Klimabevægelsen roser regeringsinitiativ om CO2-afgifter i landbruget

I foråret vedtog Folketinget en CO2-afgift for industrien, og en kommission er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde en model for at beskatte landbrugets udledning af drivhusgasser.

Og det glæder man sig over hos Klimabevægelsen med foreningens sekretariatsleder, Frederik Roland Sandy, der ser det som en ambitiøs målsætning fra regeringen.

Læs også: Nyt forskningscenter skal bane vejen for grøn omstilling i landbruget

”Det er ambitiøst, at statsminister Mette Frederiksen allerede nu meddeler Folketinget, at hun ønsker at gøre landbruget grønt. Jeg tror ikke på, at hverken Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen ønsker det samme. De vil ikke indføre en afgift på landbrugets forurening”, siger han.

Risiko for tillidsbrud
Alt er dog ikke lutter lagkage, påpeger Frederik Roland Sandy.

I forbindelse med klimaloven vedtog regeringen samtidig et delmål for 2025 med en reduktion i udledningerne på 50-54 procent.

Men det, mener han, er urealistisk at nå, hvis der ikke bliver gjort noget drastisk.

Læs også: Landbrug- og fødevaresektoren har fået bevilliget 201 millioner kroner til den grøn omstilling

”Regeringens klimapolitik er kendt for at udskyde de svære beslutninger og benytte langsomme CO2-reduktioner. Klimaet har brug for det omvendte, og vi har brug for at se, at regeringen overholder de klimamål, som den vedtager. Hvis det første af de to klimamål ikke nås, så falder tilliden til regeringens klimapolitik drastisk. Det går ikke”, siger han.

Hvis regeringen skal sikre sit delmål, mener Klimabevægelsen derfor, at man bør skære i husdyrproduktionen, forbyde salget af nye benzin- og dieselbiler og udskyde store motorvejsprojekter.

”Vi går alle sammen og kigger mod klimamålet på 70 procent i 2030, men det er vigtigere, at vi nu fokuserer på 2025. Det sagde FN’s klimapanel i foråret”, siger Frederik Roland Sandy.

- HCL