Hvad er målet? Hvad bør det være?

”Vækstmanien må opgives”. 

Så tydeligt udtrykte FN’s specialrapportør på menneskerettigheder og fattigdom gennem de seneste seks år, Olivier De Schutter sig, da han for nogle uger siden fremlagde sin 18-siders rapport ”Eradicating poverty beyond growth” for FN’s Menneskerettighedsråd. 

Nu fortsætter Olivier De Schutter sit arbejde, så han kan aflevere en form for køreplan for, hvordan politik kan se ud uden et ensidigt fokus på vækst, når verdens lande mødes til ”Topmøde om fremtiden” (Forum for the Future) d. 22.-23. september i år. En køreplan, som skal give inspiration til den ”Pagt for fremtiden”, FN’s generalsekretær, António Guterres, ønsker at se som afslutning på mødet, som han personligt har indbudt til.  

”Regeringer agerer, som om vækst i det uendelige var mulig. Idet de ignorerer forskeres advarsler, synes de at tro på, at den økonomiske aktivitet kan ekspandere endeløst, som om Jorden til evig tid vil levere ressourcer uden grænser og opsuge det affald, der er resultatet af vores tilsyneladende grænseløse stræben efter mere,” skriver han i sin analyse.

For at underbygge sin påstand om at vækst ikke kan bruges som et mål for samfundets udvikling, benytter Olivier De Schutter to greb i sin rapport:

1. Han mener at kunne dokumentere, at vækst de seneste mange år ikke på nogen måde har leveret de fordele og resultater, som teorien om vækst foreskriver. Det gælder også for ideen om grøn vækst.
2. Han leverer et alternativt fikspunkt og nogle hovedlinjer i hvordan strategi og politik kan se ud i et samfund, der har forladt det for ham misforståede vækstparadigme.

Konklusionen er, at vi producerer dårligere samfund. 

”Vores blinde tro på økonomisk vækst er en spændetrøje for vores forestillingsevne, og kampen mod fattigdom har lidt tungt som følge deraf,” skriver Olivier De Schutter.

Vækst holder ikke, hvad det lover

Der er i hovedtræk tre argumenter for at vækst skulle komme alle til gode – men Olivier De Schutter betvivler at de kan dokumenteres i virkeligheden. 

Det første argumenter er, at når kagen vokser vil der blive mere kage til alle. Fordi velstanden vil sive nedad, og fordi en større økonomi øger statens indtægter, som skal give råd til velfærd og social beskyttelse, og fordi økonomisk vækst giver mulighed for nye arbejdspladser. 

Havde Charles Dickens skrevet rapporten, var det nok her, han ville have fået Scrooge til at råbe ”Humbug!” Olivier De Schutter nøjes med blankt at afvise alle tre: 

1. Rigdom løber ikke nedad. Tværtimod samler den sig tilsyneladende hos nogle få ekstremt rige.  Verdens fem rigeste har mere end fordoblet deres formuer på de sidste fire år, mens næsten fem milliarder mennesker er blevet fattigere. 
2. Den globale vækst i BNP har siden 1980 i langt de fleste år ligget et sted mellem to til fem procent fra år til år. Men der er stadig flere end fire milliarder mennesker i verden uden adgang til nogen form for social beskyttelse. 
3. Endelig viser data for OECD-området for de seneste ti år kun svag sammenhæng mellem økonomisk vækst og jobskabelse. Olivier de Schutter beskriver det sådan, at jobløs vækst, der en gang var undtagelsen, er ved at blive reglen.

Hvad skal vi sætte i stedet?

Alternativet til den fortsatte brug af ”den samme trætte opskrift”, som Olivier De Schutter kalder økonomisk vækst som sigtepunkt, er fokus på menneskerettigheder og trivsel: 

»Vækst er en distraktion fra det, der virkelig betyder noget, nemlig udryddelse af fattigdom og trivsel for alle,« skriver Olivier De Schutter i rapporten. 

I en kronik i den britiske avis ”The Guardian”, forklarer han, at en sådan ”menneskerettighedsøkonomi” ikke er et utopisk eventyr, men noget man kan begynde at tage konkrete skridt henimod nu. Det kan være: 

• At begynde at måle på andet og mere end BNP som et udtryk for fremskridt, så vi bl.a. bedre vil kunne forstå de miljømæssige og sociale konsekvenser af økonomisk aktivitet.
• At give værdi til det arbejde, der ikke tæller med i dag og som typisk – globalt set – udføres af kvinder: husligt- og omsorgsarbejde. 
• Øget finansiering af velfærd gennem øget beskatning af formuer og arv og at forhindre ulovlige finansstrømme, skatteunddragelse og udbredt korruption 
• Øget beskyttelse af fælles goder som naturområder

Olivier De Schutter er ikke hverken blind eller døv, så han er helt klar over, at denne type forslag ikke vil glide glat igennem de globale og lokale beslutningsprocesser. 

En del af forklaringen er, at langt de flest af os har lært, at sætte lighedstegn mellem økonomisk vækst og fremskridt og bedre trivsel. Og så kræver det stærk folkelig deltagelse og dermed stærke demokratier. For ikke at tale om en gradvis kollektiv accept af ændrede værdier: ”…væk fra stræben efter materiel behovstilfredsstillelse ved evig jagt på mere – sådan som den i dag stimuleres af selskabers markedsføring, statuskonkurrence og karrierestræb – og hen mod stræben efter dækning af grundlæggende behov: bæredygtige boligforhold, sanitet, mad, sundhed, uddannelse og andre veje til trivsel inden for naturgivne rammer,” som det refereres i en grundig artikel om rapporten i dagbladet Information. 

I betragtning af hvor meget ballade et pænt og afgrænset fokus på klimareduktioner i investeringer allerede giver i f.eks. USA, bliver det nok ikke en helt nem opgave at komme i mål med. Olivier De Schutter vil da også mødes med forskellige parter og fortsætte samtalen før Forum for the Future går i gang. 

Og så peger han i sin kronik i The Guardian på, at han ser opbakning til et projekt af den type, han foreslår, mange steder fra. 

”Der er en voksende bevægelse af mennesker, som taler vores vækst-drevne økonomiske model imod: klimaaktivister, arbejdere og fagbevægelsen, forskere og akademikere, unge mennesker, miljø- og menneskerettighedsfortaler, oprindelige folk, progressive økonomer og aktivister som prøver at komme ulighed, kønsdiskriminering og kolonialisme til livs,” skriver Oliver De Schutter.