ESG: Uden prioritering og data fægter vi i blinde

I forsommeren 2025 udgav Deloitte en hidtil uset grundig sammenligning af først de 21 største danske virksomheders CSRD-rapporter. Senere føjede de 14 flere til, så analysen nu dækker 35 virksomheder. 

Selv om det lige nu er svært at se, at lovkrav om rapportering kommer til at drive virksomhedernes arbejde med bæredygtighed frem, så viser analysen ifølge Deloitte, hvor virksomhederne skal sætte ind i deres bæredygtighedsarbejde. 

”Hvis man ikke har en baseline, indsigten til at lave en relevant plan, så navigerer du i blinde. Og hvis det er tilfældet, kan man overveje, om det ikke er urealistisk at tro, at vi virkelig kan ændre noget hurtigt. Så data og incitamenter betyder noget. Rapportering betyder noget,” siger Martin Faarborg, partner i Deloitte med speciale i governance, incitamentsprogrammer og revisionsudvalg. 

Væsentlighed: Man skal vide, hvor værdien kommer fra

”Også internt i Deloitte har vi mange gode diskussioner om, hvordan bæredygtighed og ESG skal gribes an og vægtes. Vi er helt enige om, at kernen i arbejdet er værdi. Ideelt set handler det om værdiskabelse, men det ser ud til, at de fleste har svært ved at finde ud af, hvordan man knækker koden. Så i øjeblikket er der mest fokus på at beskytte værdi,” siger Helena Broadbridge, som er partner i Deloitte med særligt ansvar for klima- og bæredygtighedsrådgivning. 

”Kernen er, at der stadig er mange, som har brug for at blive endnu mere vidende om, hvor virksomhedens værdiskabelse sker, så de kan beskytte den. Så der kan laves strategi ud af rapportering. Og så får vi brug for at se på den dobbelte væsentlighedsvurdering (DVV),” fortsætter hun. 

Deloittes analyse af de første rapporter viser, at alle 35 virksomheder har lavet den påkrævede DVV og er nået frem til deres væsentligste risici, muligheder og impacts (ROI). 

”Danske virksomheder er gode til at prioritere. Mediantallet for antal ROI’er er 17, hvilket er langt færre end det antal mange af Deloittes analyser i andre EU-lande har afdækket,” siger Martin Faarborg. 

Men skal man have hele historien med, så fremgår det også af rapporten, at mange danske virksomheder ændrede scope i løbet af DVV-processen. De gik fra en ambition om at få strategi og drivers med, men endte med at have nok at gøre med at leve op til minimumskravene. På den måde overskyggede compliance strategi i det første års rapporter.

Vi skal handle, og det kræver bedre governance

En af Deloittes centrale anbefalinger i rapporten er, at langt flere virksomheder fokuserer på strategi, når de laver rapportering. Hvorfor det? 

”Fordi … vi skal rapportere for at kunne handle. DVV involverer to workstreams, hvor den ene er compliance og rapportering. Og den anden er strategi og målsætninger. Og de to skal gerne begge pege ind i en fælles governance-løsning, hvor roller, ansvar og processer sørger for at få handling bag ordene, så man kan nå de målsætninger, man har sat ud fra sin strategi,” siger Helena Broadbridge. Med eftertryk på ordet ’handling’. 

”Alle, der har lavet CSRD-rapportering, har arbejdet med bedre governance for compliance. Men der er stadig plads til at få sikret, at governance også understøtter strategi og handling,” fortsætter hun. 

”Governance-processer kan godt blive mere modne i virksomhederne,” supplerer Martin Faarborg, og foreslår, at man kigger på ISO 37000-standarden, hvis man vil have input til, hvordan god governance – også for strategi – ser ud. 

Klimatransitionsplaner: Vigtigst og sværest

Har man sagt ESG-strategi, må man i langt de fleste tilfælde også sige klima. Og en af resultaterne af Deloittes analyse er, at de udbetalte klimabonusser til toplederne er beherskede, selvom klima fylder en del i virksomhedernes incitamentsprogrammer. 

”For os at se tyder det på, at virksomhederne ikke er kommet særlig langt på deres omstillingsrejse. Derfor er der ingen grund til store klimabonusser,” siger Martin Faarborg. 

”Mit råd til design af incitamentsordninger, er altid, at det skal være de strategisk vigtigste mål, der indgår. Hvis man taler klima, betyder det, at der skal fokus på klimatransitionsplaner. Det skal være de langsigtede fulde omstillingsmål, man belønnes for, og ikke blot reduktioner i scope 1 og 2. Dem kan vi godt flytte. Det svære er, når man tager værdikæden med, dvs. scope 3-udledninger, og finder ud af, hvad er vores andel, hvad skal vi tage ansvar for?” fortsætter han.  

Undersøgelsen viser, at 31 procent af de 35 virksomheder rapporterer på deres klimatransitionsplan, heraf er en del fortsat i planlægningsfasen af deres overvejelser om, hvordan de tilpasser sig, omstiller og ændrer i deres måde at drive forretning på. 

”Med den robuste transitionsplan får man det fulde overblik: Hvad er vores fulde udledningsprofil, hvilke målsætninger for reduktioner har vi, hvordan forventer vi at vokse, og hvilke konkrete redskaber har vi allerede i værktøjskassen, for at få det hele til at gå op? Det er dét, man skal vide, for at kunne løse opgaven,” siger Martin Faarborg.   

Vil man have nogle gode bud på, hvordan rapportering om en klimatransitionsplan kan se ud, kan man vende blikket mod f.eks. Carlsberg, NKT eller Mærsks årsrapporter.

Jo større, jo bedre

Foruden spørgsmålet om klimatransitionsplaner, viser Deloittes analyse, at der er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og klimamodenhed. 

95 procent af de største 21 virksomheder rapporterer således om både fysiske- og transitionsrisici for klima. Men når vi lægger 14 ekstra virksomheder til, så falder tallet til 74 procent. Samme tendens gælder, når det handler om andelen af vedvarende energi i virksomhedens energiforbrug. Ser man alene på de største 21 virksomheder er andelen 54 procent. Det tal falder til 39 procent, når de næste 14 virksomheder kommer med. 

”Når vi bevæger os bare et trin ned fra de allerstørste virksomheder, så bliver klimaindsatsen mindre holistisk, mindre oplyst og mindre omfattende,” siger Martin Faarborg. 

Hvad er løsningen på det? Som sagt: bedre prioritering og bedre governance.