Kursus
Leverandørstyring
2 dages intensivt kursus i at planlægge, gennemføre og følge op på leverandøraudits
Hvorfor er et kursus i leverandørstyring vigtigt?
Leverandørstyring er blevet en kritisk disciplin for virksomheder, der skal efterleve krav i gældende ISO-standarder og nye EU-direktiver. Når en stadig større del af værdikæden ligger hos eksterne leverandører, bliver virksomhedens risici, omdømme og lovoverholdelse i høj grad afhængig af, hvordan leverandørerne arbejder i praksis.
Leverandørstyring handler om at identificere, vurdere og styre risici i jeres leverandørkæde og sikre, at leverandørerne lever op til de krav, virksomheden har defineret.
I samarbejde med erfarne leverandørauditorer afholder vi et praktisk orienteret kursus, der klæder dig på til at udføre leverandøraudits. Som bonus er der en online opfølgningsdag efter kurset, hvor du - når du har afprøvet din nye viden om leverandørstyring i praksis - mødes med de øvrige kursister og udveksler erfaringer.
Online opfølgningsdagen er planlagt på følgende datoer:
- Den 8. maj 2026 for kurset, der afholdes den 11.-12. marts 2026
- Den 6. november 2026 for kurset, der afholdes den 1.-2. september 2026
- Den 14. december 2026 for kurset, der afholdes den 4.-5. november 2026
OBS:
Kursusmaterialet fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.
Ved tilmelding bliver du tilbudt overnatning og aftenforplejning mellem de to kursusdage. Prisen for dette er DKK 1.200,- ekskl. moms og indgår ikke i kursusprisen.
Alle priser er ekskl. moms.
