Klima: Rapporteringskrav kan drive forståelse og handling

Virksomheder anerkender helt og fuldt, at de er udsat for klimarisici, men de er ikke nået særlig langt med at implementere fornuftige svar.

Hvor stor en del af din virksomheds omsætning, indkøb, kunder, investeringer etc. er truet af klimaforandringer? Det er spørgsmålet, som investorer vil have, at virksomhederne skal finde svar på. .

18.04.2018

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Konsekvenserne af klimaforandringerne kommer til at koste. For investorer, forsikringsfolk, långivere og kunder handler det nu om, hvad det vil koste den enkelte virksomhed, og om dens ledelse forstår udfordringerne godt nok til at rebe de nødvendige sejl i tide. Investorer og andre har derfor brug for, at virksomhederne rapporterer åbent om, hvordan de påvirkes af klimaforandringer, hvad de gør for at afbøde de påvirkninger og hvordan de bidrager til omstillingen til et CO2-frit samfund.

Udfordringen i det har længe været, at der ikke var en fælles model for, hvad man som virksomhed skulle rapportere, og det gør det svært – hvis ikke umuligt – at vurdere og sammenligne indsatser og resultater på tværs. Det førte i sommeren 2015 til etableringen af the Taskforce on Climate-related Financial Disclosure (TCFD), som i sommeren 2017 kom med et sæt globale anbefalinger til fremtidens klimarapportering. (Se faktaboks)

Rimelig langt fra tanke til handling
Trekvart år efter anbefalingernes lancering har hundredvis af virksomheder da også erklæret sig som tilhængere og svoret, at de vil følge anbefalingerne, når de i fremtiden skal rapportere om klima og risici.
Derfra og til en kvalificeret, strategisk integreret respons på klimarisici i de enkelte virksomheder er der dog et stykke vej endnu. Et ganske langt stykke vej endda

TCFD's anbefalinger kort fortalt

Der er fire overordnede områder i anbefalinger til beslutningsvigtig klimarelateret information:

  • Governance – virksomhederne bør rapportere på deres governance i relation til klimarelaterede risici og muligheder. De bør rapportere, hvilken proces bestyrelsen har anvendt til at evaluere risici og muligheder og resultaterne af evalueringen.
  • Strategi – virksomhederne bør rapportere på, hvilken aktuel og potentiel betydning de klimarelaterede risici og muligheder har for virksomhedens forretning, strategi og finansielle planlægning. Dette bør ske via scenarie-analyser, som mindst skal indeholde et 2-grader-varmere scenarie på kort, mellemlang og lang sigt.
  • Risikostyring – virksomhederne bør rapportere, hvordan de identificerer, evaluerer og håndterer klima-relaterede risici, og hvordan dette indarbejdes i deres generelle risikostyring.
  • KPI'er og mål – virksomhederne bør rapportere de KPI'er og mål, som de anvender til at evaluere klimarelaterede risici og muligheder med en forklaring på den historiske udvikling i data.

Informationen bør fokusere på de finansielle risici og muligheder, der vil være ved at overgå til en low-carbon økonomi, og dermed hvordan denne transition vil influere på virksomhedens resultat, aktiver og passiver. Ændringerne kan komme fra mange kanter såsom ændrede politikker, teknologi, markeder/kundeadfærd og omdømme, ligesom fysiske forandringer fra ekstremt vejr og forøget vandstand bør indarbejdes.

Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse kaldet “Ready or Not: Are Companies Prepared for the TCFD Recommendations?” fra organisationerne CDP og Climate Disclosure Standards Board, hvor de har undersøgt rapporteringen på klima fra knap 1.700 virksomheder i 14 lande og 11 sektorer. Undersøgelsen ser på de fire hovedområder i TCFD’s anbefalinger: governance, strategi, risikostyring og målsætninger og målemetoder.

Der er ingen tvivl om at virksomhederne godt ved, at det er nødvendigt at gøre noget. Hele 83 procent af virksomhederne i undersøgelsen er klar over at deres forretning er truet af de konkrete, fysiske konsekvenser af klimaforandringer allerede, og 88 procent siger, at de har identificeret risici for deres forretning forårsaget af af ny regulering og politiske beslutninger drevet af behovet for omstilling af samfundet og omfattende CO2-reduktioner.

På den anden side, er ansvaret for virksomhedens arbejde med klima kun sjældent en del af ledelsen – eller bestyrelsens – løn, bonusordninger og performance. Selvom otte ud af 10 virksomheder har klimaspørgsmålet på bestyrelsens dagsorden, er det kun en ud af 10 som har integreret samme emne i incitamentssystemerne.

