FN's generalsekretær: Reklamebureauer bør fyre sine oliekunder

Mens danske politikere holdt grundlovstaler, var FN’s Generalsekretær, António Guterres, på scenen i Washington D.C. i anledning af verdensmiljødagen. 

Herfra opfordrede han – på klimaet og fremtidens vegne – alle verdens regeringer til at forbyde reklamer for fossile brændsler. Og reklame- og PR-bureauer blev bedt om at sige nej til at arbejde for at fremme salg og brug af den type brændstoffer.  

António Guterres sammenlignede det med reklamer for tobaksprodukter, som mange lande allerede har sagt nej tak til. De første lande og byer er også gået i den retning på fossile brændstoffer, f.eks. Frankrig, som i 2022 gjorde reklamer for nogle fossile produkter ulovlige. Canada og Irland er i øjeblikket i gang med at diskutere lignende ordninger, mens Amsterdam allerede har forbudt den slags reklamer og Edinburgh er på vej.  

Dybt at falde

Gennem næsten hele 1900-tallet var olieselskaber godt selskab for politikere og eftertragtede arbejdsgivere. De var instrumentelle i den hastige økonomiske udvikling og holdt nøglen til energisikkerhed og endnu mere velstand til størstedelen af befolkningerne i vestlige lande. Fra 80’erne og frem begyndte der at være mislyde i offentligheden og huller i deres omdømme pga. mlljøspørgsmål. Men ift. magt, indflydelse og mainstream var virksomheder som Shell, BP, Exxon osv. stadig med i det gode selskab. 

Klip til 5. juni 2024. Hvor António Guterres fra sin talerstol beskrev olie- og gasindustrien som ”klimakaossets Godfather”. Som har rekordstore profitter og nærer sig ved gigantiske tilskud finansieret af skatteborgerne. Som samtidig kun kanaliserede ”sølle 2,5 procent” af deres samlede investeringer i retning af ikke-fossile energiløsninger. Og som en industri, hvor mange ”skamløst har greenwashet, mens de har forsøgt at forsinke klimahandling gennem lobbyisme, juridiske trusler og massive reklamekampagner”.

Sidstnævnte påstand bakkes op af en voksende mængde beviser for at olieselskaber har vildledt offentligheden, skriver Newsweek, og bruger deres reklame og lobby-aktiviteter til at så tvivl om klimavidenskab. I nogle tilfælde, som Exxon Mobil, indebar det endog at skjule, hvad selskabet selv vidste om de skadelige virkninger af afbrænding af mere olie. 

Alle hjælpemekanismer skal væk

Generalsekretærens rive rakte dog længere end til olie- og gasselskaberne selv og havde særlig det takkede redskab ude efter reklamebranchen, som han kaldte ”enablers of destruction”. Han opfordrer til, at: 

• Reklame- og PR-bureauer bør holde op med at understøtte oliesektorens fremstød for fossile brændsler. Sige nej til nye fossilkunder og lave en plan for, hvordan man afvikler de aftaler, man har.
• Nyhedsmedier og tech-selskaber bør holde op med at have reklamer for fossile brændsler i deres medier og på platforme, og bør heller ikke acceptere sponsoreret indhold fra disse kilder.
• Finansielle institutioner bør holde op med at give penge til ødelæggelse med fossile brændsler og begynde at investere i en global vedvarende energi-revolution, med offentligt tilgængeligt, troværdige og detaljerede planer for at flytte finansiering fra fossile brændsler til ren energi.

Spot på reklamebranchen

Det britiske medie “Climate Home News”, beskriver i en artikel, hvordan en kampagnegruppe stiftet i 2020 og kaldet Clean Creatives, i 2023 opgjorde antallet af reklame- og pr-bureauer i verden, der havde kontrakter med olieselskaber, til omkring 300. 

Kampagnens direktør sagde til Climate Home News, at generalsekretærens tale var ”et vendepunkt i reklame- og PR-branchens forhold til klimaforandringer og fossile brændsler”, og at der ikke længere ”var noget bureauer kan gemme sig bag, når de siger de gør det rigtige, mens de samarbejder med forurenere”. 

Samme kampagne har dog også underskrifter fra over 1.000 andre bureauer i 64 lande, som vil sige nej til nye og afvikle evt. eksisterende kontrakter med olie- og gasselskaber. Listen er dog ikke helt opdateret. Den indeholder fire danske bureauer, hvoraf ingen stadig eksisterer i dag. 

Tampen brænder – virkelig meget

António Gutteres udtrykker sig så utvetydigt, på baggrund af 12 på hinanden følgende måneder udnævnt som de varmeste, siden man begyndte at måle. 

"Planeten prøver at fortælle os noget, men det er som om, vi ikke lytter,” sagde han i sin tale. 

Alvoren bakkes op af Verdensmiljødagens udmelding fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), som nu siger at der er 80 procent chance for at et af de næste fem år vil ramme 1,5-gradsloftet. I 2015 var risikoen for det tæt på nul. WMO regner med, at det midlertidigt kommer til at ske stadig mere hyppigt.  

Forsøg på at presse beslutninger frem 

Talen og udmeldingen fra WMO er en koordineret indsats fra FN, som man håber får klimaet længere op på den politiske dagsorden igen, som i de senere år er blevet mere og mere fuld af diskussioner om krig, konflikt og politiske kampe. 

Og så kæmper António Guterres for at det næste halve års G7 og G20-møder vil bane vejen for nødvendige ambitioner og aftaler på den næste COP i december 2024. 

”Kampen for 1.5 grader bliver vundet eller tabt i 2020’erne – på de nuværende lederes vagt,” sagde António Guterres. ”Alt afhænger af de beslutninger dagens ledere tager – eller ikke tager – særligt i de næste 18 måneder. Det er skæbnens øjeblik for klimaet.”