Forskningsprojekt skal gøre modeindustrien mere bæredygtig

Modeindustrien er kendt for ’fast fashion’ - en model, hvor tøj og sko produceres billigt og hurtigt for at imødekomme skiftende trends.

Det fører til massivt overforbrug, og i dag er tøj og fodtøj blandt de største forbrugere af råmaterialer, vand, landbrugsjord og drivhusgasudledninger.  

I et nyt forsknings- og innovationsprojekt med den knap så mundrette titel CRAFT-IT4SD (Craft Revitalization Action for Future-proofing the Transition to Innovative Technologies for Sustainable Development) skal forskere, i samarbejde med en række virksomheder, sætte fokus på, hvordan modeindustrien kan blive mere bæredygtig for at leve op til de kommende krav fra EU. 

Læs også: Debatindlæg: EU-tekstilstrategi vil vende modeindustrien på hovedet

Klare klimamål
Kommissionen har fastsat klare mål om at reducere klimapåvirkningen fra mode- og tekstilproduktion og affald.

Målet er, at tekstilprodukter på EU-markedet inden 2030 skal være langtidsholdbare, genanvendelige og fri for farlige stoffer. De skal være produceret med respekt for sociale rettigheder og miljøet. 

”Det kræver en gigantisk omstilling af modeindustrien for både de små og mellemstore virksomheder, men i høj grad også for den store modeindustri, der har levet af fast fashion. De skal alle leve op til den nye lovgivning, der kommer. Derfor handler en del af vores projekt også om den juridiske del i det. Hvordan finder man som virksomhed ud af, hvilke værktøjer og ressourcer man med fordel kan hive fat i, når man skal omstille sig?” siger Adriënne Heijnen, der sammen med lektor Marianne Ping Huang står i spidsen for projektet.  

En del af svaret på det spørgsmål skal komme fra de anbefalinger, forskerne skal udarbejde i samarbejde med udvalgte internationale virksomheder. 

Det er virksomheder, som alle har det til fælles, at de er mindre virksomheder, som er lokalt forankrede i en håndværksmæssig tradition lige fra uldspinderier i Danmark, broderede mønstre i Rumænien eller samerkulturens produktion af tøj og værktøj i Nordfinland.

”Den kulturelle og kreative branche skal på samme måde som bygningsindustrien til at vende blikket mod kulturarven. Vi skal se på tidligere tiders håndværk og teknikker, som ofte var kendetegnet ved en høj kvalitet og dermed også en høj bæredygtighed. Samtidig skal vi også se på, i hvilket omfang man kan skalere dem, så de store industrier også kan tage ved lære af dem,” siger lektor Marianne Ping Huang.

Læs også: Modebranchen: Grøn omstilling bliver en helt ny virkelighed

Nøglen til bedre bæredygtighed ligger ikke alene ved de gamle håndværk. Bæredygtighed skal ifølge de to forskere også findes i samspillet mellem det analoge og det digitale, mellem håndværk og fællesskaber og mellem kulturarv og teknologi.

”Vores projekt kommer til at bestå af mange eksempler fra kreative folk, som har anderledes måder at arbejde på, og som vi skal have faciliteret og udbredt til den store fashionindustri. Den store industri er interesseret i at optage noget af den innovation, den kreativitet, som de mindre spillere ofte besidder, og som de selv måske har bevæget sig lidt længere væk fra, fordi de er så vævet ind i en markedsdreven tilgang,” siger Adriënne Heijnen, og Marianne Ping Huang supplerer:

”Vi vil gerne vise, hvordan man kan arbejde med teknologi, så vi ikke kun har fokus på at genbruge materiale. Hvis vi skal ændre fast fashion-tankegangen, skal vi have skabt et nyt mindset, hvor vi lærer forbrugeren at sætte pris på vores tøj i skabet, se skønheden i at reparere det, så tøj også bliver noget, vi virkelig kan knytte nogle fortællinger og noget værdi til.”

- HCL