Klima: Rapporteringskrav kan drive forståelse og handling

Konsekvenserne af klimaforandringerne kommer til at koste. For investorer, forsikringsfolk, långivere og kunder handler det nu om, hvad det vil koste den enkelte virksomhed, og om dens ledelse forstår udfordringerne godt nok til at rebe de nødvendige sejl i tide. Investorer og andre har derfor brug for, at virksomhederne rapporterer åbent om, hvordan de påvirkes af klimaforandringer, hvad de gør for at afbøde de påvirkninger og hvordan de bidrager til omstillingen til et CO2-frit samfund.

Udfordringen i det har længe været, at der ikke var en fælles model for, hvad man som virksomhed skulle rapportere, og det gør det svært – hvis ikke umuligt – at vurdere og sammenligne indsatser og resultater på tværs. Det førte i sommeren 2015 til etableringen af the Taskforce on Climate-related Financial Disclosure (TCFD), som i sommeren 2017 kom med et sæt globale anbefalinger til fremtidens klimarapportering. (Se faktaboks)

Rimelig langt fra tanke til handling
Trekvart år efter anbefalingernes lancering har hundredvis af virksomheder da også erklæret sig som tilhængere og svoret, at de vil følge anbefalingerne, når de i fremtiden skal rapportere om klima og risici.
Derfra og til en kvalificeret, strategisk integreret respons på klimarisici i de enkelte virksomheder er der dog et stykke vej endnu. Et ganske langt stykke vej endda

Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse kaldet “Ready or Not: Are Companies Prepared for the TCFD Recommendations?” fra organisationerne CDP og Climate Disclosure Standards Board, hvor de har undersøgt rapporteringen på klima fra knap 1.700 virksomheder i 14 lande og 11 sektorer. Undersøgelsen ser på de fire hovedområder i TCFD’s anbefalinger: governance, strategi, risikostyring og målsætninger og målemetoder.

Der er ingen tvivl om at virksomhederne godt ved, at det er nødvendigt at gøre noget. Hele 83 procent af virksomhederne i undersøgelsen er klar over at deres forretning er truet af de konkrete, fysiske konsekvenser af klimaforandringer allerede, og 88 procent siger, at de har identificeret risici for deres forretning forårsaget af af ny regulering og politiske beslutninger drevet af behovet for omstilling af samfundet og omfattende CO2-reduktioner.

På den anden side, er ansvaret for virksomhedens arbejde med klima kun sjældent en del af ledelsen – eller bestyrelsens – løn, bonusordninger og performance. Selvom otte ud af 10 virksomheder har klimaspørgsmålet på bestyrelsens dagsorden, er det kun en ud af 10 som har integreret samme emne i incitamentssystemerne.

Er rapportering hønen eller ægget?
På baggrund af resultaterne siger CDP’s Jane Stevensen:

“Generelt ser vi, at virksomhederne på overfladen er forberedt på at have deres øverste ledelse involveret i og ansvarlige for klimarisici og -muligheder. Hvad vi ikke kan se er at governance på højt niveau endnu bliver oversat til aktiviteter som mindsker risiciene.”

Men hvad har incitamentsstrukturer og strategier med rapportering af klimarelaterede risici at gøre? Det handler om, at krav om rapportering ofte kan drive udvikling af handling. I øvrigt samme tankegang som ligger bag den danske paragraf 99A, EU’s direktiv om rapportering om samfundsansvar osv.

“Når virksomhederne begynder at rapportere i overenestemmelse med TCFD, så håber vi at se flere og bredere tiltag inden for governance og strategi. Det er områder, som ikke nødvendigvis har være hovedfokus indtil nu” sagde Simon Messenger, direktør for CDP.

Det kan han håbe på fordi TCFD’s guidelines ikke kun er et rapporteringsværktøj. For at kunne informere på den måde, som TCFD lægger op til, kræver det, at klimaovervejelser er integrereret i forretningsstrategier på godt og ondt.

Et spadestik dybere
Simon Messenger, som fuldt ud anerkender at en række virksomheder allerede gør meget, har endda også et bud på, hvad virksomhederne skal se nærmere på.

“Virksomhederne rykker hurtigt på vedvarende energi, på at reducere udledninger og nogle endda på at prissætte CO2. Næste niveau er at anlægge en strategisk tilgang for hele virksomheden med den øverste ledelse og bestyrelsen om bord. Der skal arbejdes på at forstå sammenhængene mellem klimaforandringer og den enkelte virksomheds muligheder for at omstille sig i takt med dem,” sagde han til BusinessGreen.
CDP-direktøren opfordrer virksomhederne til at stille spørgsmålet “Og hvad så?” noget oftere, når de ser på de data de indsamler for klimapåvirkninger. Forstår man implikationerne bedre, kan man bedre handle og integrere risiko go muligheder i forretningsmodellen.

”De fleste virksomheder i undersøgelsen har identificerer klimarelaterede risici og muligheder, men det kan være, de ikke umiddelbart forstår, hvad de risici kan betyde for deres virksomhed og hvordan de påvirker forretningens resultater. Det fører til at nogle risici ikke håndteres tilstrækkeligt og at muligheder ikke udnyttes. Vores undersøgelse viser f.eks. at ganske få virksomheder investerer i at udvikle ”low carbon offerings”, sagde Simon Messenger til environmentalleader.com.