Lærlinge i opråb: Grøn omstilling af byggeriet kræver bæredygtighed på pensum

Når byggeriet står for omtrent 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger, er det ikke mærkeligt, at politikere og virksomheder fremhæver behovet for en grøn omstilling af branchen.

Men den store transformation er i fare for at køre af sporet, hvis fremtidens håndværkere ikke bliver klædt på til at løfte opgaven. Det advarer lærling og forkvinde for Lærlinge for Bæredygtighed, Emmilie Joy Hansen.

“Næsten alt det, jeg ved om biobaseret byggeri og cirkularitet, har jeg lært i min praktik og ikke i undervisningen,” siger hun til Børsen. Ifølge hende er bæredygtighed stort set fraværende i undervisningen på landets erhvervsuddannelser.

Som lærling i bygningssnedkerfaget har hun derfor måttet finde viden selv gennem sit arbejde og engagement i organisationer. Samtidig har hun presset på for at få skoler og lærere med på oplæg og virksomhedsbesøg, men undervisningen halter efter, og både faglærere og materialer mangler opdatering.

Risiko for en dyr omvej

Fraværet af bæredygtighed på pensum betyder, at unge med interesse for grøn omstilling selv må tilegne sig viden uden for skolesystemet. Det skaber ifølge Emmilie Joy Hansen en uretfærdig situation, hvor lærlinge bliver ladt alene med fremtidens ansvar.

Også Ole Gregersen, formand for det faglige udvalg for Træfagenes byggeuddannelse, kalder det en kendt udfordring. 

Han peger på, at en analyse fra Rambøll i 2022 viste behov for mindst fire ekstra skoleuger, hvis eleverne skal rustes til den grønne omstilling. Men forsøget på at få skoledelen udvidet blev afvist af Børne- og Undervisningsministeriet med henvisning til økonomi.

Det kan dog blive langt mere omkostningsfuldt på sigt:

“Vi risikerer, at vi skal ud og efteruddanne en hel generation af håndværkere i noget, de kunne have lært fra starten. Det er både dyrt og ineffektivt,” forklarer Ole Gregersen til Børsen.

- lhs