En stor klimaregning truer i fremtiden
Regningen for at løse klimakrisen nu er særdeles stor, men konsekvensen af manglende klimahandling er tab, der er 5-6 gange større. Det viser nye beregninger fra World Economic Forum.
Foto: 123rf.com
Fra talerstolen i Davos gik Donald Trump til modangreb på den globale klimakamp. Han vil pumpe mere olie op, trække USA ud af Parisaftalen og stoppe udbygningen af havvind.
Det tyder altså på, at USA med Donald Trump ved roret kommer til at slække på klimahandlingen, hvilket uundgåeligt vil presse prisen op for de klimaskader, der skal håndteres i fremtiden.
Torsten Hasforth, cheføkonom i den grønne tænketank Concito, tror imidlertid stadig, at vedvarende energi vil blive udbygget grundet dens konkurrencedygtighed. Han frygter dog Trumps "drill baby, drill"-politik.
”Når der hives ekstra olie og naturgas op af den amerikanske undergrund, vil det gøre langsigtet skade på den globale økonomi. Det er der ingen tvivl om,” siger Torsten Hasforth til Finans.
Prisen for passivitet
De langsigtede konsekvenser for den globale økonomi bakkes op af en rapport, som World Economic Forum (WEF) udgav kort inden Trumps indsættelse, omhandler de økonomiske konsekvenser af klimapassivitet.
I rapporten fremgår det, at manglende klimahandling kan koste 16-22 procent af verdens BNP inden 2100. Særligt de enorme klimaskader bliver dyre, og regningen lander hos både stater og virksomheder.
Derfor foreslår WEF, at vi bruger 2-3 procent af verdens BNP på grønne løsninger nu. Det kan holde temperaturstigningen under 2 grader og spare os for tab på 10-15 procent af økonomien senere.
Jo længere vi venter, jo dyrere bliver det. Klimaskader kan allerede i 2050 koste virksomheder 5-25 procent af deres indtjening, så vi er nødt til at sætte tempoet op på den grønne omstilling.
”Investeringerne i klimatilpasning og omstilling kan blive betalt tilbage fem til seks gange i form af undgåede tab og skader på lang sigt,” konkluderer WEF i rapporten.
Læs rapporten The Cost of Inaction her.
– lhs