Har to danskere produceret den hellige ESG-datagral?

Det er ikke til at sige, om Jane Jagd og Birgitte Mogensen, som står bag Center for ESG Research, bare blev trætte af at høre på al den snak. I hvert fald udgav de i december 2017 en guide til, hvordan man kan definere ikke-finansielle data, hvordan disse kan indgå i det de kalder ”integrerede nøgletal”, og hvordan man kan lave standard ESG noter – præcis som i et finansielt regnskab.

Manglen på sammenlignelige data for arbejdet med klima, miljø, social ansvarlighed etc., får nemlig stadig mere opmærksomhed. Som Kristen Sullivan, leder af Deloittes arbejde med bæredygtighed i USA, for nyligt udtalte til bloggen ”Bloomberg Tax”:

”Den største klage fra investorer er at de ikke har adgang til sammenlignelig og konsistent information fra virksomhederne.”

Det samme ønske gik igen i en række debatter om ansvarlige investeringer på Folkemødet i både 2016 og 2017, i f.eks. EY’s rapport ”Tomorrow’s Investment Rules 2.0” fra 2016, og i debatten om, hvordan man som virksomhed lever op til de nye retningslinjer for klimarapportering udgivet af TCFD.

Og så var der struktur…
CSR.dk har læst den nye guides 32 sider, som er fulde af formler, referencer og forklaringer. Det er ret præcist så langt fra storytelling, som man overhovedet kan komme. Det er også meningen.

”Vi har ikke brug for mere storytelling, vi har brug for mere sammenhængskraft i rapporteringen. Vi har brug for data der skaber og understøtter fortællingen. Det er ikke enten eller, men den udvikling der kører nu, er, at man skal have bedre data, og data der er direkte tillidsfaciliterende. Det betyder at det skal kunne være muligt – uden tvivl - at sammenligne tal på tværs af virksomhederne,” forklarer Birgitte Mogensen, som udover at være bestyrelsesformand i Center for ESG Research er formand for CSR-udvalget i FSR – danske revisorer.

Det er den udvikling, ESG Research gerne vil støtte op om. Så de har lavet en retningslinje, både virksomhederne og kapitalforvalterne kan bruge.

”Hvis man er en virksomhed, så bruger man den når man skal beregne de data, man skal have ind i sin rapport, inklusive standardnoter. Gør man det, så får man en god struktur på, hvordan man skal præsentere sine data, så brugerne kan finde dem,” fortæller Jane Jagd, som er direktør for Center for ESG Research og tidligere var leder af compliance teamet og ansvarlig for bæredygtighedsdata i A.P. Møller-Mærsk.

”Hvis man er bruger af data, så får man via formlerne også en forklaring på, hvordan man skal forstå og bruge data, og hvor man skal passe på ikke at skambruge dem,” fortsætter hun.

Den kan bruges af alle
Arbejdet med at bringe guiden til verden har været drevet af et to ønsker.

For det første at give databrugerne – og særligt de finansielle brugere –  en konkret opgørelsesramme. Den skal sikre at en finansiel bruger kan vurdere og sammenligne virksomheders performance på et ensartet grundlag

For det andet at give dataproducenterne –  og dermed virksomheder – et hjælpeværktøj til opgørelse af data, der understøtter en konkret brugsværdi af deres data for især de finansielle interessenter.

”Prøv at tænke på alle de virksomheder, der sidder og laver data, som ingen rigtig kan bruge til noget. Det er spild af tid og ressourcer! Der bliver produceret mange data, som ikke bliver brugt til ret meget,” siger Jane Jagd.
”Derfor har det også været vigtigt for os, at guiden er universel. Den duer både til tæppehandleren, supermarkedet og betonfabrikken. Den kan bruges af alle brancher og over hele jorden,” fortsætter hun.
Af samme grund bygger analysen på internationale krav og analyser. Udgangspunktet er således NASDAQ Nordic og London Stock Exchanges ESG guidelines og en analyse, som Jane Jagd lavede for FN i 2016, af hvilke ESG indikatorer verdens 100 største, børsnoterede selskaber rapporterer på, hvad investorerne efterspørger og hvad der bedst understøtter verdensmålene.

Tættere samarbejde og bedre integration
Som allerede nævnt har CSR.dk læst guiden igennem, og sad tilbage med en tydelig fornemmelse af, at det her nok ikke var noget, CSR-teamet kunne klare på egen hånd. Det kræver sandsynligvis et noget udvidet samarbejde med kollegaer fra finansafdelingen.

”Det bedste råd, jeg kan give, er, at man arbejder for at de data, man skal bruge til ESG-rapportering, bliver skabt i virksomhedens eksisterende datastrømme, og at de controllere eller interne revisorer, som i forvejen sikrer robusthed i data, er med inde over tilblivelsen,” siger Birgitte Mogensen.

”De bedste data får man, når finansielle og ikke finansielle folk arbejder sammen. Det handler om at udnytte de interne kompetencer. Men de skal måske lige opdage hinanden,” supplerer Jane Jagd.
Jane Jagd og Birgitte Mogensen mere end antyder også, at finanscheferne i virksomhederne med rette kunne tage dette område ind og på sig. De siger dog også, at så længe ESG-data ikke har en mere stringent ramme og struktur med et etableret regelsæt, så kan det være svært for finansafdelingerne at have med at gøre. For dem er sammenlignelighed konge og det kan hjemmelavede data ikke.

Kommer kun med efterspørgsel
Næsten alle, der er involveret i CSR-rapportering, vil have haft data og performance-indikatorer på en liste over udviklingsprojekter. Nogle har endda haft dem stående der i en del år. Ikke fordi man ikke gerne vil. Men fordi det kan være svært at blive enige om, hvad og hvordan man skal måle og om man ville få nok ud af at investere i at producere og indsamle data, hvis de alligevel ikke kunne sammenlignes med noget eller nogen.

”Der har jo ikke været nogen brændende platform. Den kommer først, når brugerne begynder at efterspørge den slags data”, siger Birgitte Mogensen.

Det gør brugerne nu, og de skarpe damer fra Center for ESG research gør deres for at puste til den ild.

Ildpustning og partnerskaber
”Nu retter vi blikket den anden vej, og går til investorerne. Vi siger til dem, at de skal efterspørge de informationer, som er i guiden, når de sidder til investor relations møder, og at de skal spørge til kvaliteten af data, hvorfor data ikke er reviderede, hvorfor de måske ikke dækker hele virksomheden osv.,” siger Jane Jagd.

Efter lanceringen har Jane Jagd og Birgitte Mogensen talt med mange formueforvaltere og investorhuse, som gerne ville høre mere.

”Det er fuldstændig vand på deres mølle. Det er det her, de gerne vil og har brug for. For de ved ikke, hvad de skal gøre med de mange lange rapporter, de bliver præsenteret for, hvor de ikke får data, de kan bruge. Så ender de tit med at købe data fra forskellige ratingbureauer, men det er ikke uden problemer. De ville meget hellere have dem direkte fra virksomheden – med en forklaring af opgørelsesmetoden og udviklingen i data,” forklarer Jane Jagd.

”Vi går efter den langsigtede løsning, og vi vil rigtig gerne se og være med til partnerskaber mellem virksomheder og medlemmer af investorlandskabet, som i fællesskab kan afprøve og udvikle guidens forslag. Det er det, vi arbejder på nu,” siger Birgitte Mogensen.