Hvad gør en fast fashion-virksomhed interessant for en investor?

Den globale investeringsforvalter inden for aktiv, ansvarlig investering, Federated Hermes, har netop udgivet rapporten ’Fixing Fast Fashion’, der har til formål at kortlægge investorernes forventninger til fast-fashion industriens arbejde med miljøansvar.

Den skadelige miljøpåvirkning af den nuværende, lineære fast fashion-model giver nemlig anledning til bekymring for langsigtede investorer, der forventer ændringer i både lovgivning og forbrugeradfærd.

Ifølge forskning, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i april 2020, producerer modeindustrien over 92 millioner ton affald og bruger 79 billioner liter vand om året. Derudover ender 73 procent af de producerede beklædningsgenstande på lossepladser eller forbrændes, mens mindre end én procent genbruges. Det svarer til et tab på over 600 milliarder danske kroner om år.

Til gengæld viste en forbrugerundersøgelse i april 2020, at 68 procent af respondenterne ønskede produkter af bedre kvalitet og flere muligheder for reparation og genbrug. Omkring 35 procent af kvinderne i denne undersøgelse sagde, at de i fremtiden havde til hensigt at købe færre beklædningsgenstande.

Læs også: Zalando vil lukke hullet mellem holdning og handling hos kunderne

Fire kerneområder at få styr på
På den baggrund har Hermes, hvis knap 2.000 medarbejdere forvalter mere end 3.500 milliarder kroner i retning af mere ansvarlige investeringer, set på, hvad fast-fashion-virksomheder som minimum skal se på, for at have mitigeret sine miljørisici.

Rapporten ser altså derfor ikke på de sociale problematikker, der er relatereret til branchen – måske fordi disse endnu ikke udgør en tung finansiel risiko.

Rapporten fokuserer på fire kerneområder i virksomheden, der kan kigges ind i for at få et indtryk af, hvor langt den enkelte virksomhed er med arbejdet med sine bæredygtighedsrisici.

1. God selskabsledelse
Det er essentielt at virksomhedens ledelse har indset vigtigheden af arbejdet med bæredygtighed og kommunikerer tydeligt til interessenter, at det er et område man prioriterer. Dette kan f.eks. understøttes ved at oprette et bestyrelsesudvalg med fokus på bæredygtighed.

2. Kortlægning af risici og en stærk strategi
Virksomheden skal kortlægge, hvilke miljørisici de står overfor i hele værdikæden.
Risici skal prioriteres og mitigeringsindsatsen samles i en ambitiøs strategi. 

3. Mål
At sætte ambitiøse mål er nøglen til at opnå ændringer. Der skal foreligge kort- og langsigtede CO2-mål – gerne verificeret af Science-Based Targets (SBT) initiative, som sørger for at ens mål er på linje med Parisaftalen.
CO2-mål bør ledsages af mål for f.eks. vandforbrug og affaldsreduktion, materialer, håndtering af udtjente produkter og alternative ejerskabsmodeller.

4. Transparens og rapportering
Virksomheder skal rapportere detaljeret om deres fremskridt hen imod deres mål, hvis investorer og andre interessenter skal forstå, om de er på den rette vej.

Enig – men vil have mindre virksomheder i gang.
CSR.dk har bedt Suzi Christoffersen, stifter af rådgivningsvirksomheden Closed Loop, der rådgiver modevirksomheder i bæredygtig udvikling, om at forholde sig til rapporten og dens anbefalinger.

”Det er enormt positivt at investorerne kigger ind i netop de her områder”, siger hun.

”Det at have en strategi og nogle mål er altafgørende for at kunne udvikle sin virksomhed i en mere ansvarlig retning. Men det starter helt klart med opbakning oppefra – fra ledelsen. Samtidig skal man kunne dokumentere sin proces og løbende kommunikere åbent til omverdenen omkring både fremgang og udfordringer. Så der er jeg meget enig i rapporten”, fortsætter hun.

Typisk vil investor-krav forklædt som anbefalinger opleves som mest relevant for store virksomheder. Men det opfordrer Suzi Christoffersen de mindre virksomheder til at genoverveje:

”De store fast fashion virksomheder har et kæmpe ansvar, men det har de små virksomheder altså også. Vi kan ikke alle sammen sidde og vente på, at de store gør noget – men de mindre virksomheder kan lade sig inspirere af de store.”

Læs også: Nyt svensk produktionsanlæg skal imødekomme den stigende efterspørgsel på bæredygtige tekstiler

Der skal sættes ind fra start til slut
Closed Loop rådgiver særligt SMV’erne og her kan det være en stor udfordring at arbejde med CO2-regnskaber, som rapporten flere gange omtaler som noget modevirksomhederne ikke kan komme udenom.

I modebranchen ligger langt den største CO2-udledning for manges vedkommende i de fjerneste led af forsyningskæden: produktion i udlandet. For de fleste virksomheder med ekstern produktion i udlandet, vil det være over 90 procent af den samlede CO2-udledning, der ligger i det såkaldte scope 3 (udledninger uden for ens egen virksomhed og energiforsyning).

”Det handler i første omgang om at få kortlagt sin leverandørkæde helt ud til yderste led, dvs. alle underleverandører skal inkluderes, så man kan spore sit produkt helt tilbage til råmaterialet. Herefter kan man begynde at danne sig et overblik over hvilke typer af energi fabrikkerne kører på”, siger Suzi Christoffersen og fortsætter:

”Men CO2-reduktion kan også findes andre steder end i produktionen. Fast fashion har jo den store udfordring at tøjet bruges alt for kort tid. Priserne er ofte lave og det betyder at mange forbrugere ikke værdsætter tøjet eller passer særlig godt på det. Det betyder at store mængder tøj får et alt for kort liv”.

Skal man gøre en indsats i denne ende af produktets livcyklus, så handler det om sende produkter på markedet, der er skabt til at holde længe og som kan repareres, hvis de går i stykker og om at hjælpe forbrugeren med guides og vejledning, så produkterne kan få et så langt liv som muligt.