Endnu bedre råd om den dobbelte væsentlighedsvurdering

”Overdrevet fokus på compliance! Alt for store byrder! Det er GDPR gange ti! Hvad skal det dog gøre godt for!” 

Der bandes og svovles en del over de nye krav til rapportering om bæredygtighed i den danske årsregnskabslov, som CSRD rettelig bør hedde efter implementeringen i dansk lov. 

Lidt hjælp er der dog at hente i lovens indretning og vejledningerne fra EFRAG, som står bag standarderne og vejledningerne på EU-niveau. Virksomhederne er nemlig selv med til at forme opgaven gennem det hellige dyr i åbenbaringen: Dobbelt væsentlighedsvurderingen (DVV). 

DVV’en har en del rådgivere haft travlt med at hjælpe deres kunder i gennem i det seneste år. CSR.dk har talt med fire af dem, som tilsammen har guidet mere end 150 virksomheder igennem DVV-processen. 

Alle fire blev stillet de samme to spørgsmål: 

• Hvad har overrasket jer i arbejdet med DVV’erne, både positivt og negativt? 
• Hvilke gode råd har I til virksomheder, der er i startfasen eller ikke er tilfredse med det, de har nu?

Skaber nye samarbejder og ideer

Det samlede indtryk er, at på tværs af de fire rådgivningsvirksomheder er man overrasket over og glade for, hvor meget samarbejde, diskussion og potentiel forretningsudvikling arbejdet med DVV’en giver. Der kommer helt enkelt ny viden frem, som giver indsigt i sammenhænge, ingen måske har bemærket tidligere. 

Det er alle mildt sagt begejstrede for, og de råder alle virksomhederne til at gå efter netop den type resultater i deres DVV-arbejde. Så det ikke bare bliver en øvelse til brug ved rapportering, der kan opleves som meget lidt forbundet med virksomhedens hverdag. 

En anden konklusion alle når frem til er, at der er blevet lavet forholdsvis mange ringe DVV’er, som de efterfølgende er blevet hyret til at forbedre. En er venlig nok til at sige, at der også først er kommet specifik vejledning i maj måned i år. Men alligevel. Det tyder på at man skal tænke sig om, før man prøver sig frem med en mindre og billig løsning. Selv om rådgiverne godt forstår, at virksomhederne kan have lyst til at gøre opgaven mindre ressourcekrævende. 

https://www.efrag.org/en/projects/esrs-implementation-guidance-documents

Sidste fælles holdning er, at de nye krav er en endog meget stor mundfuld. Om den er indsatsen værd afhænger for det meste af, om virksomheden ser det som et bidrag til udvikling af forretningsmodel og strategi eller ej. Med fokus på at ”ej” er den dårligste af alle løsninger, fordi man stadig bruger mange ressourcer, men ikke rigtig får noget ud af det. 

Læs videre for at se svarene på de to spørgsmål fra Christian Honoré, partner i ESG Implementation, Helena Broadbridge, Partner Sustainability Deloitte, Sven Beyersdorff, managing partner i Nordic Sustainability og Erik Thomas Johnson, Partner, Sustainability Advisory and Assurance Service, PwC.

Christian Honoré, partner i ESG Implementation

Mange af vores kunder har en oplevelse af, at arbejdet med DVV’en betyder noget. Det starter måske som en papirtiger, men vi kommer hurtigt til at tale om forretningskritiske spørgsmål, og så begynder vores kontaktpersoner at invitere flere med til møderne; f.eks. strategifolkene. Vi har også mange gange været opmuntret at kvaliteten af diskussionerne, der opstår på baggrund af arbejdet med væsentlighed.

På minussiden synes jeg, at vi kæmper lidt med den tjekliste-tilgang, som nogle af de andre rådgivere i markedet virker til at være glade for. Hvor man laver DVV’en ved at gennemgå AR16-listen (den liste med emner og underemner, der er i den første af rapporteringsstandarderne (ESRS1), red). Vores oplevelse er, at det bliver svært rigtigt at få hånd om impact, når man går til opgaven på den måde. En god DVV, som giver indsigt og input til samtaler om forretningsmodel og -praksis, får man kun, hvis man både kan grave sig ned og anlægge helikopterperspektiv. AR16-metoden fører nemt til, at man fortaber sig i detaljerne – og det er ikke meningen.

Der er stadig en vis forvirring om IRO (Impact, risk og opportunities). Hvordan forstår og definerer vi hver af dem for hvert emne? I den forbindelse kæmper vi også med lysten til at fortælle ”gode” historier. Rapporteringen handler ikke om at den enkelte virksomhed skal belønnes, men om hvordan den vælger at forholde sig til de væsentlige samfundsmæssige problemstillinger.

Hvad er jeres råd til dem, der skal i gang med en DVV eller gerne vil forbedre den næste?

1. Start med forretningsmodellen og værdikæden, og begynd at forstå, hvilke impacts virksomheden er forbundet med alene gennem designet af sin forretningsmodel.
2. Lad være med at se DVV’en som et produkt. Det er en proces, som ender i ledelsesprioriteringer og beslutninger. Det er de beslutninger, der er resultatet, ikke analysen selv.
3. Lad være med at tage udgangspunkt i AR16-listen men brug den som et sikkerhedstjek af, at I har været rundt i de fleste hjørner.

