Der er ingen kvinder i bestyrelsen hos Danmarks største virksomheder
Ligestilling halter fortsat bagud i dansk erhverv. I over halvdelen af Danmarks største virksomheder sidder der ikke én eneste kvinde i bestyrelsen. Det viser en ny opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Der er ingen eller meget få kvinder i langt størstedelen af bestyrelserne i toppen af dansk erhvervsliv. Det betyder, at kvinder bliver afskåret magt og har svært ved at bryde den onde cirkel. Arkivfoto..
I 52 procent af Danmarks største virksomheder er der ingen kvinder i bestyrelsen. Sådan lyder konklusionen fra en undersøgelse udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Analyse & Tal.
”Jeg er meget overrasket. Da jeg gik i gang med optællingen, troede jeg, det måske ville være 20 procent. Jeg vidste ikke, at det lå så højt”, siger Bjarke Oxlund, der er teamleder for køn ved instituttet, til JydskeVestkysten.
Nærmere bestemt drejer det sig om 835 ud af Danmarks 1.595 største virksomheder, hvor lokalet er fuldstændig støvsuget for kvinder, når bestyrelsen mødes. Og det betyder, at fremtiden for dansk erhvervsliv stadig bliver afgjort af en eksklusiv mandeklub. Alt imens kvinderne er udelukket fra magten.
Læs også: Uden kvinder i ledelsen vil man sidde fast i fortiden
”Virksomheder er utroligt vigtige for samfundet. De beslutninger, der bliver truffet her, er med til at forme virkeligheden, og derfor er det jo skævvridende, hvis det ene køn ikke er repræsenteret”, forklarer Bjarke Oxlund til Berlingske Business.
Virksomheder bryder lovgivningen
I Danmark har man tidligere forsøgt at vende udviklingen ved at skærpe kravene til ligestilling. Alle virksomhederne, som er blevet efterset, blev i 2013 pålagt en lov, der bestemmer, at de skal udarbejde en målsætning for, hvordan de vil opnå en bedre repræsentativitet i bestyrelserne.
Og kigger man nærmere på opgørelsen, er der ikke nogen mærkbar indsats at se. Kun 101 af virksomhederne har ligestilling. Det betyder, at de resterende 1.494 top virksomheder bidrager til en underrepræsentationen af kvinder. Stik imod lovgivningens mål for ligestilling, der sigter mod en 40/60 fordeling mellem kønnene.
”Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn har indtil videre vist sig ineffektiv. Virksomhederne må selv sætte målet og definere, hvordan og i hvilket tempo de vil prøve at opfylde det. Der er ikke noget krav om forandring, fordi der kun er symbolske sanktioner for mangel på mål og politik”, siger Bjarke Oxlund.
Lovkravet omfatter alle virksomheder i regnskabsklasse C, der har en tilstrækkelig stor omsætning og kaliber. Overholder virksomhederne ikke den aftalte kønsrepræsentationen er konsekvenserne minimale. Og de slipper med en løftet pegefinger og et påbud.
Læs også: 104 virksomheder tilslutter sig Bloombergs ligestillingsindeks
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener ikke, at det endnu er muligt at afgøre om loven har gjort en forskel.
”Jeg så gerne, at der var endnu flere kvinder i bestyrelserne i de danske virksomheder. Men fem år er ikke lang tid, når det handler om at sætte gang i en udvikling”, siger Brian Mikkelsen til Berlingske.
Kvinder bliver overset i rekrutteringsprocessen
Berlingske har talt med næstformand for Nykredits bestyrelse, formand for Forenet Kredit og forsker ved Aarhus Universitet Nina Smith, der ikke mener, at de kvindeløse bestyrelser skyldes manglende kompetencer hos kvinderne. Hun peger i stedet på et samfundsproblem, der bunder i virksomhedernes måde at rekruttere medarbejdere på.
”Hvis 85 procent i det lag, hvor man rekrutterer bestyrelsesmedlemmer fra, er mænd, så er sandsynligheden for at få kvinder ind ikke så stor”, uddyber Nina Smith, der også er bestyrelsesmedlem i Carlsberg, som er en af de virksomheder, der har et mål om flere kvinder.
Også Bjarke Oxlund mener, at ulig adgang til topposter og karrieremuligheder er en del af forklaringen på den store skævvridning.
”Der er en tradition for, at man besætter bestyrelsesposterne via netværk. Altså man sidder i lokalet, kigger på hinanden og spørger, kender vi nogen”, siger han til Fyens.dk.
Læs også: Dansk designer skaber jobs til kvinder i Afrikas største slum
Ifølge Nina Smith er det af afgørende betydning for fremtidens kvinder og magtbalancen i samfundet, at virksomhederne aktivt forsøger at lave om på det nuværende billede.
"Det, der virkelig er vigtigt, er de kvinder, der sidder i ledende stillinger, som betyder noget i dagligdagen for virksomhederne. Det er dem, der betyder noget for, at der kommer flere kvinder op, og de fungerer som inspiration for de kvinder, der sidder længere nede i organisationen", afslutter hun.
- EST
