Kommuners ukoordinerede grønne indkøbskrav er unødvendigt benspænd
København blev for nylig udnævnt som blandt de bedste til grønne fødevareindkøb i det offentlige. Men når hver kommune sætter sine egne standarder, er det sværere for leverandørerne at leve op til udbudskravene – og levere på den grønne omstilling.
I de mange kommunale køkkener tilberedes hver dag i omegnen af 70.00 måltider til borgere og ansatte, og derfor indkøbes der årligt fødevarer for 270 millioner kroner. Foto: 123RF.
Hvert år køber det offentlige ind for 380 milliarder kroner, og de fylder næsten 20 procent i Danmarks opgjorte CO2-udledning.
Den offentlige sektor er adskillige gange blevet kritiseret for ikke at være gode nok til at købe bæredygtigt ind, og efter regeringen i 2020 fremlagde en overordnet strategi for offentlige grønne indkøb, er de konkrete mål og tiltag udeblevet.
Og ifølge det offentliges største fødevareleverandør Hørkram er kommunernes udbud er så forskellige, når det kommer til bæredygtighed, at det kan være svært at leve op til de grønne krav.
“Hvis der kom en fælles strategi oppefra (Christiansborg, red.), så ville kommunerne kunne styre mere præcist efter det, det er logisk,” siger Betina Bergmann Madsen, der er udbudsjurist i Københavns Kommune, til Børsen og uddyber:
”Man kunne gøre så meget med så lidt – ligesom vi gør i Københavns Kommune. Gennem kontrakterne stiller vi krav om emballage, kørsel og madspild, og vi prøver at lave nogle forskellige tiltag, hvor vi imødekommer markedet. Vi stiller krav, og det har en effekt,” siger hun.
Men Betina Bergmann Madsen er samtidig fortrøstningsfuld. Hun modtog på Københavns vegne for nyligt en udnævnelse, der placerer København blandt de bedste til grønne fødevareindkøb i det offentlige. Udnævnelsen kommer fra Milan Food Policy Act, der er et bæredygtighedssamarbejde, som flere end 100 af verdens storbyer har tilsluttet sig.
Læs også: Lysvirksomhed vil hjælpe grønne udbud på vej
Og hun håber, at Københavns positive erfaringer kan komme andre til gavn.
“Min helt store drøm er, at man for hver region i verden laver udbudsjuridiske netværk. Vi er nødt til at arbejde sammen om at købe grønt ind på meget større skala, og vi er nødt til at lytte til erfaringer og mødes på tværs af lande og regioner. På den måde ville man faktisk ret hurtigt kunne lave ændringer,” fortæller hun.
Et stort skridt på vejen imod et fælles mål er også en fælles model for beregning af CO2-udledning, forklarer hun og peger på, at en fælles standard fra FN ville være til fordel for både udbydere og virksomheder.
Ved at samarbejde på tværs kommer alle længere, påpeger hun.
- KCP
