Grøn landstrøm omsider på vej til krydstogtskibene i København

Forurening fra krydstogtskibe, der ligger til kaj, har i årevis været et massivt problem for luftkvaliteten og dermed folkesundheden i København, ikke mindst for beboere tæt på byens havn, hvor hundredvis af de enorme flydende byer hvert år kommer forbi.

Læs også: Hurtigruten investerer over fem milliarder kroner i grøn teknologi

En af de mest oplagte løsninger på problemet vil være at etablere et landstrømsanlæg, der kan forsyne skibene med strøm fra elnettet, der, selvom det stadig er delvist baseret på fossile kilder, må betegnes som en grønnere kilde end skibenes egne dieselmotorer.

Etableringen af et sådant anlæg har imidlertid ladet vente på sig af flere årsager. Dels viste beregninger foretaget af energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, i 2014, at prisen ville løbe op i 200 mio. kr., skriver Ingeniøren, ligesom den smalle Langeliniekaj ifølge samme medie kan blive en barriere, og derudover er afgifterne en udfordring.

Det påpeger Dansk Energis viceadm. direktør, Anders Stouge, som generelt mener at Danmark er bagud på området sammenlignet med eksempelvis Oslo, der åbnede sit landstrømsanlæg i starten af året, og som bl.a. DFDS-færgen Pearl Seaways er ombygget til at kunne bruge.

”Vi skal have gang i investeringerne, så den næste regering bør arbejde for, at afgiftsspørgsmålet bliver løst med en længere tidshorisont”, siger Anders Stouge og understreger, at der på grund af de store investeringer bør være klarhed om rammerne flere år frem i tiden.

Landstrøm i Nordhavn i 2021
Nu er der dog udvikling på området. Et partnerskab bestående af Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port og By & Havn har således indgået samarbejde om at få flere grønne løsninger i Københavns Havn og begrænse udledningen fra krydstogtskibene.

Første skridt er projektering af netop et landstrømsanlæg i Nordhavn, og parterne har hver givet 1,5 millioner kroner til planlægningsfasen med et mål om at have anlægget klar i 2021. Københavns kommune har desuden afsat en million kroner til at finde en model for landstrøm på Langelinie samt en million kroner til et nordisk samarbejde om at få landstrøm i havne i Østersøregionen. 

Det ser man som et naturligt skridt på rådhuset, hvor overborgmester Frank Jensen, der har ren luft i byen som en af sine mærkesager, gennem et stykke tid har efterlyst en sådan løsning.

Læs også: Bæredygtig shipping er ikke kun mindre CO₂

”Københavnerne, også dem der bor tæt på havnen, har krav på at kunne trække vejret frit, uden at frygte for deres helbred. Derfor tager vi nu sammen de afgørende skridt for at etablere landstrøm i Nordhavn og for at finde en model, så vi også får landstrøm på Langelinie. Målet er, at vi får reduceret den udledning fra krydstogtsskibene drastisk”, siger han om aftalen.

Udover landstrømsprojekterne skal samarbejdet også undersøge, hvordan udledningen fra kanalrundfartsbåde kan reduceres, og så er en del af kommunens bevilling til landstrøm desuden øremærket et samarbejde med de øvrige store havnebyer i Norden. 

Her er rationalet, at hvis flere havne i regionen tilbyder landstrøm, vil det tiltrække de skibe, der kan bruge landstrøm. Det håber man på sigt kan gøre Østersøregionen til den mest bæredygtige krydstogtdestination i verden.

Manifest for bæredygtig krydstogtindustri i Østersøregionen
Det var med den vision for øje, at over 160 repræsentanter fra den internationale krydstogtindustri i tirsdags, d. 7. maj, var samlet på Langelinie Pavillonen i København.

Her blev samtlige 29 deltagende destinationer, som er fordelt i otte lande, enige om at skrive under på et nyt manifest, Cruise Baltic Sustainability Manifesto, ’der har skarpt fokus på nedbringelse af luftforurening og trængsel i Østersøregionens havne og byer’, som det hedder.

Konferencen, der var et samarbejde mellem Cruise Baltic, Copenhagen Malmö Port (CMP), Københavns Kommune og Miljø- og Fødevareministeriet, præsenterede en række anbefalinger og teknologiske løsninger, herunder landstrøm, der kan bidrage til indfrielse af de grønne mål for Østersøens krydstogtdestinationer. Og det er der brug for, mener man.

”Det er en forudsætning for arbejdet med den grønne omstilling i krydstogtbranchen, at der er enighed om, at både byer, havne og rederier yder den nødvendige indsats. Derfor er det et afgørende skridt mod en mere bæredygtig fremtid, vi nu har taget, og det er fantastisk at opleve så stor opbakning og motivation på tværs af hele branchen”, siger direktør i Cruise Baltic, Claus Bødker.

Læs også: Havnemyndigheder går sammen i nyt klimaprogram

”Ingen er mere interesseret i at komme miljøproblematikkerne til livs, end krydstogtindustrien selv. Konferencen markerede begyndelsen på en grønnere fremtid og et stærkt, globalt samarbejde. Nu vender vi alle sammen hjem for at eksekvere på de mål, vi har sat”, tilføjer han.

Konferencen markerede startskuddet til Miljø- og Fødevareministeriets internationale projekt om mindre luftforurening ved kajen fra krydstogtskibe i Østersøregionen. Projektet løber fra 2019 til og med 2022, og hos CMP øjner man potentialet i at få etableret landstrøm.

”Havnene har stort fokus på bæredygtig krydstogtturisme, og vi ser samarbejdet som en god mulighed for at styrke indsatsen. Landstrøm er en af flere muligheder for at sikre en bæredygtig havn nu og fremadrettet. I tæt dialog med branchen søger CMP løbende at finde de bedst mulige løsninger på samvirket mellem borgere og krydstogtskibe, så en reel forbedring kan opleves”, siger adm. direktør Barbara Scheel Agersnap.

Også i Aarhus er der bevægelse i retning af landstrøm:

”Tidligere har det ikke været attraktivt, fordi der ikke har været så mange skibe, som kunne koble sig på et landstrømsanlæg. Men nu synes jeg, at vi står i en situation, hvor vi skal undersøge det igen. Og det er vi faktisk allerede i gang med”, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen fra Aarhus Havn til TV2 Østjylland.

Globalt fokus på alternative brændstoffer i havnene
Forureningen fra de dokkede skibe er også på radaren internationalt. Organisationen International Association of Ports and Harbors (IAPH) har netop afholdt sin årskonference, og her var skibenes udledninger i klodens havne blandt punkterne på dagsordenen.

Med udgangspunkt i bl.a. Verdensmål 13 om handling på klimaområdet, understregede IMO’s generalsekretær, Kitack Lim, vigtigheden af samarbejde mellem havnene og shippingindustrien for at bidrage til en bæredygtig udvikling.

”Skibe bruger omkring 15 procent af deres brændstof mens de ligger til kaj. Derfor er det afgørende at havnene leverer den nødvendige infrastruktur til at forsyne skibene med alternative brændstoffer, hvis vi skal leve op til de ambitiøse drivhusgasudledningsmål”, sagde han.

Læs også: CO₂-neutrale havnebusser på vej til København

IAPH skabte sidste år World Ports Sustainability Program, som skal understøtte integrationen af Verdensmålene i havnenes drift. Ifølge IAPH’s direktør, Patrick Verhoeven, har det resulteret i en stribe ”fine eksempler på, at havne har taget deres egne initiativer omkring SDG’erne”, som man ser frem til at forvandle til ”praktisk og konkret vejledning, til gavn for både havnene og de lokalsamfund, de tjener.”