Klimapartnerskaber– nu og i fremtiden

2007 underskrev DONG Energy og Novo Nordisk den første klimapartneraftale. Med sådan en får virksomheden bl.a. DONG Energys konsulenter til at hjælpe sig med at finde besparelser i energiforbruget og forpligter sig samtidig til at købe certifikater fra DONG Energys havmølleparker. Indtægten herfra bruger DONG Energy til at finansiere opførelsen af nye vedvarende energiprojekter.

Klimapartnerskaberne fremstår med en Kinderægslignende effekt med fordele til både virksomheder, DONG og den grønne omstilling. De forener DONG Energys lovmæssigt bestemte pligt til at tilvejebringe energibesparelser med deres vision om at omstille hele produktionen fra fossil til bæredygtig. For virksomhederne, der indgår partnerskaber handler det om at få bragt energiforbruget og dermed udgifterne ned og om at leve op til deres strategi for mere bæredygtig drift og konkurrencedygtige omkostningsniveauer.

Klimapartnerskaberne bidrager til den grønne omstilling, ved at besparelserne i virksomhederne bruges til at betale for vindcertifikater, og den indtægt bruger DONG Energy til at finansiere  nye projekter med vedvarende energi.

Op- og nedtur
Der var da også rigtig godt gang i partnerskaberne op til og efter COP15, det store klimatopmøde i København, i  2009. Der kom hele tiden nye virksomheder til som klimapartnere.

”Men så blev vi ramt af finanskrisen. Og der måtte vi erfare, at mange administrerende direktører og finansdirektører nok ser sådan noget som bæredygtig hed som en luksus – en som du ikke kan tillade dig, når krisen kradser,” fortæller Christian Garnæs.

Det har i alt fald været væsentligt sværere at få nye partnerskaber i gang i de senere år. Antallet ligger i dag stabilt omkring 100. Men det er naturligvis planen, at det skal ændre sig.

Mere individuelle pakker
I øjeblikket arbejder DONG Energy også på at udvide partnerskabspakken lidt, så man udover vindenergi også kan bruge sine besparelser på at matche virksomhedens naturgasforbrug med certifikater fra bionaturgas. Derudover er samarbejdsrelationer ved at blive etableret, så man i sit klimapartnerskab også kan få rådgivning om andre ressourcespørgsmål. Et eksempel er bortskaffelse af bioaffald, som kan blive kørt til et bionaturgasanlæg. Det er stadig på tegnebrættet, men man kan forestille sig, at relevante dele af en virksomheds affald køres til et bionaturgasanlæg, hvor det opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, hvor det så kommer tilbage til kunden som gasforbrug.

Det er ikke nogen revolution af konceptet, men partnerskaberne vil kunne designes lidt mere i forhold til den enkelte virksomheds udfordringer.

Det store billede
Klimapartnerskaberne er et forretningsområde for DONG. Ingen tvivl om det. Der er dog også et større projekt om national konkurrenceevne, som partnerskaberne indgår i.

”Energiforbruget i verden er stigende og understreger det akutte behov for en omstilling af energiproduktionen. Danmark udmærker sig ved at være frontløber for den omstilling. Desværre er vedvarende energi fortsat dyrere end fossilbaseret energi, og det udfordrer virksomhederne. Mange konkurrerer på et globalt marked, hvor deres konkurrenter har lavere udgifter til energi. Hvis ikke vi i Danmark formår at nedbringe energiudgifterne, bliver resultatet en svækket konkurrenceevne og flytning af arbejdspladser til udlandet. Det er hverken i Danmarks eller DONG Energys interesse at realisere det scenarie”, siger Christian Garnæs.

Fremtidig vækst
I forhold til fremtiden glæder Christian Garnæs sig over en stigende mængder analyser og surveys, som viser, at administrerende direktører er blevet mere opmærksomme på at agere bæredygtigt. Samtidig med at lovgivning og omgivelserne vil forvente det.

”Klimaet bliver bare ikke bedre. Jeg er nok forudindtaget, men eksperter fortæller os jo, at ligegyldigt hvad vi gør, så kan vi jo ikke stoppe den globale opvarmning. Den er i gang, og den har konsekvenser, og jeg kan dårligt forestille mig andet, end at der dermed bliver større lydhørhed,” siger han.

Dermed ikke sagt, at alt fremover vil blive styret af den gode vilje. Der skal stadig ”en bundlinjekrog på”, som Christian Garnæs kalder det. Men den kommer nok også til at forandre sig.

”I takt med at vi ser og mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, så tror jeg, at det kommer til at have økonomiske konsekvenser, hvis man ikke opfører sig ansvarligt i forhold til klimaet.” siger Christian Garnæs.