Forskning blotlægger diskrimination af kvinder med tørklæde på arbejdsmarkedet
For første gang kan en undersøgelse kortlægge, at minoritetsetniske kvinder udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med at søge jobs på det danske arbejdsmarked. Det er især tørklædet, arbejdsgivere har svært ved at se forbi.
Forskningen kan konkludere, at særligt tørklædebærende kvinder bliver udsat for forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked..
Et studie fra Københavns Universitet kan nu afdække, at minoritetsetniske kvinder – og særligt de, der bærer tørklæde, udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det skriver Berlingske.dk
Forskningen viser, at minirotetsetniske kvinder er markant dårligere stillet i forhold til at blive kaldt til samtale, hvis de bærer tørklæde sammenlignet med etnisk danske kvinder.
Tørklædebærende kvinder skal i gennemsnit sende 60 procent flere ansøgninger afsted end etnisk danske kvinder skal for at blive kaldt til det samme antal samtaler, selvom kvinderne besidder samme kvalifikationer.
Læs også: Danske Rederier vil have flere kvinder ind i branchen
Forskningen indgår endvidere i en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der gennem 1.350 fiktive ansøgninger fra henholdsvis etnisk danske kvinder, minoritetsetniske kvinder og minoritetsetniske kvinder med tørklæde har undersøgt, hvorledes der er eksplicitte tegn på gruppetilhørsforhold når det kommer til samtaleindkaldelse.
Resultatet blev, at etnisk danske ansøgere blev indkaldt i 30,6 procent af tilfældene, mens det henholdsvis var 26 procent og 19,1 procent for ansøgere med minoritetsbaggrund og ansøgere med minoritetsbaggrund, der bærer tørklæde.
Evidensbaseret forskning
I forlængelse af rapporten har Institut for Menneskerettigheder derudover interviewet ti kvinder med tørklæde i forbindelse med deres oplevelser med forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Her fremgår det blandt andet, at en har oplevet, at en chef har spurgt, ’om hun overhovedet kunne dansk’ til trods for, at det fremgik af hendes CV, at hun er født og opvokset i Danmark. En anden er blevet spurgt om, hvorvidt hun ville deltage i firmaets julefrokost.
Ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt, understreger, at det vigtigt, hvordan der nu er konkrete tal på problemstillingen.
”Jeg må indrømme, at tallene kommer bag på mig. Der er stor forskel. Denne gang er der ikke tale om oplevelser, men faktiske tal. Vi kan ikke sige, hvor meget af denne forskelsbehandling, der er ulovlig, men vi har dokumenteret, at den er der, og det skal vi forholde os til”, siger Maria Ventegodt til Berlingske.
Læs også: Det blå Danmark mangler arbejdskraft, men har svært ved at tiltrække kvinder
Ophavsmanden bag studiet er Malthe Dal, ph.d i statskundskab fra Københavns Universitet. Han fremsætter, hvordan diskriminering på arbejdsmarkedet er en flerartet problemstilling.
”Der er et principielt aspekt, fordi det danske arbejdsmarked ideelt set følger et meritokratisk princip (uddannelse, erfaring og dygtighed er afgørende for den enkeltes position i samfundet, red.), og så er der et økonomisk perspektiv, når man ser på, om den tilgængelige arbejdskraft udnyttes godt nok. Derudover er der selvfølgelig en juridisk diskussion, for diskrimination er ulovlig”, siger Malte Dahl til Berlingske.
- HCL
