EU's første storskala CO2-lager åbner med både jubel, resignation og kritik

Fredag blev det første storskala CO2-lagringsprojekt i EU officielt indviet i Esbjerg. Herfra skal skibet "Carbon Destroyer 1" årligt sejle 400.000 ton CO2 ud til det udtjente oliefelt Nini West i Nordsøen, hvor drivhusgassen pumpes ned i undergrunden. Åbningen markerede kulminationen på en politisk aftale fra 2021, hvor Folketinget afsatte 16 milliarder kroner til at understøtte CO2-fangst og -lagring (CCS) – oprindeligt med sigte på opstart i 2025, nu forsinket et år.

Projektet, Greensand, drives af det britiske olieselskab Ineos sammen med partnerne Harbour Energy og Nordsøfonden. I første omgang stammer CO2'en fra danske biogasanlæg, da der endnu ikke er tilstrækkelig fangstkapacitet på fabrikkers skorstene. Ineos vurderer, at anlægget på sigt kan skaleres op til at lagre 4-8 millioner ton CO2 årligt. Ifølge selskabets europæiske direktør, Mads Gade, kræver det fortsat statslig støtte at få industrien i gang, ligesom det historisk har været tilfældet for vindenergi.

Markeringen samlede en usædvanlig kreds af prominente deltagere: Kong Frederik sendte skibet af sted fra Esbjerg Havn, og blandt de øvrige deltagere var EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen (S), finansminister Peter Hummelgaard og Ineos' bestyrelsesformand Sir Jim Ratcliffe.

Erhvervsliv og energisektor: gennembrud og milepæl

Fra erhvervssiden er tonen begejstret. Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, kalder åbningen et gennembrud for både dansk og europæisk klimapolitik og peger på, at Greensand viser, at hele værdikæden fra fangst til permanent lagring kan fungere i praksis. DI fremhæver desuden EU-Kommissionens vurdering af, at der i 2050 skal fanges og lagres 450 millioner ton CO2 årligt i EU, hvis klimaneutralitetsmålet skal nås – og ser heri en mulighed for, at Danmark kan opbygge en ny grøn erhvervsposition med afsæt i lagringsmulighederne i Nordsøen.

Dansk Fjernvarme kalder dagen en milepæl for CCS-udviklingen i Danmark og EU og peger på, at affaldsenergianlæg og biomasseværker i fjernvarmesektoren har ambitioner om selv at bidrage med CO2-reduktioner via CCS, og at markeringen kan blive en platform for det videre arbejde. Foreningen noterer samtidig, at kun én kontrakt blev tildelt i det seneste CCS-udbud fra foråret 2026, selv om ni ud af ti prækvalificerede ansøgere kom fra affalds- og biomassesektoren.

Fra politisk hold understreger både Dan Jørgensen og Peter Hummelgaard, at teknologien skal sikre, at Danmark kan fastholde produktion og skabe grønne arbejdspladser, mens omstillingen fortsætter.

Kritik: dyrere, mindre effektiv og et tvivlsomt partnerskab

Kritikken retter sig især mod økonomien og klimaeffekten. Seniorrådgiver Tobias Johan Sørensen fra den grønne tænketank Concito, siger til dr.dk, at CCS er blevet markant dyrere end ventet – for staten mellem en tredjedel og dobbelt så dyrt afhængigt af beregningen. I den seneste store budrunde, CCS-puljen, forventede staten i snit at betale 666 kroner i støtte pr. ton CO2, men det vindende bud fra Aalborg Portland endte på 875 kroner pr. ton – for cementproduktion specifikt havde myndighederne ellers ventet en pris helt ned mod 400 kroner.

Klimaeffekten er også blevet mindre end lovet: Hvor CCS skulle have leveret en reduktion på 2,9 millioner ton CO2 i 2030 (svarende til cirka 12 procent af Danmarks samlede klimabelastning), forventes nu kun 1,8 millioner ton – en effekt på 7 procent. Det efterlader ifølge Concito et hul i klimaregnskabet på 1,1 millioner ton, og hvis Aalborg Portlands anlæg – det hidtil største – også forsinkes, kan det true hele 2030-målet.

Stine Bardeleben Helles, forperson for Klimabevægelsen, er ikke principiel modstander af CCS, men kritiserer fejringen af projektet, fordi CO2'en indtil videre primært stammer fra biogas baseret på landbrugets gylle. Hun peger på et paradoks i, at det er to industrier, som klimakrisen har mest brug for at få markant omstillet – den animalske produktion og olieudvindingen – der holder hinanden i live gennem projektet, som fejres med skatteborgernes milliarder.

Hvorfor teknologien alligevel anses for nødvendig

Trods kritikken er der bred enighed om, at CCS på sigt bliver uundværlig. 

Bo Jellesmark Thorsen, professor ved Københavns Universitet og næstforperson i Klimarådet, peger overfor dr.dk på, at nogle udledninger – for eksempel lattergas fra gødning i landbruget eller udledninger fra flytrafik – er så vanskelige at fjerne på anden vis, at fangst og lagring bliver et nødvendigt redskab, især hvis Danmark skal indfri sit mål om at være klimanegativt i 2050.

Klimarådet har tidligere advaret mod, at teknologien ville levere mindre effekt end politisk forventet, men Thorsen understreger, at CCS trods de høje omkostninger og forsinkelserne vil være afgørende til at lukke de sidste, svære huller i klimaregnskabet.