Kløften mellem klimaviden og -handling vokser kun

I går udkom to rapporter. Umiddelbart har de ikke noget med hinanden at gøre, men stiller man deres konklusioner over for hinanden, er det en indikation på, hvorfor det går for langsomt med at dæmme op for klimakrisen.

Første rapport: den årlige Emission Gap Report fra FN's miljøprogram, UNEP, som vanen tro udkommer som optakt til det årlige klimatopmøde i FN. I år er det COP29, som finder sted i Baku i Aserbajdsjan fra 11.–22. november. 

Fare! Fare! Fare!

Den konkluderer, at uden akut handling bliver jorden mellem 2,6 og 3,1 grader varmere i løbet af dette århundrede. 2,6 grader er resultatet, hvis alle lande leverer på de målsætninger, de hidtil har forpligtet sig på, 3,1 grader, hvis vi fortsætter som nu. 

”Klimaets afgørende øjeblik er kommet. Vi har brug for en global mobilisering i en skala og med en hast, der aldrig er set før – med start lige nu og før næste runde af klimaløfter – hvis ikke vil 1,5-gradersmålet snart være dødt,” siger UNEP’s direktør, Inger Andersen, i pressemeddelelsen om udgivelsen.

UNEP kan samtidig konstatere, at de globale udledninger af drivhusgasser, som driver opvarmningen, satte ny rekord i 2023 og fortsat stiger, sidste år med 1,3 procent. Ifølge en artikel i Information siger EU’s globale database EDGAR dog at stigningen var på 1,9 procent.

Lidt tættere på hjemme modtog Nordisk Ministerråd på samme dag et åbent brev fra 43 internationale klimaforskere, hvor de gør opmærksom på, at de vurderer, at FN’s klimapanel IPCC i sine rapporter har undervurderet risikoen for kollaps af havstrømmene, og at det er en ”seriøs mulighed allerede inden for de kommende få årtier”. Med andre ord at Golfstrømmen kollapser eller vender. 

Konsekvenserne af det i specielt de nordiske lande vil bl.a. true muligheden for at drive landbrug i det nordvestlige Europa, og forskerne understreger, at en så alvorlig klimakatastrofe kan vi ikke tilpasse os. 

Det har vi vist meget godt styr på

Gårsdagens anden udgivelse var en ny undersøgelse om danske toplederes fremtidsperspektiver foretaget af Instituttet for Fremtidsforskning og Center for Ledelse.  De har spurgt 309 topledere i danske organisationer med minimum 100 ansatte om de mest presserende udfordringer, og om de mener, deres egen virksomhed er forberedt på at håndtere dem. 

Digitalisering & AI, cybersikkerhed og den grønne omstilling udgør top tre over emner, toplederne mener vil forandre det danske samfund mest frem mod 2035. 

Samtidig er ”grøn omstilling” nummer to på listen over emner, som toplederne mener, at deres organisation er godt klædt på til at håndtere over de næste 10 år. 

Forestillingen om at virksomhederne er rustet til at imødekomme forandringerne forbundet med grøn omstilling, bliver lidt udfordret af et af regnestykkerne i UNEP’s rapport. 

”Opgaven er blevet hårdere, der må barberes 7,5 procent af udledningerne hvert eneste år frem til 2035 for at holde de 1,5 grader og fire procent for at holde to grader,” skriver de. 

Information leverer i sin artikel om rapporten den sammenligning, at de globale CO₂-udledninger i 2020 faldt med 5,1 procent, da coronapandemien lukkede verdensøkonomien ned. 

Kendte løsninger - men mange flere af dem

I BT skærer meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard til benet: 

”Det er ikke raketvidenskab. Vi skal stoppe udledningen af fossile brændstoffer. Det kan man gøre på forskellig vis, men det er der, løsningen ligger,” siger han. 

UNEP’s rapport konkretiserer ”forskellig vis” og peger på, at med mere solenergi og vindkraft, mere skovrejsning, mere energieffektivisering samt elektrificering af bygninger, transport og industri, så kan det stadig lade sig gøre.  

Er virksomhederne i gang med det? Ja, det er der mange, der er. Alligevel stod tre af Danmarks største virksomheder på scene til præsentationen af ESG-barometeret i begyndelsen af oktober, og fortalte alle om stigende scope 3-udledninger. Alligevel mener over halvdelen af toplederne, at deres virksomhed er godt rustet til at håndtere forandringerne forårsaget af grøn omstilling. 

Måske er der noget om Jesper Theilgaards kommentar til UNEP’s rapport: 

”Det mest overraskende ved denne prognose er, at det lader til at komme bag på politikere og mennesker generelt. Alle FN-rapporter peger i den her retning,” siger han til BT. 

Og så kan det være på sin plads at gentage et citat fra Paul Polman, tidligere CEO i Unilever, men som man i dag nærmest kan kalde corporate klimaaktivist: 
”Det er helt rigtigt, at virksomhederne aldrig har gjort mere i arbejdet med klima og miljø. Det er bare lige så rigtigt, at den indsats, slet ikke er nok.”