Klimaet er gået i banken – og det er dyrt ikke at være forberedt

Klimaeksperter har i årevis insisteret på, at i takt med at klimaforbundne risici blev tydeligere, ville markedet begynde at presse virksomhederne til at øge deres indsats. 

Nu er det endelig dokumenteret, at pengemarkedet reagerer på de mange fysiske risici forbundet med klima, ved at gøre det dyrere at låne penge, hvis der ikke bliver arbejdet for at nedbringe ens eksponering over for klimarisici. 

Konklusionen er baseret på tre analyser: 

Den første analyse, udgivet af den europæiske centralbank, viser, at banker, hvis kunder har de største transitions-risici, står over for betydeligt højere låneomkostninger" på finansieringsmarkederne. 

I den anden analyse viste analytikere fra den irske nationalbank, at virksomheder, der står over for høje fysiske klimarisici, har højere låneomkostninger og skal stille mere sikkerhed.

Den tredje analyse er fra Frankfurt School of Finance & Management, et privat universitet, viste at lande, som er mere sårbare over for klimaforandringer, betaler mere for finansiering. 

126.852 banklån undersøgt

Analysen fra Irland er nemmest at gå til. Den undersøger 40.852 virksomhedslån i Irland og konkluderer, at virksomheder placeret i områder med risiko for oversvømmelser betaler omkring 0,07 til 0,13 procentpoint mere end konkurrenter, der ikke står over for sådanne risici.

Desuden sagde centralbankens forskere, at antallet af lån udsat for oversvømmelsesrisici "forventes at stige markant på grund af de forventede klimaforandringer." Undersøgelsen fandt også, at virksomheder i oversvømmelseszoner er mere tilbøjelige til at skulle stille sikkerhed for deres lån.

Frankfurt School of Finance & Management har brugt et globalt datasæt med omkring 86.000 syndikerede banklån til at vise, at virksomheder fra lande med "højere klimasårbarhed" står over for højere låneomkostninger. Mere specifikt svarer en enkelt standardafvigelse i klimasårbarhed til en stigning på 0,39 procentpoint i låneomkostningerne.

Den europæiske centralbanks studie undersøger derimod den pris, banker betaler for at opnå finansiering af deres aktiviteter. Her afhænger prisen på lånene ikke bankens egne aktiviteter, men om hvilke kunder, bankerne har lånt penge til. Konklusionen er dog stadig klar. 

"Banker påvirkes af de økonomiske forhold for de virksomheder, de låner til, fordi vilkår eller hændelser, der rammer disse virksomheder, kan påvirke evnen til at tilbagebetale lån," sagde Margherita Giuzio, seniorøkonom ved ECB i et svar på spørgsmål via e-mail til Bloomberg. 

Hun peger på ændringer i f.eks. CO2-prissætning, ny regulering eller ændrede forbrugerpræferencer, som faktorer der kan påvirke virksomheders omkostninger og rentabilitet og dermed deres kreditrisiko.

USA tvinger finanssamarbejde til at skrue ned for truslens omfang

På trods af denne slags entydige konklusioner, gør det igangværende ”greenlash”, dvs. modstanden mod initiativer til at fremme bæredygtighed, det langt sværere at finde veje til at sikre banker og virksomheder. 

Et eksempel er, at hvordan Financial Stability Board – et samarbejdsorgan for centralbanker og finansministerier fra G20-landene – ikke længere er enige om, at klimarisici skal i fokus. Det førte i juli 2025 til at FSB satte integrationen af yderligere klimapolitiske initiativer i sit tilsyns- og reguleringsarbejde. 

Ifølge greencentralbanking.com skyldes det, at medlemslandene var – og er - splittede midt i USA's tilbagetrækning fra grønne initiativer, på trods af FSB’s tidligere engagement i at adressere regulatoriske mangler.