Europa bør styrke samarbejdet med Kina om grøn omstilling, lyder det fra eksperter
To eksperter opfordrer EU til at arbejde tættere sammen med Kina på klimaområdet. Begrundelsen er klar: Kina har lagt sig forrest i det globale kapløb om vedvarende energi, og det er afgørende for Europas grønne ambitioner, at man ikke vender ryggen til den asiatiske supermagt.
Kina stormer fremad i den grønne omstilling med billig, bæredygtig energi.
Riget i midten har i dag verdens største produktion af vedvarende energi og stod i 2024 for over halvdelen af den globale udbygning af ny vind- og solenergi. Alene det seneste år har Kina udbygget med grøn energi, der svarer til ti gange Danmarks samlede elforbrug.
Det har fået Kina-ekspert Casper Wichmann og cheføkonom Torsten Hasforth fra den grønne tænketank Concito til at opfordre EU til tættere samarbejde med Beijing:
“Hvis EU gerne vil den grønne omstilling, kommer man ikke udenom, at det bliver Made in China-produkter, der skal købes. Ellers bliver det meget dyrere, fordi kinesiske produkter bare er billigere”, forklarer Casper Wichmann til TV2.
Kina i den grønne førertrøje
Det er særligt i lyset af den nye amerikanske linje under Donald Trumps ledelse, der efterlader et tomrum, som Kina nu målrettet udfylder.
Mens USA under Donald Trump har trukket sig fra klimadagsordenen og omtalt klimaindsatsen som “det største svindelnummer”, har Kina benyttet lejligheden til at positionere sig som ansvarlig stormagt og global grøn leverandør.
Men Kinas klimafokus handler ikke kun om image. Ifølge Torsten Hasforth drives indsatsen af tre klare motiver: økonomisk vækst, energisikkerhed og klimahensyn; i den rækkefølge. Grøn energi er allerede en tung del af landets økonomi og udgør over ti procent af BNP.
Samtidig har Kina stærke incitamenter til at mindske sin afhængighed af kul og importeret energi. Ved at dominere markedet for vedvarende teknologi sikrer landet sig både strategisk uafhængighed og adgang til fremtidens eksportmarkeder.
Det er derfor ingen tilfældighed, at Kinas præsident, Xi Jinping, i 2020 meldte ud, at landet vil toppe CO2-udledningen i 2030 og være CO2-neutralt i 2060. Meget tyder på, at første mål allerede er nået.
Alligevel møder landet kritik, særligt fra EU, for ikke at være ambitiøs nok i sine officielle klimamål. Men ifølge Hasforth og Wichmann skal Kinas tilgang forstås ud fra egne præmisser. Målsætningerne er designet til at kunne indfries, hvilket passer til det kinesiske politiske system, hvor legitimitet hænger tæt sammen med leveringssikkerhed.
Det står i kontrast til mange vestlige lande, hvor ambitionsniveauet er afgørende for at sikre legitimitet. Til gengæld halter det på mange områder med leveringsikkerheden.
- lhs
