Kommuner fokuserer på økonomi før miljø
Danske kommuner har generelt set fokus på økonomi, økonomi og økonomi ved håndtering af genanvendeligt affald. Men der er en begyndende og langsomt voksende interesse for CO2 og miljø i nogle kommuner. Sådan lyder meldingen fra kommunernes største modtager af genanvendeligt affald DanBørs og DanFiber.
Det er ikke småting, der løber gennem kommunernes forsyningskæder for genanvendeligt affald. En stor del af kommunernes affald bliver indsamlet på de kommunale genbrugspladser, mens det ikke genanvendelige affald bliver kørt enten til nyttiggørelse (forbrænding) eller deponi. DanFiber blev stiftet af kommunerne i 1990 som bindeled mellem kommuner/fælleskommunale affaldsselskaber, private genbrugsvirksomheder og private papirfabrikker med henblik på at øge genbrugsprocenten af affaldspapir til det maksimale. DanBørs blev stiftet i 1998 for at sikre kommunerne en afsætningskanal for en lang række andre affaldsfraktioner som plast, glas, jern, dæk etc.
Sidste år håndterede de to selskaber cirka 500.000 tons affald, der blev genbrugt på den ene eller anden måde. I kroner og ører blev det til en omsætning på 364 millioner kroner i 2007 for non-profit selskabet.
Vi fungerer som en slags outsourcet salgs- og logistikselskab, der sørger for, at kommunerne får den bedst mulige afsætning af affaldet. Vores leverandører er altså primært kommunerne, mens kunderne er en bred vifte af fabrikker og producenter over hele verden, som på en eller anden måde kan genbruge, genanvende eller nyttiggøre affaldet i deres produktion, fortæller adm. direktør Niels Søgaard og tilføjer, at bedst mulig afsætning betyder købmandskab under miljømæssigt, etisk og moralsk rigtige betingelser.
Det betyder, at vi ikke bare kan sælge uden samtidig at sikre os, at miljøet ikke lider overlast i en senere fase. Som den centrale organisation er vi sat til at vogte miljøet, etikken, afsætningen og økonomien på vegne af vore leverandører.
Niels Søgaard oplever meget store forskelle i, hvordan kommunerne griber opgaven med at afsætte affaldet an.
Der er efterhånden en del kommuner, der fokuserer kraftigt på prisen, fordi de selv føler sig pressede på de kommunale budgetter. Andre kommuner vælger et mere balanceret syn på økonomi og miljøaspekter, hvor de vægter en miljømæssig og etisk forsvarlig afsætning højt. Vores ydelser er i dag tilpasset disse vidt forskellige indgangsvinkler til markedet, for at kunne tilfredsstille alle parter, siger han.
Slam sparer CO2
Niels Søgaard trækker slam frem som et eksempel. Danske kommuners rensningsanlæg producerer årligt mere end 1 million tons spildevandsslam, som typisk enten bliver kørt til deponi i Grenå (tidligere til RGS90 i Stigsnæs) eller eksporteret, tørret eller ikke tørret, til forbrænding i Tyskland. DRs program 21Søndag bragte den 27. januar et indslag om, hvordan Aalborg Kommune tørrer deres slam og med store CO2-udledninger til tørring og transport som konsekvens - transporterer det til forbrænding i Tyskland i stedet for, at slammet bliver nyttiggjort på den lokale virksomhed Ålborg Portland. Årsagen er, at forbrændingsafgiften, som skal betales ved forbrænding på Ålborg Portland, gør det billigere for kommunen at sende slammet til Tyskland, samtidig med at Ålborg Portland importerer affald fra Tyskland til forbrænding i Ålborg. Økonomi vinder altså over miljø.
Udsendelsen satte spørgsmålstegn ved, om det ikke ville være miljømæssigt smartere at forbrænde alt slammet i Danmark, frem for at udlede en masse CO2 ved at transportere det til Tyskland. Samtidig viser helt nye forskningsresultater fra DMU, at der kan være problemer med medicinrester og tungmetaller i slammet, som bliver spredt på landbrugsjord, fortæller Niels Søgaard og tilføjer:
Vi er enige i, at en samlet forbrændingsløsning i Danmark vil være det fornuftigste. Der er blot det problem, at vi ikke har forbrændingskapacitet nok i Danmark til at forbrænde 1 million tons slam om året, så indtil den kapacitet er opbygget, må vi arbejde med mellemløsninger, der nyttiggør slammet så godt som muligt med lavest mulig CO2-udledning.
Et spørgsmål om balance
Niels Søgaard mener eksemplet synliggør kommunernes udfordring med at balancere økonomi og miljø.
Er det kommunernes og det offentliges opgave at tænke 100 % økonomisk og derved få mest mulig økonomi ud af skattekronerne, når de håndterer genanvendeligt affald? Eller har de en særlig forpligtelse til at balancere økonomiske hensyn med miljømæssige hensyn? lyder hans retoriske spørgsmål.
Han peger på, at de store kommuner naturligt nok griber affaldsopgaven mere professionelt an end de mindre kommuner, da de ofte har flere ressourcer til rådighed. De laver langsigtede aftaler, hvor stabiliteten, sikkerheden i afsætningen og miljøaspekter vægter tungere end her-og-nu prisen, fordi de har det kompetencemæssige og ressourcemæssige overskud til at gennemskue effekten, samt hvor vigtigt det er, og hvordan man balancerer økonomien med miljøet.
Alle kunder skal miljøcertificeres
DanFiber og DanBørs afsætter som nævnt affaldsfraktionerne til en bred vifte af både danske og udenlandske virksomheder, der på den ene eller anden måde kan genanvende eller nyttiggøre fraktionerne.
Vi afsætter for eksempel også en del affaldsfraktioner til kinesiske virksomheder. Men vi undersøger altid vores kunder, før vi indgår aftaler med dem. De skal være miljøcertificerede i forhold lokale standarder, og vi siger nej til kunder, hvis vores auditering resulterer i den mindste tvivl om, at deres miljømæssige, etiske eller arbejdsmiljømæssige forhold er i orden. Det har vi gjort flere gange, og det vil vi givetvis komme til at gøre endnu mere i fremtiden, fortæller Niels Søgaard.
Niels Søgaard mener, der er meget stor forskel på at indgå langsigtede eller kortsigtede aftaler med både kunder og leverandører.
Forskellen er skitseret i figur 1, hvor den langsigtede aftaletype giver langt bedre kontrol med miljøet og etikken, men til gengæld kan koste på prisen i et opadgående marked. Vender markedet, kan den kortsigtede model til gengæld give nogle grimme økonomiske øretæver.
www.miljohorisont.dk/affald