Endelig en energiaftale

Af Kristina Øby Pedersen

Energiaftalen kom samme dag, som statsministeren i Børsen havde truet med at indgå en smal aftale med Dansk Folkeparti. Alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten, står bag aftalen. Oppositionen fik kun en begrænset indflydelse på indholdet, men sagde ja for at undgå et endnu dårligere resultat i form af en smal aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Lige fra de grønne organisationer til adskillige virksomheder har man reageret med forskellige grader af skuffelse – hos de fleste dog blandet med lettelse over, at man nu endelig har en aftale. Hvad man end måtte mene, gør aftalen ikke Danmark til et foregangsland. Flere EU-lande har været langt mere ambitiøse – heriblandt Sverige.

Besparelser og effektivisering
En del af målet skal opnås ved energibesparelser, således at bruttoenergiforbruget frem til 2020 skal være 4% lavere end i 2006. De første 2% skal nås i perioden frem til 2011. Energiselskaberne får ansvaret for, at disse målsætninger opfyldes. De mener dog, at det bliver næsten umuligt at opnå besparelser i den størrelsesorden. Umiddelbart lyder det måske ikke helt vildt, men ifølge Lars Aagaard, Dansk Energi, svarer det til, at man trækker stikket ud i hele Københavns kommune.

Aftalen indebærer desuden højere målsætninger for energieffektivitet. Energiforbruget i nye bygninger skal således nedsættes med mindst 25% i 2010 og det samme i 2015 og 2020, svarende til en samlet reduktion på i alt 75% i 2020.
For at opnå målet er der i 2008-2011 afsat 20 millioner kr. årligt til kampagner. Op til halvdelen af beløbet skal bruges til oprettelse af et videncenter for energibesparelser i bygninger.

Vedvarende energi
Målsætningen for VE-andelen er, at vedvarende energi i 2011 skal udgøre 20% af energiforbruget mod 15% i dag. Heri indgår en forøgelse af vindmøllekapaciteten, som skal opnås ved bygning af to havmølleparker samt aftaler med kommunerne om opstilling af landbaserede møller.

Et redskab til at øge opførelsen af vindmøller er, at støtten til nye vindmøller forhøjes samt at afregningprisen forbedres. Aftalen rummer desuden en erstatningsordning, som skal kompensere naboer til nye vindmøller erstatning for tab af ejendommens værdi pga. af mølleopstillingen. Erstatningen skal betales af vindmølleejeren i forbindelse med opstilling af møllen.

Derudover skal der satses yderligere på biomasse og affald i den centrale kraftvarme. Tilskuddet til de centrale kraftværkers biomassebaserede elproduktion øges fra 10 til 15 øre/kWh.

Landbruget glæder sig over satsningen på biogas og biomasse, men ligesom vindmølle-producenterne og –ejerne er man stærkt skeptiske over for, at naboer til møllerne fremover får ret til erstatning. Bortset fra den økonomiske side af sagen opfattes det som et helt forkert signal.

Varmepumper skal erstatte oliefyr
Der afsættes en pulje på 30 millioner kr. over to år dels til en oplysningskampagne og dels en mærkningsordning med det formål at erstatte individuelle oliefyr med varmepumper af høj kvalitet. Desuden er der i et begrænset omfang adgang til tilskud, dog kun for forbrugere uden adgang til kollektiv forsyning.

I aftalen er der afsat 25 millioner kr. om året i fire år til tilskud til de små VE-teknologier som solceller og bølgekraft.
I aftalen indgår desuden en fordobling af de økonomiske midler, der er afsat til energiforskning, udvikling og demonstration.

Endelig får de kommunalt ejede fjernvarmeselskaber mulighed for at gennem føre aktiviteter med fjernkøling. Aktiviteten skal dog holdes adskilt fra fjernvarmeaktiviteterne.

Højere energiafgifter
CO2-afgifterne forhøjes fra 3-90 kr. pr. ton til den forventede CO2-kvotepris, der for 2008-12 anslås til 150 kr. pr. ton med virkning fra 2008.

Dertil kommer en ny NOx-afgift på 5 kr. pr. kg, som får virkning fra 1. januar 2010, og som delvist skal opfylde den danske NOx-forpligtelse. Afgifterne kan ændre udseende, når den nedsatte skattekommission har fuldendt sit arbejde. Heri indgår allerede overvejelser om eventuelle grønne afgifter.

Transport får lav prioritet
Selvom transportområdet er det virkelige problembarn i dansk energipolitik, er det ikke den, der får størst opmærksomhed.

Målsætningen er, at biobrændstoffer i 2010 skal udgøre 5,75% i 2010 stigende til 10 pct. i 2020 af brændstofanvendelsen i landtransport. Det svarer til EU’s målsætning.

Dertil kommer en afgiftsfritagelse for brintbiler og elbiler samt en forsøgsordning for elbiler med en bevilling på ti millioner kr. årligt i 2008-2009 og derefter fem millioner kr. årligt i 2010-12. Hertil kommer en løst formuleret aftale om, at parterne skal drøfte, hvordan man fremmer udbredelsen af plug-in hybridbiler, når teknologien er markedsklar.

Aftalen indeholder imidlertid ingen bestemmelser vedrørende forbedret kollektiv trafik eller lignende. Regeringen har dog forpligtet sig på en opfølgning af infrastrukturkommissionens rapport, ligesom den har forpligtet sig på at foretage en række analyser samt komme med forslag til andre initiativer.