Helena Broadbridge, Partner, Sustainability, Deloitte

Der kommer virkelig meget tværorganisatorisk samarbejde ud af at arbejde med DVV. Det er ikke en øvelse, som kan laves af én person alene, det er en team-indsats, og det er meget positivt at se, hvordan det samler folk i virksomhederne, som aldrig har været i samme rum for at levere deres brik til det samlede puslespil. Det begynder at føre til nye governancestrukturer, så ansvar og beslutninger føres længere ud i virksomheden, hvilket igen skaber et bredere ”commitment” til bæredygtighedsindsatsen efter DVV’en. 

Vi har en helt tydelige oplevelse af, at DVV-arbejdet sørger for at virksomhederne erkender, hvor de har huller i deres viden om egen virksomhed, og flytter forståelse og perspektiv. Samtidig anerkender vi, at standarderne (ESRS) for nogle er ganske svære at arbejde med. Det kan være noget af et monster – særligt hvis man er et holdingselskab med brede interesser eller en virksomhed med mange forskellige værdikæder.

Hvad er jeres råd til dem, der skal i gang med en DVV eller gerne vil forbedre den næste? 

1. Få lavet din første DVV på strategisk niveau – selvom det første år er et stort og ressourcekrævende arbejde. Se det ikke kun som noget med lovkrav og rapportering, men som en mulighed for at generere ny indsigt i din forretning. Jeg har aldrig oplevet andet, end at alle deltagerne i processen har fået ny viden og indsigt, og at de sætter pris på det.
2. Dokumenter metodiske valg godt og grundigt.
3. Øv jer I at forstå hvad henholdsvis risiko, mulighed og impact betyder i praksis – og at alle har negative impacts. F.eks. forveksler virksomhederne tit en positiv impact med reduktion af negativ impact. (Fleksible arbejdstider er f.eks. ikke en positiv impact. Det er en reduktion af stress, som er en negativ impact, red.). Sørg for at have de samtaler – man bliver klogere af dem.
4. Undervurder ikke indsatsen forbundet med en god DVV – og benyt lejligheden til at højne kvalitet og strukturer i arbejdet med data. Der skal ofte en ny indsamlingsfrekvens til og strukturer med mulighed for opfølgende handlinger. Det kræver samme respekt og disciplin som for finansielle data.

Sven Beyersdorff, managing partner i Nordic Sustainability

Vi har en oplevelse af, at DVV’erne skaber værdi. Resultaterne og kravet om offentliggørelse stiller virksomhederne til regnskab, og vores oplevelse er, at virksomhederne gerne vil skabe resultater på baggrund af deres nye viden, så der sker faktisk noget. Det kan vi se der, hvor vi er blevet inviteret tilbage et år efter den første DVV blev gennemført. 

Det er også opmuntrende at se, hvor meget integration og tværorganisatorisk samarbejde, der kommer ud af at arbejde med DVV’en. Det giver både rigtig gode diskussioner, nye forståelser og får bredt ansvaret for bæredygtighedsindsatsen ud i virksomheden. 

Til gengæld er vi bekymrede for, at virksomhederne i øjeblikket overfokuserer på data, de mangler, og rapporteringsbehov i stedet for at bruge den viden, der allerede findes, til at transformere og handle. 

Der er også nogle typer virksomheder, f.eks. fonde og holdingselskaber, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det giver mening, at de skal analysere og rapportere på samme måde, som driftsvirksomheder. 

Hvad er jeres råd til dem, der skal i gang med en DVV eller gerne vil forbedre den næste? 

1. Vær grundig! Vi har set nogle eksempler på ret overfladiske DVV’er, som for det første ikke løser opgaven og skaber mere forvirring end afklaring.
2. Kig virkelig dybt ind i værdikæden – de ROI’er man finder der, tager det længst tid at ændre, så man kan lige så godt komme i gang.
3. Begræns ikke arbejdet og jer selv ved at se DVV’en, som en rapporteringsøvelse, men sørg for at I har et forandringsperspektiv på jeres konklusioner og nye forståelser.

Erik Thomas Johnson, Partner, Sustainability Advisory and Assurance Service, PwC

Det positive, vi har set, er at overraskende mange kunder ønsker at udnytte muligheden for at skabe strategisk værdi og fokusere deres ESG-indsats i forbindelse med arbejdet med DVVer. Mange  anerkender deres ansvar uden forbehold tager opgaven på sig og går i gang med at løse den.”

Den negative del af oplevelsen er, hvor ofte vi oplever, at ESRS’erne er komplicerede at arbejde med og det udfordrende i at forstå interaktionen mellem de forskellige dele af standarderne og vejledningerne fra EFRAG.

Hvad er jeres råd til dem, der skal i gang med en DVV eller gerne vil forbedre den næste ?

1. Husk at DVV’en kun er begyndelsen på rejsen mod at være klar til rapportering ifm. CSRD, og at både processen og konklusionerne fra DVV'en skal  revideres.
2. Sørg for at etablere god og tydelig dokumentation for jeres DVV-proces og konklusioner i overenstemmelse med ESRS og vejledningerne fra EFRAG – det letter både jeres og revisorernes arbejde.
3. Sørg for at etablere og dokumentere tydeligt definerede tærskler for væsentlighed.
4. Kom i dybden, så dine IRO’er (påvirkninger, risici og muligheder) er baseret på veldokumenteret, omhyggelig research og dokumentation.