EU's nye ETS-forslag: Balancegang mellem klimaambitioner og industriens konkurrenceevne

Kommissionens forslag lægger vægt på at gøre europæisk industri mere konkurrencedygtig og samtidig understøtte EU's mål om 90 procents nettoreduktion af drivhusgasser inden 2040. Forslaget udgør rammerne for ETS-systemet fra 2031 til 2040.

Forslaget skal nu forhandles mellem Rådet og Parlamentet, som sigter mod en politisk aftale i første kvartal af 2027. Der ventes intens debat i efteråret 2026. 

For virksomheder bliver det værd at holde øje med udfaldet af forhandlingerne, for de vil sætte rammerne for både CBAM, gratis kvoter og virksomhedernes investeringsplaner langt ind i næste årti.

Marie Münster, professor i energisystemer ved DTU og medlem af Klimarådet, peger på, at Kommissionen denne gang vælger gulerod frem for pisk: 

"Så de løsner lidt på kravene i kvotesystemet, og så prøver de så til gengæld at levere nogle gulerødder og skubbe mere hen imod en elektrificering af industrien og gøre det billigere for dem at bidrage til den grønne omstilling," siger hun.

Forslagets centrale punkter

• Kernen i forslaget er, at emissionsloftet skal strammes langsommere efter 2030. I dag falder loftet med 4,3 procent om året. Det tal foreslås sænket til 3,7 procent fra 2031 til 2035, og videre ned til 1,7 procent fra 2036 til 2040. Ifølge Kommissionen gør det overgangen "mere håndterbar og gradvis" – uden at gå på kompromis med målet om en samlet reduktion på 85-87 procent mellem 2005 og 2040.
• Gratis kvoter bliver et af de store stridspunkter. Planen var ellers, at de gratis kvoter skulle udfases helt i 2034. Nu foreslår Kommissionen i stedet at genindføre 15 procent gratis kvoter fra 2028, mens den fulde udfasning rykkes til 2038. Det giver f.eks. mere albuerum til virksomheder, der importerer varer omfattet af CBAM, EU's CO2-grænsetold. Fra 2031 bliver 80 procent af de gratis kvoter gjort betinget af, at virksomhederne offentliggør konkrete planer for at reducere deres udledninger. De sidste 20 procent udbetales først, når reduktionen faktisk er sket.
• Noget helt nyt i forslaget er adgangen til internationale klimakreditter. Fra 2036 kan sektorer som stål, cement og kemi bruge kreditter certificeret under Parisaftalen – op til 260 millioner ton. Det vil være Kommissionen selv, der står for at købe kreditterne, så industrien får en mindre stejl reduktionskurve at forholde sig til. 
• Samtidig etableres en ny Industriel Dekarboniseringsbank til at finansiere den grønne omstilling. Bankens første fase, kaldet "Investment Booster", stiller 400 millioner kvoter til rådighed – svarende til omkring 30 milliarder euro i støtte til dekarboniseringsprojekter.

Flere sektorer kommer med i systemet

Et centralt element i forslaget er, at flere brancher og udledningskilder skal ind under kvotesystemet, end tilfældet er i dag.

• Mest markant er det, at ETS gradvist skal udvides til at omfatte forbrænding af husholdningsaffald. Det kan få betydning for den danske fjernvarmesektor, hvor omkring en femtedel af energien i dag produceres ved at brænde affald af..
• Luftfarten får sit eget, separate lovforslag (COM (2026) 616), som udvider ETS-scopet betydeligt. Samtidig fjernes gratis tildeling for luftfartssektoren helt fra 2026.
• Søfarten er også i spil, men her er billedet mere broget: dele af branchen bakker op om selve retningen – især de tiltag, der skal fremme investeringer i bæredygtige brændstoffer – mens der er markant uenighed om, hvorvidt scopet også skal udvides til mindre skibe.

Det er desuden værd at huske, at der sideløbende findes et helt nyt, separat system – ETS2 – som blev vedtaget under Fit for 55-reformerne. Det dækker bygninger, vejtransport og mindre industri og begynder at handle fra 2027/2028. ETS2 er ikke en del af juli-forslaget i sig selv, men bidrager til den samme overordnede tendens: en stadig større andel af EU's samlede udledninger bliver dækket af et kvotesystem.

Danske reaktioner: DI og Concito trækker i hver sin retning

Også herhjemme har forslaget sat gang i debatten. Dansk Industri tager godt imod reformen og peger især på det investeringssignal, den sender til virksomhederne: 

”EU-Kommissionen sætter en klar retning med sit forslag. Det er ikke let at balancere klimaambitioner og konkurrencekraft, men forslaget er et godt udgangspunkt til at finde den nødvendige balance, som understøtter en robust CO2-kvotepris,” siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør for grøn omstilling i Dansk Industri (DI) og fortsætter:

”Stabilitet, forudsigelighed og langsigtede rammer er afgørende for, at virksomheder tør investere i det hele taget – også i grøn omstilling. Med det her forslag er der udsigt til, at virksomhederne kan få det langsigtede investeringssignal, mange kalder på. Nu handler det om at omsætte forslaget til konkret og konstruktiv politisk enighed.”

Den grønne tænketank Concito er mere skeptisk. Tænketanken anerkender, at systemet bliver en stærkere investeringsmotor, men bemærker samtidig, at der kommer flere kvoter ind på markedet – herunder flere gratiskvoter, som strider mod princippet om, at forureneren betaler. "For mange kvoter kan risikere at drukne systemets evne til at sikre vores klimamål og den europæiske grønne omstilling," siger senioranalytiker Martin Birk Rasmussen fra Concito.