Er rapportering hønen eller ægget?
På baggrund af resultaterne siger CDP’s Jane Stevensen:

“Generelt ser vi, at virksomhederne på overfladen er forberedt på at have deres øverste ledelse involveret i og ansvarlige for klimarisici og -muligheder. Hvad vi ikke kan se er at governance på højt niveau endnu bliver oversat til aktiviteter som mindsker risiciene.”

Men hvad har incitamentsstrukturer og strategier med rapportering af klimarelaterede risici at gøre? Det handler om, at krav om rapportering ofte kan drive udvikling af handling. I øvrigt samme tankegang som ligger bag den danske paragraf 99A, EU’s direktiv om rapportering om samfundsansvar osv.

“Når virksomhederne begynder at rapportere i overenestemmelse med TCFD, så håber vi at se flere og bredere tiltag inden for governance og strategi. Det er områder, som ikke nødvendigvis har være hovedfokus indtil nu” sagde Simon Messenger, direktør for CDP.

Det kan han håbe på fordi TCFD’s guidelines ikke kun er et rapporteringsværktøj. For at kunne informere på den måde, som TCFD lægger op til, kræver det, at klimaovervejelser er integrereret i forretningsstrategier på godt og ondt.

Et spadestik dybere
Simon Messenger, som fuldt ud anerkender at en række virksomheder allerede gør meget, har endda også et bud på, hvad virksomhederne skal se nærmere på.

“Virksomhederne rykker hurtigt på vedvarende energi, på at reducere udledninger og nogle endda på at prissætte CO2. Næste niveau er at anlægge en strategisk tilgang for hele virksomheden med den øverste ledelse og bestyrelsen om bord. Der skal arbejdes på at forstå sammenhængene mellem klimaforandringer og den enkelte virksomheds muligheder for at omstille sig i takt med dem,” sagde han til BusinessGreen.
CDP-direktøren opfordrer virksomhederne til at stille spørgsmålet “Og hvad så?” noget oftere, når de ser på de data de indsamler for klimapåvirkninger. Forstår man implikationerne bedre, kan man bedre handle og integrere risiko go muligheder i forretningsmodellen.

”De fleste virksomheder i undersøgelsen har identificerer klimarelaterede risici og muligheder, men det kan være, de ikke umiddelbart forstår, hvad de risici kan betyde for deres virksomhed og hvordan de påvirker forretningens resultater. Det fører til at nogle risici ikke håndteres tilstrækkeligt og at muligheder ikke udnyttes. Vores undersøgelse viser f.eks. at ganske få virksomheder investerer i at udvikle ”low carbon offerings”, sagde Simon Messenger til environmentalleader.com.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: rapportering om klimarisici

Relateret indhold

11.11.2026CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

11.11.2026MäRK

Sponseret

Kan B Corp betale sig?

CSR.dk

COP31 cirka halvvejs: Nyt forhandlingsnotat viser afgørende stridspunkter

CSR.dk

Alvorlig arbejdsrelateret stress når rekordhøjt niveau

CSR.dk

Klimarådet: Implementering af klimapolitikken er en hasteopgave

Klimaskovfonden

Sponseret

Hvordan opnår din virksomhed både kommerciel succes og belaster mindre?

CSR.dk

Mange nye millioner til mere plante-rig fødevaresektor

CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: Sales & sustainability – how can ESG drive sales and commercial growth?

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Internal Auditor Training

The aim of the course is to provide you with knowledge of the entire audit process and plenty of practice in delivering effective internal audits that create value for the organization.

Dato

18.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online

Dansk Standard
Kursus
Sæt dit ledelsessystem i drift

Med dette to-dages kursus bliver du klar til at udvikle, implementere og drive et effektivt ledelsessystem i din virksomhed.

Dato

19.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Seminar
Farligt Gods Seminar 2026

På årets Farligt Gods Seminar, den 19. november 2026, får du en faglig opdatering på de kommende ADR/RID‑ændringer samt mulighed for at vælge mellem workshops om IMDG, IATA og nye EU‑forordninger som PPWR og ESPR. Dagen afsluttes med et spændende indblik i Dansk Politis arbejde med farligt gods.

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Middelfart

UN Global Compact Network Denmark
Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - Aarhus

Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Tivoli Friheden. Skovbrynet 5, 8000 Aarhus, Denmark