Pandalabs, løvelamper og 314 innovationshubs

Når man ser på det temmelig dystopiske billede af planetens tilstand inden for biodiversitet, klimaforandringer, fødevarer, vandressourcer, plastik i havet osv., så er det tydeligt for os, at man er nødt til at arbejde på nogle nye måder og komme op med nogle nye løsninger,” siger Tobias Trier Fuglsang, som arbejder med innovation og markeder i WWF Danmark.

PandaLabs er en af de nye måder, man vil prøve at rulle ud i WWF. Ideen er udviklet og testet i WWF’s australske afdeling, som i de sidste par år har samarbejdet med flere private partnere om at kombinere teknologi med verdens miljøproblemer. Det har bl.a. ført til en rapport om hvorvidt teknologi kan redde verden, og desuden forsøg med blockchain og tun, hackathons og støtte til startups med ideer derfra.

Nu også i Danmark
Ved at globalt innovationsmøde i WWF i juni 2018 besluttede man så at afprøve Panda-Labs i andre dele af netværket. Heriblandt Danmark.

”PandaLabs Danmark er for indeværende et soft launch – vi har trykt nogle t-shirts og er begyndt at tage ud og fortælle om det. Det, vi gerne vil, er, at invitere alle, der gerne vil byde ind på at løse nogle af de problemer, vi arbejder med. Målet er at indgår større partnerskaber med f.eks. danske virksomheder, hvor vi sammen innoverer og skaber nye løsninger,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

”Vi kalder det en decentral accellerator-platform. PandaLabs er også en metode, hvor vi prøver at benytte  os af ”design thinking”, som er en struktureret tilgang til problemløsning og innovation med innovationssprints og inkubation og validering osv. Det er vigtigt for os, at etablere os med Pandalab-brandet for at signalere, at vi også i praksis har et organisatorisk set-up, som kan håndtere innovations- og samarbejdsforløb,” fortsætter Tobias Trier Fuglsang.

Flere års erfaring i WWF
Innovationsarbejdet er ikke helt nyt for WWF. I de seneste seks år har WWF haft en samarbejdsaftale med Impact Hub, som er ”verdens største netværk med fokus på at udvikle iværksættermiljøer, der skaber håndgribelige løsninger på verdens mestpresserende problemer”, som de selv skriver.

Det samarbejde har støttet 89 løsninger i 13 lande indtil nu. Desuden etablerede WWF i Schweiz i 2013 ”WWF Impact Ventures”, hvor man arbejder med business model innovation og investeringer i virksomheder og partnerskaber som kan medvirke til miljø- og naturbeskyttelse. Det har ført til 12 konkrete projekter, f.eks. sol-drevne lamper til Masaierne i Kenya, som bruges til at skræmme løver væk, som så ikke bliver dræbt for at beskytte menneskerne, og som samtidig har mange andre fordele for familierne, der benytter lamperne. Impact ventures-platformen er i år blevet åbnet for hele WWF-netværket.

Den danske stat er med på vognen
Danske NGO’er har ganske fine vilkår for at komme med på techvelopment-trenden, for den danske regering er stærkt begejstret for ideen.

”Techvelopment – brugen af teknologi som forandringskraft i udviklingssamarbejdet – rummer et enormt potentiale,” sagde minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs i en pressemeddelelse i august 2018.
Den blev udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af for otte millioner kroner støtte til to initiativer, der skal hjælpe små virksomheder i Tanzania og Etiopien til at udnytte potentialerne i ny teknologi. I samme bane har Udenrigsministeriet siden marts måned i år haft en techvelopment-rådgiver i Nairobi, Kenya. Det har allerede givet WWF Danmark muligheder:

”Vi har af Udenrigsministeriet fået lov til at dedikere 10 procent af vores budget til innovation. Samtidig har vi en rigtig god relation til Kenya, der allerede er en hub for teknologi og iværksætteri, og hvor den lokale WWF-organisation allerede har et innovationsprogram, som dog har brug for nogle ressourcer til at bygge det op,” fortæller Tobias Trier Fuglsang

Launch i Kenya
Så PandaLab i Kenya startede for få uger siden med en innovationskonkurrence, hvor der var taget kontakt til unge og skoler og innovationshubs, store organisationer, politikere og community leaders for at melde WWF’s ankomst i innovationsfeltet.

”Vi afholdt en workshop med WWF-ansatte og repræsentanter fra denne her meget diverse gruppe af mennesker og kompetencer. Det har ført til nogle grupper, der arbejder videre med innovation af løsninger inden for nogle udvalgte problemstillinger og med at teste nogle prototyper, som allerede findes,” siger Tobias Trier Fuglsang.

F.eks. projektet Nairobi Green, som handler om at skabe opmærksomhed om og finde metoder til at rense den stærkt forurenede flod, der løber gennem Nairobi. Netop de lokale løsninger er vigtigt for WWF Danmark.

”Vi arbejder meget gerne med danske virksomheder, men vi har ikke fokus på, at danske virksomheder skal komme med nogle tech-løsninger til Afrika. De er ligeså avancerede teknologisk, som vi er. De bruger bare teknologi på en anden måde,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Afrika – et teknologikontinent?
Det er her de 314 innovationshubs fra denne artikels overskrift kommer ind i billedet. De ligger nemlig fordelt i 42 afrikanske lande – f.eks. er der 27 i Kenya – og brager derudaf med teknologiske løsninger til afrikanske behov. Det betyder mobilt.

Nogle siger, at hele firs procent af menneskerne på det afrikanske kontinent har ikke adgang til elektricitet. Alligevel har noget der nærmer sig halvdelen en mobiltelefon. Globalt er det tal omkring 65 procent. McKinsey & Co har udnævnt Afrika til at have den globale førertrøje, når det handler om mobilpenge. I landene syd for Sahara udgør mobil-teknologier seks procent af bruttonationalproduktet. I Asien er samme tal 1,4 procent.
Eller som tech-investoren fra Ghana, Eric Osiakwan, forklarede det, ved Techfestival i København i september:

”Vi er i gang med at springe hele den industrielle æra over, og hoppe direkte ind i informationssamfundet. Der er en helt ny generation af iværksættere, som løser afrikanske udfordringer med teknologi. Og mobil er udgangspunktet – den eneste og foretrukne platform,” sagde han.

I hans optik er Afrika ikke længere et ressource-kontinent men et teknologi-kontinent. Og han opfordrede andre investorer til at tænke på samme måde, og udnytte den situation, at iværksættermiljøerne vokser lystigt, men at mangler mentorer og seed-kapital. Til gengæld giver børsnoterede teknologiselskaber i Afrika bemærkelsesværdigt større afkast end gennemsnittet.