Et innovativt fødevarefællesskab

Kan fødevareinnovation redde verden fra undergang? Nok ikke. Men en bedre udnyttelse af vores fødevarer er helt sikkert en vigtig brik i vores bestræbelser på en mere bæredygtig verden. Og meget jordnært er udviklingen af nye fødevarer og bedre måder at bruge vores fødevarer på en vigtig brik i kampen mod sult på den ene side og, paradoksalt nok, overvægt på den anden. Det er tre store dagsordener, som på en eller anden måde indgår i Nationalt IngrediensCenter, NIC, en åben og strategisk Public-Private platform for innovation og forskning. Chefkonsulent Anders Permin, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling på DTU, er en af drivkræfterne i NIC og fortæller om ambitionen bag initiativet:
 
”NIC er etableret for at styrke innovation gennem en større videnudveksling mellem industrien og videninstitutionerne og samtidigt bruge det til at igangsætte nye projekter mellem partnerne i NIC. Centret skal være et forum, hvor eksisterende og nye teknologier udvikles, og det gør vi ved at bringe aktører og kompetencer på området sammen for at stimulere øget innovation og tværfaglige projekter indenfor hele sektoren. Det helt centrale er at synliggøre forskningen og gøre den tilgængelig for industrien i et partnerskab på tværs af området”.
 
Professor Egon Bech Hansen, også initiativtager til etablering af NIC fortæller: ”En kortlægning har vist, at forskningen på videninstitutionerne alene løber op i 250 mio. kr. årligt, så der er et kæmpe potentiale i at koordinere indsatsen og få den ud til virksomhedernes forskningsafdelinger, så de kan bygge den ind i deres udvikling af nye produkter.”

Madspild skaber fokus
Madspildet er i den grad kommet på dagsordenen i disse år, og det er ifølge Anders Permin noget af det, NIC har sat ekstra fokus på: ”I U-landene går omkring 80 % af fødevarerne til spilde som følge af pestangreb, dårlig håndtering og forrådnelse. I vores del af verden er spildet noget mindre – ca. 30 % - men det er så i den sidste del af kæden, typisk hos forbrugeren. Vi kan sagtens mindske madspildet meget mere med simpel omtanke, værktøjer og bedre processer. Ingrediensindustrien har efterlyst mere samarbejde med forskerne, og det er den handske NIC tager op ved at samle parterne omkring uddannelse, forskning og innovation.”
 
NIC har som navnet siger sigte på at udnytte råvarerne bedre, men det er nok de færreste, som ser det som del af madspildsdagsordenen. Det er det i høj grad, siger Egon Bech Hansen, og kartoffelskræller, valle og spent grain er blot nogle af ingredienserne med et solidt forretningspotentiale. Det er der mange danske virksomheder, der har fået deres øjne op for:
 
”Traditionelt set har vi kun brugt det, vi kunne spise, og resten er blevet smidt ud til ingen verdens nytte. Men lige som en stor del af de sunde stoffer i æbler sidder i skrællen, er der masser af nyttige stoffer at hente i restprodukterne. Arla er meget åbne om det: de tjener flere penge på at lave fødevareingredienser end på at producere mælk. Tilsvarende har Harboe Bryghus fået en voksende forretning på deres spent grain – altså kornene, der bliver tilovers ved ølbrygningen – som de presser på forskellige måder til nye produkter. Og Kartoffelmelsfabrikken har været helt ekstremt innovative og udviklet en række stivelsesprodukter, som der er meget stor efterspørgsel på. Det er bare nogle af de eksempler, der viser, at der er en dobbeltbundlinje i at tænke restprodukterne ind i forretningen: du sparer en stor udgift, og du kan få et nyt attraktivt marked.”
 
DTU er vært for seminaret ”Partnerskaber for innovation forskning” på Responsible Food-konferencen, der finder sted i KVL’s smukke festauditorium. Seminaret er under planlægning, men Anders Permin lover som vært for arrangementet, at der vil være smagsprøver på innovativ forskning og partnerskaber på kryds og tværs af fødevareområdet.
 
Seminaret flankeres af andre seminarer, der hver går i dybden på særlige emner inden for fødevareområdet. Derudover byder konferencen på paneldebatter, gæstetaler, virksomhedscases og markedsplads, så der både er noget at hente for den, der søger viden, og den, der gerne vil netværke.