Kan nye betalingsløsninger redde klimaet?

”Der er nok, der spreder dommedagsnyheder. Vi vil hellere stå for at distribuere løsninger,” siger Mathias Wikström.

”I forhold til klimaforandringer er der alt for mange der står og råbe ”Det brænder, det brænder!” og alt for få der løber efter vand,” fortsætter han.

Han er innovationschef og medstifter af den svenske fintech-virksomhed Doconomy, som med en ganske særlig betalingsløsning – et betalingskort og en app – vil gøre klima-indsatsen til en del af folks hverdag.

Med i hverdagen
”Vi kan se, at hvis man skal påvirke folks forbrug, så er man nødt til at være med i folks helt almindelige hverdag og handlinger. Det kan vi komme med en betalingsløsning, som virker som alle andre, men bare har den særlige funktion, at når du køber ting med det, så bliver det samtidig gjort op, hvor meget CO2 dit køb udleder. Den pris skal producenten eller forhandleren så betale ind i din Doconomy-konto, og så kan kortholderen bestemme, om de vil købe offsets eller lave impactinvesteringer for de penge,” siger Johan Pihl, som er den anden mand bag Doconomy-projektet.

Det handler om nudging – siger han. Muligheden for at være med i folks hverdag, vil vi bruge til at uddanne, inspirere og lave incentives i forhold til det helt almindelige forbrug. Gøre folk klogere på hvilken impact de har, inspirere til at ændre forbrug og så belønne.

Læs også: Rabat til medlemmer: CSR.dk er mediepartner på SB Nordic

”Vi kalder det i al ydmyghed ”morgendagens loyalitetsprogram”. Vi prøver at lægge alle de værktøjer, vi har brugt til at sælge ting i vores tidligere jobs som reklame-, finans- og bæredygtighedsfolk, bruge dem til at drive forandring gennem denne her betalingsløsning. Tænk på de point du får for at flyve med et flyselskab. Her er din belønning for at flyve, som er skidt for klimaet, muligheden for at flyve endnu mere! Det må kunne gøres anderledes,” siger Mathias Wikström.

Man skylder nok at sige, at endnu er projektet her ikke blevet til virkelighed. Det sker først senere i dette første halvår af 2019. I Sverige. Planen er så at udvide til andre nordiske markeder fra 2020.

Hvor kommer data fra?
Men der er stadig spørgsmål nok at tage fat på. Hvordan beregner de f.eks. klimapåvirkningerne af et køb? Kræver det ikke data på alle produkter i verden? 

I første omgang bruger Doconomy det, som hedder Åland Indekset, som arbejder med gennemsnitlige satser for forskellige kategorier som f.eks. taxa, flyrejser, restaurantbesøg, frisør osv. Det indeks er bygget op på 5.000 virksomheders oplysninger til ThompsonReuters og Sustainalytics, og den information krydses så med information fra betalingsterminaler, hvor kortet eller appen er brugt.

Ideelt set vil Doconomy gerne have klimadata på produktniveau fra producenter og forhandlere. Det arbejder de på, både med de virksomheder, som er gået med i projektet, og med NGO’er, som vil tale med deres virksomhedspartnere om at donere data til Doconomy.

”Endnu er det kun virksomheder, som har valgt at gå med i Doconomy, hvis produkter tæller med. Kortet eller appen kan bruges alle steder, men det er ikke alle køb, vi kan regne med endnu. Lige nu har vi aftaler i hus med 10 virksomheder, men vi har mange andre forhandlinger i gang også med store detailkæder. Og indtil nu er der ikke nogen virksomheder, vi har henvendt os til, som har sagt nej,” fortæller Johan Pihl.

På sigt vil de gerne bygge verdens største bibliotek over CO2-impact på produktniveau. Det er den store ambition for fremtiden.

Lyt også til: CSR Agendaen #2: partnerskaber for bæredygtighed og innovation

”Det ville skabe et helt nyt sprog for miljøpåvirkninger for alle produkter. Vi ved godt, det er en meget stor ambition, men det er den slags, der skal til,” afslutter Mathias Wikström.

Du kan møde Doconomy på Sustainable Brands Nordic d. 24. januar 2019. Læs mere og gå til tilmelding her. (Medlemmer af CSR.dk får 50 procent rabat på deltagelsesgebyret. Brug koden CSRMEDLEM50).