Erhvervsleder: Bestyrelserne skal omfavne EU-krav
Ifølge erhvervsministeriet, koster CSRD-direktivet danske virksomheder 10 milliarder kroner i administrative byrder. Malou Aamund har 7 gode råd til at omsætte rapporteringskravene til værdiskabelse.
Foto: 123rf.com
Med implementeringen af CSRD-direktivet skærpes kravene til danske virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Formålet med direktivet er at fremme transparens og skabe et fælles sprog og retningslinjer for bæredygtighedsarbejde. Det skal kort sagt holde virksomhederne til ansvar for deres arbejde med bæredygtighed.
I et interview med Dansk Erhverv kalder erhvervsleder Malou Aamund direktivet for ”en game changer” og understreger, hvordan bestyrelsernes rolle og ansvar bliver udvidet markant.
Malou Aamund er tidligere direktør for Microsoft og Google og sidder i dag i bestyrelsen hos blandt andet DSV, Matas og Kirkbi. Hun har derfor stort kendskab til arbejdet i bestyrelseslokalet.
Holder den grønne flamme i live
For Malou Aamund er direktivet velkomment i en tid, hvor geopolitiske udfordringer har presset den grønne dagsorden ned på prioriteringslisten.
Og uden CSRD-direktivet havde vores tids polykrise muligvis sat en stopper for den bæredygtige udvikling.
Der er imidlertid flere punkter at forholde sig til, når CSRD skal integreres i bestyrelsesarbejdet. Man må omfavne de nye rapporteringskrav og tænker større en blot compliance, understreger Malou Aamund til Dansk Erhverv:
”Jeg tror, at den største risiko er, at man bare ser CSRD som compliance, fremfor også at se det som et redskab til vækst og konkurrencedygtighed. Det, tror jeg, næsten er noget af det vigtigste at være opmærksom på ude i bestyrelserne.”
Læs mere om Malou Aamunds syv bud til danske bestyrelser her
- lhs
