mere end en gang. Så puljen er sådan set rigeligt stor,” fortsætter han.

Der skal da også ganske store mængder af de forskellige affaldsfraktioner til, før det giver økonomisk og anvendelsesmæssig mening at samle dem ind og bearbejde dem til genanvendelse. Ifølge Lars Germann kan det for nogle fraktioners vedkommende være nødvendigt at nå op i mængder, der svarer til den samlede danske affaldsmængde.

Danmark har et affaldshåndteringssystem, som for størstedelens vedkommende er organiseret i og af 98 kommuner, så kan det godt give lidt udfordringer. Kombineret med de nye krav fra EU om indsamling og genanvendelse, nye regler om producentansvar for emballage, og øgede afgifter på plastik, så begynder der at tegne sig en forklaring på, hvorfor stemningen i den danske affaldssektor virker så ophedet i disse år. Men det er en helt anden historie.

Bundlinjen er, at virksomheder skal til at tænke meget mere over deres emballagestrategier.

”Man skal ud og finde fornuftige løsninger, hvilket bliver noget sværere af, at lovgivningen ikke er på plads endnu. Men man kan starte med at minimere og så se på hvilke udviklingsprocesser, det kan være nødvendigt, at man engagerer sig i,” siger Lars Germann.

Men hvordan kan man sikre sig, at man ikke satser sig ind i en blindgyde, hvor ens emballage ender med ikke at leve op til fremtidig lovgivning?

Det kan lige nu være lidt svært, fordi den danske lovgivning ikke er helt på plads. Før det sker, kan man ikke med rimelighed forvente, at producenterne skal kunne levere de rigtige løsninger. Så det er vigtigt at få lovgivningen på plads.
”Det er jo ikke sikkert, man vil synes, at de nye krav er rimelige eller retfærdige, men så ved man da, hvad man skal sigte efter,” siger Lars Germann.

Områder man kan kigge på nu
”Man kan starte med at kigge kritisk på sine produkters emballage og spørge sig selv, om vi har designet det, så vi anvender de rigtige mængder, om der er mulighed for, at vi kan erstatte nogle materialer med noget mere bæredygtigt, om vi kan gøre noget, så det er nemmere at recirkulere materialerne fra vores materialer?,” forklarer Lars Germann.

På Teknologisk Institut er Lars Germann nået frem til fem forskellige områder, som virksomheder kan kigge på i arbejdet med emballage.

1. Minimér forbruget
   Emballage skal kunne beskytte under transport, give holdbarhed til fødevarer og tjener som markedsføring og forbrugerinformation. Der skal afvejes mellem besparelser og holdbarhed.
2. Design til genanvendelse
   Man skal fra start tænke på, at emballagen skal kunne genanvendes. Det opnås bedst, hvis man fokuserer på at benytte monomaterialer, og kun andre materialer i så små mængder at emballagen kan indgå i en affaldsstrøm til genanvendelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man tænke på at designe, så de forskellige materialer kan skilles ad og genanvendes hver for sig. Her har Plastindustrien udgivet en guide til at designe plastemballage.
3. Se på materialer som kan fungere med mekanisk og kemisk genanvendelse.
   Mekanisk genanvendelse af fx husholdningsaffald er ved at blive opbygget i Danmark. Det er den klart bedste måde, hvis affaldet kan skilles og renses således, at vi får rene materiale fraktioner af god kvalitet. Kemisk genanvendelse giver mulighed for at benytte ellers lidt mere problematiske produkter, fordi kemiske anlæg kan lykkes med at separere forskellige fraktioner. Kemisk genanvendelse vil allerede i år supplere den mekaniske genanvendelse i Danmark.
4. Brug af bæredygtige materialer til emballage
   Målet er at emballere med nye materialer, så det kan det samme som plast. Teknologisk Institut arbejder f.eks. med papir coated med fibre, så emballagen kan sorteres som papir. Det kan også være materialer i bioplast, som dog har den udfordring, at man måske konkurrerer om adgang til landbrugsjord.
5. Tænk på materialets levetid og kompatibilitet, når man vil skifte til andre materialer
   Når man overvejer at skifte, så er der fordele at hente i, at den nye emballage kan produceres på eksisterende produktionsanlæg. Man skal også regne på, om den nye emballages levetid er så kort, at det reelt ikke er mere bæredygtigt end den gamle.

Lars Germann har dog også en lille advarsel til virksomhederne, der vil og skal arbejde med emballage.

”Hvis man går ind i det arbejde med forestillingen om, at det ikke må koste noget, og at det helst skal være billigere fra start, så bliver det svært. Nogen er nødt til at tage nogle af de initialomkostninger, der er ved at bringe noget nyt på markedet, på sig. Desuden er man nødt til at tænke på, at bæredygtighed f.eks. ifm. emballage, jo ikke kun handler om lovgivning – det er jo også et markedskrav. Måske en altomfattende konkurrenceparameter, som man skal kunne håndtere for at vinde forbrugernes gunst,” siger han.

Alle kigger nedad
Allerede i dag kan man se, at det er både lovgivere og forbrugere, der sætter dagsordenen for emballage. Lovgiverne som beskrevet oven for, og forbrugerne vil – inspireret af plast i havene og frygten for mikroplast – bare af med plastik.

Ind på scenen træder detailhandlen, hotel-, restaurations-, konference- og oplevelsesindustrierne. De skal have det på hylderne, de ved, de kan sælge. Så de beder deres leverandører om at gøre noget ved deres emballage, så den er mere bæredygtig.

Men leverandørerne er f.eks. fødevareproducenter - ikke emballageproducenter. Så de sender kravet videre til dem. Som sender det videre til materialeproducenterne. Her lander Sorteper.

”De kan jo dårligt ændre noget alene. Det er derfor, at det er så vigtigt at engagere sig i udviklingsfællesskaber," siger Lars Germann. 

Sådan nogle driver Lars Germanns center på Teknologisk Institut. F.eks. et hvor de sammen med en række partnere har sat sig for at udvikle genanvendelige plastfilm til emballage med brug af kun én slags plast, som kan bruges i eksisterende pakkemaskiner.

Læs også: REMA 1000 introducerer emballagens svar på den grimme ælling

Projektet, som er gennemført sammen med en emballageproducent, en trykfarveproducent, en der laver maskiner til print på emballage, en engrosforhandler af dagligvarer og Københavns Kommune, er kommet langt med at udvikle en løsning i 100% PET eller rPET, hvor genvundet plast fra brugte emballagefilm kan indgå i nye film. Der er stadig nogle sten på vejen, men dem er man gået i gang med at finde ud af, hvordan man får ryddet af vejen.

”Vores oplevelse på Teknologisk Institut er, at der næppe er nogen i emballageindustrien, der ikke på en eller anden måde tænker på bæredygtighed. Både fordi der er nye krav, men det er jo også en konkurrence, hvor man kan vinde,” afslutter Lars Germann.