Leverer din klimaindsats det den skal?

Hvordan ser en god net zero-målsætning ud, og hvilke redskaber kan man troværdigt tage i brug for at nå den?

De spørgsmål har The Science Based Targets initiative (SBTi), en NGO som i dag bakkes op af næsten 1.000 virksomheder, sat sig for at besvare og på længere sigt udvikle verdens første globale standard for virksomheders net zero målsætninger. Det skriver britiske businessgreen.com.

I første omgang har SBTi undersøgt udbuddet af metoder, som virksomhederne i dag benytter sig af, og udgivet resultatet i en rapport med titlen Foundations for Science-Based Net-Zero Target Setting in the Corporate Sector.

Ikke alle strategier er lige gode
Formålet med rapporten er ifølge SBTi selv, at ‘udvikle metoder som er I stand til at sikre at virksomheders net zero målsætninger bliver til håndgribelige handlinger i overensstemmelse med målet om at decarbonisere verden inden 2050’.

Det er pæn måde at sige, at alle kan kommunikere at de har et mål om nul udledninger, men at det kan gøre en vældig forskel, hvilke metoder man tager i brug for at få sit regnestykke til at gå op.

For at hjælpe med at gennemskue, hvordan en troværdig indsats for net zero ser ud, har SBTi etableret to betingelser, som en sådan målsætning skal leve op til. Derudover vurderer rapporten en række af de metoder, som allerede er i brug, når virksomheder arbejder mod net zero.

Dette overblik falder på et ret tørt sted, og kan måske fungere som input til de debatter der også foregår i danske medier, om hvorvidt biomasse kan tælles med som grøn energikilde eller om købet af certifikater på grøn strøm er en forældet praksis eller ej.

Hvad en net zero strategi skal kunne
Det første en net zero-strategi for en virksomhed skal kunne, for at være troværdig, er at den skal føre til en dybde i decarboniseringen, som er i overensstemmelse med virksomhedens nødvendige bidrag til Paris-aftalens mål om højst 1,5 graders global opvarmning. For det andet skal strategien sikre, at effekten af tilbageværende udledninger bliver neutraliseret.:

• Bidrager metoden til at der ikke akkumuleres drivhusgasser i atmosfæren?
• Bidrager metoden til at opnå Paris-aftalen og Verdensmålene?
• Er den afledte forretningsmodel holdbar i en net zero økonomi?

Af rapporten – og tabellen – kan man se, at de certifikater, der har været diskuteret i danske medier for nylig, ikke er en holdbar vej målt ift. ovenstående kriterier. Man kan også se, at det er en usikker strategi at gøre fangst og lagring af CO2 til en central byggesten i sin indsats.

Til gengæld er offsetting en acceptabel vej frem i forhold til kriterierne opstillet af SBTi. Farbarheden gælder dog mest som en overgangsløsning, som kan hjælpe med at kanalisere penge fra virksomheder til aktiviteter, der kan fremme omstillingen. Det primære fokus bør dog være på reelt at reducere udledninger i overenstemmelse med videnskaben.

Analysen er baseret på en proces med udstrakt involvering af stakeholdere fra forskningsmiljøer, virksomheder, miljøorganisationer og finanssektoren.

Kapløb hen mod globale standarder
Det endelige mål for SBTi er at udvikle en global standard for net zero målsætninger. På den måde melder de sig ved et bord, der er ved at være en vis trængsel omkring, nemlig fremtidige standarder for bæredygtighed.

I september måned udsendte CDP, the Climate Disclosure Standards Board (CDSB), the Global Reporting Initiative (GRI), the International Integrated Reporting Council (IIRC) og the Sustainability Accounting Standards Board (SASB) en fælles erklæring om at de vil arbejde for en ”fælles løsning” for virksomheders rapportering. Det blev fulgt op af organisationen bag den globalt mest udbredte standard for finansiel rapportering (IFRS), som nu ligeledes vil begynde at se på, om man måske skulle have en tilsvarende standard for bæredygtighedsrapportering.

Samtidig er der i hvert fald i Danmark allerede to forskellige certificeringsbureaer - Bureau Veritas og DNV – som tilbyder en verdensmålscertificering, mens EU’s taksonomi for bæredygtig finans etablerer kriterier, som finansielle produkter skal leve op til, hvis de skal kunne markedsføre sig selv som grønne.

SBTi’s rapport og arbejde med at skabe overblik over CO2-strategier og de øvrige initiativer understreger, at arbejdet med bæredygtighed om ganske kort tid ikke kan basere sig på, hvad man selv synes er godt, men i stedet skal have udgangspunkt i klart formulerede stakeholderforventninger.