Kun handel kan sikre fremskridt

Ønsket om at levere forbrugerne gode og sunde varer til en rimelig pris, blev knæsat allerede da én af Andelsbevægelsens absolutte flagskibe, De Forenede Danske Brugsforeninger, blev stiftet i 1896.
Først for otte år siden vedtog COOP Danmark imidlertid en egentlig etik-politik, baseret på de klassiske principper for Corporate Social Responsibility. I dag udgør etik-politikken fundamentet for COOP arbejde med Etisk handel og er et led i koncernens samlede arbejde med det, som man kalder ansvarlighed. Ansvarlighedsarbejdet er bygget op om fire søjler: miljø og økologi, sundhed, klima samt altså etisk handel.
I praksis er det imidlertid langt fra ukompliceret at arbejde med etisk handel. COOP Danmark har mange tusinder underleverandører spredt over hele verden og disse samarbejder atter med et stort antal mindre underleverandører.
Begrebet etisk handel handler ikke mindst om, at varerne er produceret under respekt for menneskerettighederne. Leverandørernes ansatte skal eksempelvis have ret til at organisere sig i fagforeninger, de skal som minimum have den fastsatte mindsteløn - såfremt man har regler herom i det pågældende land - samt ret til at forhandle kollektive overenskomster. Der skal være et sundt og sikkert arbejdsmiljø, lige som der heller ikke må foregå diskrimination. Endelig anses børnearbejde naturligvis for uacceptabelt.
”Kravene har vi nedfældet i en Code of Condukt, som vores leverandører skriver under på som led i samhandelsbetingelserne,” forklarer COOP Danmarks forbrugerpolitiske direktør, Mogens Werge.
”Principperne, som blev vedtaget for otte år siden, er for så vidt uændrede. Det nye består i, at vi har nu har lagt en strategi for, hvordan disse skal implementeres. Strategien, som foreløbig rækker tre år frem i tiden, anviser konkrete mål for, hvad vi ønsker at opnå vedrørende de fire hjørnestolper i vores ansvarlighedsarbejde”.

Vil påvirke forbrugerne
Og strategien er yderst ambitiøs. COOP Danmark anser sig for at være ikke mindre end Danmarks mest ansvarlige dagligvarekæde. Principperne vil man efterleve ved gradvis at øge sortimentet af varer, produceret under vilkår, som er socialt og etisk ansvarlige samt baseret på bæredygtighed. Samtidig skal produktionen medvirke til at skabe udvikling i de lande, hvor produkterne er fremstillet. Endelig søger dagligvarekæden at påvirke de danske forbrugeres holdninger og således øge efterspørgslen efter sådanne varer.
”Vi ønsker klart at synliggøre over for kunderne, at vores varer er produceret i respekt for vores Code of Conduct”, siger Mogens Werge.
En meget konkret måde at gøre dette på er gennem salg af fairtrade varer – altså varer hvor producenterne er garanteret en pris, som ofte ligger lidt over verdensmarkedsprisen for varer. Til gengæld får kunderne sikkerhed for, at bananerne, kaffen eller teen er produceret under vilkår, som giver arbejderne bedre vilkår.

Bevisbyrden
Det har naturligvis heller ikke forbigået COOP Danmarks opmærksomhed, at medierne, NGO’erne samt de forbrugerpolitiske organisationer med årene har udvist skærpet interesse for, under hvilke vilkår danske butikskæders varer er produceret.
Mogens Werge nævner i den forbindelse det amerikansk ejede firma, Chiquita, som producerer bananer i Mellem- og Sydamerika. COOP Danmark har sikret sig eneforhandling af Chiquita-bananer i Danmark, hvilket bl.a. hænger sammen med, at Chiquita arbejder seriøst med blandt andet miljø og CSR generelt.
Alligevel blev der for en række år siden fra NGO’ere stillet spørgsmålstegn ved, om det nu også forholder sig således.
”Når vi mødes med en sådan skepsis, får vi som detailhandelskæde en bevisbyrde, vi skal løfte”, siger Mogens Werge.

Ikke alt kan gennemskues
”Også fagforeningen 3F satte dengang spørgsmålstegn ved arbejdsforholdene på Chiquitas plantager. Derfor bad vi den danske afdeling af regnskovsgruppen Nepenthes om - på vores vegne - at lave en uvildig og kritisk gennemgang af forholdene på stedet.
I sine rapporter til os har Nepenthes efterfølgende påpeget, hvad de mener, som fungerer godt i bananplantagerne samt på hvilke områder forholdene kunne blive bedre.
Eksemplet viser, at i det øjeblik, hvor en virksomhed siger, at man gør noget ekstra inden for miljø eller arbejdstagerforhold, så må man også forvente at NGO’erne eller pressen efterprøver påstanden - hvilket er helt rimeligt,” siger Mogens Werge.
”Problemet er blot, at uanset hvad en journalist eller en græsrodsorganisation hævder, så er det virksomheden - i det konkrete tilfælde os - som skal bevise, at det ikke er rigtigt. Og det kan være svært, fordi vi ikke har en jordisk chance for at bevise alle påstande om noget, der foregår hos en leverandør på den modsatte side af Jorden. Endelig er det jo ofte sådan, at man ofte kan finde og filme forhold der ikke er i orden, uden at det nødvendigvis behøver at være hele sandheden”.

