Højere forbrug og mere CO2 fra energi i Danmark og verden i 2018

Forbruget af energi fortsætter med at stige, både her i Danmark og globalt. Det er de centrale pointer i friske tal og rapporter fra det internationale energiagentur, IEA, hhv. den foreløbige Energistatistik for 2018, som Energistyrelsen udgav i slutningen af sidste uge.

Læs også: McKinsey: Det globale energiforbrug topper i 2035

På verdensplan viser den nye udgave IEA’s årlige Global Energy & CO₂ Status Report således, at det globale energiforbrug i 2018 voksede næsten dobbelt så hurtigt som gennemsnittet siden 2010. Det gjaldt for alle typer brændstof, med naturgas i spidsen, mens også vedvarende energi fra sol og vind steg.

Sammenlagt voksede verdens energiforbrug med 2,3 procent i 2018, først og fremmest på grund af en øget efterspørgsel på elektricitet fra klodens vækstøkonomier, og et større behov for både varme og køling rundt omkring.

Det øgede forbrug blev primært dækket af naturgas, der tegnede sig for næsten 45 procent af stigningen, der lød på 328 millioner ton olieækvivalenter (Mtoe). Generelt dækkede fossil energi næsten 70 procent af det forøgede behov, så selvom vedvarende energi også voksede med tocifrede procentsatser, så var det altså langtfra nok til at dække verdens voksende energiappetit.

Det betød selvsagt også, at de globale energirelaterede CO₂-udledninger steg, og i 2018 satte ny rekord med 33,1 gigaton, en stigning på 1,7 procent sammenlignet med 2017. Kulkraft er fortsat den største synder, med en andel på 30 procent af udslippet.

Der er store regionale forskelle på, hvilke typer energi, der vokser hvorhenne. Kina og i særdeleshed USA er med afstand de største aftagere af det øgede forbrug af gas, mens forbruget af kul faldt i både USA – trods Trumps løfter på området – og i Europa.

Mere kul i Danmark
Her er Danmark faktisk blandt undtagelserne. Ifølge tallene fra Energistyrelsen steg forbruget af kul herhjemme således med 1,9 procent i 2018, hvilket er lidt af et skifte i forhold til det fald på 25,5 procent, der skete i 2017. Efter planen skal det være slut med kul i det danske energimix senest i 2030.

Derimod steg forbruget af vedvarende energi kun med 0,3 procent, mens olieforbruget voksede 0,9 procent. Til gengæld brugte vi 4,9 procent mindre naturgas, dels på grund af mindre naturgasforbrug på Nordsøplatformene og dels på grund af mere bionaturgas.

Læs også: Verdens CO₂-udslip stiger igen

Ligesom på verdensplan betyder det også, at de energirelaterede CO₂-udledninger steg i Danmark. Stigningen i det faktiske udslip lyder på 0,3 procent, men efter korrektion for klima og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel lyder den reelle stigning på 1,3 procent.

Ifølge Energistyrelsen skal stigningen ses i lyset af, at 2017 var et år med stor vindenergiproduktion og følgelig lav energirelateret udledning. Ses udledningen af CO₂ over perioden 1990 til 2018 er de faktiske udledninger faldet med 34,4 procent, og de korrigerede udledninger er reduceret med 37,5 procent.

Olieforbruget bliver ved med at vokse
IEA har tidligere givet udtryk for, at man ikke ser olieforbruget toppe lige med det samme, og det budskab gentager organisationen i sin nyligt publicerede Oil 2019-rapport. Selvom væksten i efterspørgslen fortsætter med at stilne af på verdensplan, så fortsætter den ikke desto mindre, primært på grund af øget eksport fra USA, med Indien og Kina som de største aftagere.

Ifølge rapporten vil efterspørgslen vokse med i gennemsnit 1,2 mio. tønder om dagen frem til 2024, stadig med flybrændstof og petrokemi som de store årsager, der helt overskygger et mindre behov for benzin og diesel på grund af effektiviseringer og en voksende global flåde af elbiler og -busser, ikke mindst i Kina.

Læs også: Olieselskab vil offentliggøre klimadata efter pres

Udviklingen giver panderynker i klimakredse, bl.a. i et andet af de lande, der skal fortsætte med at forsyne verden med olie, Norge.

”Det er ikke overraskende, at olieefterspørgslen vokser, men set med klimaøjne er der grund til at udtrykke stor bekymring. Det er en grundlæggende udfordring at ændringstakten i omstillingen til lavkarbonsamfundet er alt for lav samtidig med, at den økonomiske vækst er så stærk, at udslippene vokser uafhængig af alt det positive, der sker i klimapolitikken og på grund af den teknologiske udvikling”, siger Anders Bjartnes fra organisationen Energi og Klima til Dagens Næringsliv.

Mere effektiv olieudvinding er ikke godt nok
I energiselskabet Equinor – nok bedre kendt som Statoil indtil forrige år – synes man også, at den grønne omstilling går for langsomt, og informationsdirektør Bård Glad Pedersen forklarer over for DN, at man gerne ser, at olieefterspørgslen topper snarest muligt, og så reduceres.

Ikke desto mindre vil selskabet dog også fortsætte med at udvinde ’det sorte guld’, både på hjemmebanen i Nordsøen, og i Brasilien, hvor man er den største udenlandske operatør. Her er argumentet, at man kan gøre det mere effektivt og med mindre udslip end tidligere, men det giver Anders Bjartnes ikke meget for.

”Jeg mener, at de store olieselskaber har et ansvar for at omstillingen går hurtigere ved at investere mere i fornybar energi. Det at noget af produktionen giver lavere udslip, betyder marginalt i det store billede. Det er meget vigtigere at de skalerer investeringerne i nuludslipsløsninger”, siger han til DN.

Læs også: Olieselskab tegner dystert billede af fremtidens klima

IEA’s rapport viser også, at de globale investeringer i olie og gas voksede for tredje året i træk i 2018. I år ser investeringerne i konventionelle olie- og gasressourcer ud til at blive større end skiferolieinvesteringerne.