En stille energirevolution er ved at ændre spillereglerne for den grønne omstilling

Den vedvarende energis nok største udfordring har siden begyndelsen været energilagring. For hvis vinden lægger sig og solen ikke skinner, står man pludseligt helt uden energi. 

Nu er verden imidlertid ved at løse denne gordiske knude. Det sker i takt med en kraftig global og dansk udbygning af store batteriparker, som kan lagre strøm fra sol og vind, når produktionen er høj, og levere den tilbage til elnettet på et senere tidspunkt. 

Udviklingen finder sted i både Danmark og internationalt netop nu og drives af faldende priser, teknologiske fremskridt og et stigende behov for stabile energisystemer uden fossile brændsler.

Ifølge Energistyrelsen forventes batteriydeevnen i Danmark alene at vokse fra 360 megawatt i dag til omkring 4.000 megawatt i 2030. Det svarer til en ellevedobling på fire til fem år. Eksperter vurderer, at batteriparker på sigt vil kunne levere strøm nok til at holde hele Danmark kørende i en til to timer, hvis de er fuldt opladte.

En stille energirevolution

Udviklingen bliver af flere eksperter beskrevet som en stille energirevolution. Lektor Chresten Træholt fra DTU, der forsker i vind og energisystemer, peger på, at batterierne er ved at afhjælpe den grundlæggende udfordring ved sol og vind, nemlig at energien ikke altid produceres, når forbruget er størst. 

“Batterier lyder måske ikke særlig spændende. Men vi er vidne til en stille energirevolution på området”, siger Chresten Træholt til Berlingske.

Også internationalt er udviklingen markant. I Californien er kapaciteten i batteriparker tredivedoblet siden 2018, og i EU leverede vind og sol sidste år for første gang mere elektricitet end fossile brændsler tilsammen. Samtidig er prisen på store litium ion batterier faldet med 90 procent siden 2010, hvilket gør teknologien langt mere tilgængelig.

Ifølge eksperter kan batterierne ikke alene bidrage til lavere og mere stabile strømpriser, men også reducere behovet for nye eltransmissionslinjer og fossile reservekraftværker. Dermed bliver energilagring en central brik i både klimakampen og opbygningen af robuste energisystemer, også i takt med at elforbruget stiger som følge af elektrificering og udbredelsen af elbiler.

- lhs