Det trænede blik
I syv lande i Fjernøsten har COOP Danmark sit eget lokalt bemandede indkøbskontor Intercoop, som har til opgave at købe varer og samtidigt sikre overholdelse af virksomhedens Code of Conduct.
Inden medarbejderne fra Intercoop indgår aftale med en leverandør, inspicerer man så vidt muligt leverandørens fabrik. Herved er det muligt at screene om det overhovedet er en virksomhed, som man vil indgå et samarbejde med. Og det hænder, at en potentiel leverandør på forhånd bliver valgt fra simpelthen fordi vores indkøbere vurderer, at forholdene ikke er gode nok.
”Vores medarbejdere har opøvet et trænet blik for, om tingene fungerer på en virksomhed”, siger Mogens Werge. ”Det svarer jo til, at en god købmand ved sin tilstedeværelse straks kan se, om en ny butik er veldrevet. Er der f.eks. beskidt? Ligger emballagen og flyder på gulvet, og hvordan taler lederen til sine medarbejdere? Eftersom vores medarbejdere taler det pågældende lands sprog, kan de hurtigt fornemme tonen. Personligt er jeg derfor overbevist om, at vi får siet de værste fra. Men nogen fuldstændig garanti kan jeg naturligvis ikke udstede”.
Efter at en kontrakt er underskrevet, kommer COOP Danmarks medarbejdere jævnligt på besøg på leverandørens fabrik for at kontrollere at kvaliteten af varerne er i orden.
”Vi har derfor uddannet vores folk til at foretage en auditering, som samtidig sikrer, at vores Code of Conduct overholdes. Det er klart, at leverandøren også efter en audit risikerer at blive valgt fra, hvis han ikke formår at efterleve vores krav. Oftest nøjes vi imidlertid med at påpege, hvad vi mener, der skal gøres bedre, f.eks. hvis arbejdsmiljøforholdene eller hygiejnen ikke er i orden.

Alt er jo relativt
Jeg har selv været på besøg hos en leverandør i Kina, hvor arbejdernes boliger ofte er ejet af fabrikken. I et konkret tilfælde var boligforholdene under al kritik, hvilket jeg ikke undlod at bemærke”, siger Mogens Werge. ”Netop den slags problemer er imidlertid et ømt punkt, fordi det skal ses i lyset af de samfundsvilkår og den kultur, man har i landet.
Da jeg første gang kom til Kina, var jeg rystet over, hvad jeg så. Min tolk forklarede mig imidlertid, at de forhold, som arbejdsgiveren bød sine medarbejdere, var langt bedre end det, de kom fra, men at jeg ikke måtte sammenligne disse vilkår med, hvad jeg kendte fra Danmark. Alt er således relativt, hvilket ikke gør det nemmere at arbejde med Code of Conduct. Jeg kommer jo med det danske arbejdsmarkedssystem i bagagen, som ikke tilnærmelsesvis kan sammenlignes med det kinesiske. Det vanskelige er derfor at gennemskue, hvornår forholdene på stedet er uacceptable ud fra det pågældende lands forhold, og hvornår det blot er vores egne danske værdier, som vi måler de lokale forhold ud fra.
Ind imellem kan det således være uretfærdigt at sammenligne deres forhold med vores. Sidder medarbejderne på små hårde stole, kan det f.eks. godt være, at det er i orden selvom det danske Arbejdstilsyn ikke ville acceptere det. Arbejder de derimod i en hørm af opløsningsmidler, er det ikke i orden. Organiske opløsningsmidler er jo lige så farlige for en kineser som for en dansker.”

Fælles standarder
Tendensen går stadig mere i retning af, at vestlige virksomheder går sammen om at lave kontraktsystemer, hvad der er flere gode grunde til, mener Mogens Werge.
”Leverandøren oplever herved, at forskellige detailhandelskæder stiller de samme - eller næsten de samme krav. Derudover er det fornuftigt, både af hensyn til leverandøren og vores omkostninger, at vi går sammen om at udarbejde regler. Endelig øger det vores troværdighed”.
COOP Danmark har derfor besluttet at tilmelde Intercooop det system, der kaldes BSCI, omfattende 140 europæiske detailhandelsvirksomheder, som opererer med en fælles standard for Code of Conduct. Disse virksomheder har godkendt 10-12 eksterne konsulentfirmaer, herunder SGS og Norsk Veritas som på BSCI´s systemets vegne gennemfører audits
”Kravet til medlemsvirksomhedernes leverandører er, at hvis de vil handle med os, må de også acceptere en BSCI audit. Såfremt de består auditeringen, accepteres de uden videre af samtlige 140 medlemsvirksomheder. Vi behøver således ikke sende vores egne folk ud, men kan blot se i databasen, om den pågældende leverandør er godkendt”, siger Mogens Werge, som vurderer, at alle COOP Danmarks vigtigste leverandører med tiden vil blive kontrolleret via BSCI.
”Helst vil vi undgå at smide en leverandør ud, selv om det ind imellem ville være rimeligt. Vi vil hellere samarbejde med leverandørerne om at gøre forholdene bedre, fordi vi er overbeviste om, at det eneste som kan sikre fremskridt, er handel…”