Hjælp at hente til de svære menneskerettigheder
Ny, gratis digital platform fra Institut for Menneskerettigheder gør det nemmere at vurdere firmapolitikker og procedurer. Det tilbud er en god hjælp til de mange danske virksomheder som er uafklarede om deres ansvar for menneskerettigheder.
Menneskerettigheder bliver af danske virksomheder ofte rapporeret om med henvisning til værdier, hvor det burde være en del af risikostyring, strategi og ledelse. .
Institut for Menneskerettigheder har gjort sine menneskerettighedsindikatorer for erhvervslivet frit tilgængelige på en ny platform (Human Rights Indicators for Business-platformen). På den digitale platform finder man mere end 1.000 indikatorer fordelt på 200 spørgsmål, som kan tilpasses ens virksomhed, så man ikke behøver at besvare alle 200 spørgsmål.
Gennemfører man øvelsen, står man til gengæld med et ganske klart overblik over, hvor ens virksomhed har huller i forhold til menneskerettigheder. Ligesom man ved om man er dækket ind i forhold til UN Guiding Principles om Human Right and Business.
Større krav fra EU og dermed i dansk lov
Sådan et overblik bliver der god brug for i løbet af de næste år. EU vedtog i 2014 et direktiv der skærper rapporteringskravene til europæiske virksomheder i forhold til menneskerettighederne. Det skal integreres i den danske selskabslovs §99A med virkning fra senest 2016.
En væsentlig forskel fra nu til da bliver, at det ikke længere vil være nok at erklære, at man ikke har en politik på området, men at man skal forklare hvorfor, man ikke har det. Det vil ifølge erhvervsfilosofi.dk betyde et skift for mange børsnoterede virksomheder i Danmark, som i dag helt undlader at rapportere om menneskerettigheder. Eller hvis de forklarer at de ikke har en politik, er tendensen at forklaringerne kun forholder sig generelt og ikke konkret til hvordan virksomhederne vil håndtere sager, hvor krænkelse af menneskerettigheder kan komme på tale.
Læs også: Menneskerettigheder bliver overset af danske virksomheder
Man skal forstå mere
Konkret kan man nok ikke regne med, at det bliver ved med at være tilstrækkeligt at henvise til f.eks. virksomhedens etiske fundament eller værdisæt eller erklæring om altid at overholde gældende lovgivning.
Som Birgitte Mogensen fra boardmanagement.dk siger til erhvervsfilosofi.dk, så er man nødt til at forstå, hvilke menneskerettighedsvirkninger ens aktiviteter har, uanset om man skal lave en politik eller blot kunne forklare, hvorfor man ikke har en politik for området. Hvilket kan risikere at give virksomhederne problemer.
På den baggrund kan den nye digitale platform og tilhørende værktøj falde på et tørt sted. Den hilses da også velkommen af Dansk Industri.
Den danske sovepude
I rådgivervirksomheden Rambøll har man for nylig indarbejdet FNs globale standard for menneskerettigheder og erhverv i sine retningslinjer for samfundsansvar. I et interview med Børsen vurderer ansvarlighedschef Stine Jeppesen, at man som dansk eller nordisk virksomhed skal passe på med ikke at bruge vores meget regulerede samfund som en sovepude.
Det kan godt blive lidt farligt, hvis man tænker på den måde, for så kan man blive blind over for nogle problemstillinger.
