Grønne buzzwords under lup: Gennemgang af udbredte begreber og hvorfor de kan være problematiske.
Den Grønne Lovguide er 3H Laws faste klumme på CSR.dk. Her deler vi hver uge aktuelle, relevante og praksisnære juridiske vinkler på arbejdet med bæredygtighed og kommunikation. Målet? At hjælpe din virksomhed med at kommunikere ansvarligt – uden at miste modet i junglen af regler.
Foto: 3h law
Grønne ord bærer stor risiko, når de bruges uden præcis betydning, dokumentation og kontekst. Med de nye regler bliver de diffuse begreber dyrere end de er nyttige. I annoncer bliver ord som bæredygtig, klimaneutral og biobaseret hyppigt brugt, men problemet er, at mange af ordene er for brede, ukomplette eller ikke-verificerbare. EU’s nye regler mod greenwashing udvider forbuddet mod vage miljøudsagn, mens Forbrugerombudsmanden har skærpet sine anbefalinger til dokumentation og præcision.
3 buzzwords - Hvorfor er de problematiske?
1. “Klimaneutral”
Problematisk da det ofte lover mere, end man kan dokumentere. “Klimaneutral” kan desuden nemt give forbrugeren det helhedsindtryk, at produktet slet ikke har en klimaeffekt - også når det kun gælder en del af produktet.
2. “Bæredygtig”
Problematisk fordi ordet både dækker miljø, sociale og økonomiske forhold. Lovgivningsmæssigt må generiske miljøfordele uden dokumenteret fremragende præstation ikke bruges. Forbrugerombudsmanden advarer derfor om brug af ordet, da det er nærmest umuligt at leve op til.
3. “Plastikfri” / “Fossilfri”
Problematisk fordi det ofte kun delvist er sandt (emballage vs. produkt), eller skubber problemet til andre materialer. Ifølge gældende ret skal påstanden svare til hele produktets scope – ikke kun en del – og må ikke give et samlet indtryk, der er forkert. Det er derfor vigtigt, at man afgrænser tydeligt, fx “emballagen er fri for…”.
