Ekspertens gode råd: Sådan kommer du i gang med cirkulær økonomi

Er cirkulær økonomi mest en mulighed eller en trussel for virksomhederne?

Min oplevelse er, at dem der kommer rigtigt i gang, kan se, at det at arbejde cirkulært simpelthen harmonerer med deres værdisæt og samtidig giver mening forretningsmæssigt. Og så vil de fleste da hellere lave produkter, som gør noget godt for indeklimaet, akustikken, lugten osv end at lave noget, der er påvirker negativt.

Man kan også se, at virksomheder ser kritisk på, om deres ressourcer bliver ved med at være der og på hvad forbrugerne efterspørger. Så det er i høj grad også et spørgsmål om markedsignaler.

Efterhånden er der også eksempler nok til at vi i Vugge til vugge kan konkludere, at vores kunder får en bedre forretning ud af at arbejde cirkulært, bedre omdømme, vinder priser som skaber synlighed og stolthed, de får nemmere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft osv.

Hvordan kommer man i gang?

Nogle kommer med ønsket om at kunne dokumentere deres produkters bæredygtighed og leder altså efter en certificering – og så går det op for dem, at det her er jo en hel måde at tænke produkter og processer på, og det fører til spørgsmål som påvirker deres forretningsstrategi.

Andre starter den anden vej, hvor de i udgangspunktet leder efter en ny forretningsmodel. Det er KLS Pure Print et godt eksempel på. Deres startposition var en branche som var presset og udskældt over bl.a. de materialer, som indgik i produktionen. Deres tanke var, at man måske kunne udvikle et helt nyt værditilbud til kunderne – og over en årrække er det dét, de har gjort. Det har krævet, at de kan dokumentere, at de i deres produktion benytter sig af materialer, som er uskadelige og bionedbrydelige osv.

Man kan starte med at gøre sig klart, hvorfor man vil arbejde med cirkulær økonomi Det skal kunne forklares til hele organisationen, hvad der ligger bag beslutningen om, at sætte gang i en omstillingsproces.

Det er også vigtigt, at få overblik over, de aktiviteter man allerede er i gang med, dvs. hvad gør virksomheden allerede og hvor vil man gerne hen? Det kræver nogle gange en rum tid at få tænkt sig om og blive helt skarpe på, hvorfor man gør det – for så er der også større chance for at få succes.

Kan man godt være lidt cirkulær – eller er det et ”enten-eller”?

Nogle starter med at omstille og certificere det hele. Men der er også dem, der tester det først og ser, hvad det kræver og udvider gradvist. Selvom KLS lavede hele deres forretning om, så startede de med at have et vist sortiment af certificerede tryksager, og så havde de en plan om at omlægge hele sortimentet inden for en kort årrække.

Egetæpper startede f.eks. med ét produkt for at teste forskellige ting: leverandørers reaktion, er det besværligt, hvor lang tid tager det osv. Efter et stykke tid valgte de så at få certificeret stort set alle deres produkter.

Vi er jo nødt til at starte et sted, og det er meget vigtigt, at det perfekte ikke kommer til at stå i vejen for det gode. Der er jo en masse produkter, vi allerede har, og indtil den dag, hvor alt er blevet designet om, så handler det også om at finde gode metoder til at genanvende det eksisterende.

På sigt vil det dog sjældent være troværdigt, hvis det kun er et hjørne af forretningen, som er cirkulær.

Er der typiske udfordringer for virksomhederne?

For de små og mellemstore virksomheder – som udgør hovedparten af både vores kunder og dansk erhvervsliv – er der den fordel, at der ofte er kortere beslutningsprocesser og det er ofte der, man ser de mere radikale omstillinger. Til gengæld er det ikke alle, der selv har de ressourcer, arbejdet kræver, både i form af arbejdstimer og kompetencer. Den type forhindringer kan stort set altid overkommes ved at få hjælp udefra.

Det er dog essentielt, at indsatsen altid er forankret hos virksomheden selv. Det koster jo penge. Men i øjeblikket vil der jævnligt være mulighed for at opnå støtte til projekter, som passer under overskriften cirkulær økonomi. Der er f.eks. Region Midtjyllands projekt ”Rethink Business”, Væksthus Hovedstadens projekt ”Grøn vækst via grønne forretningsmodeller”, Miljø- og Energistyrelsens udviklingsprogrammer og projekter under Erhvervsstyrelsen.

Ind i mellem kan arbejdet med at forberede en Cradle to Cradle-certificering af et produkt også sparke økonomiske gevinster af sig. Man kommer ofte hele vejen rundt i virksomhedens processer og opdager ting i forhold til energiforbrug, materialer osv., som måske er både uhensigtsmæssige og uøkonomiske. Dem kan man jo så gøre noget systematisk ved.

Endelig kan man i løbet af omstillingen vinde noget på at finde nye samarbejdspartnere og nye partnerskaber. KLS Pure Print havde f.eks. brug for at udvikle nye materialer, og gik sammen med et østrigsk trykkeri, som var i gang med en lignende omstilling, om at få udviklet disse. Et andet eksempel er KALK A/S, der har opbygget et tæt samarbejde med Gamle Mursten om genanvendelse af mørtel. Andre, for eksempel Troldtekt, Egetæpper og Komproment styrker samarbejdet med leverandørerne for at optimere materialerne. Cirkulær økonomi smitter ofte af på leverandørkæden.

Hvad er den vigtigste barriere for en større eller hurtigere udbredelse af cirkulær økonomi i virksomhederne?

Fra min stol er det tydeligt, at det er virksomhederne, der driver udviklingen inden for cirkulær økonomi, og sådan vil det også være i fremtiden. Fra den offentlige sektor nationalt og internationalt er der stort fokus og der, hvor det kræver ændringer i lovgivningen, vil der givetvis blive taget hånd om det.

Det vigtigste sted, det offentlige kan sætte ind, er faktisk på indkøbssiden. I dag er det virksomhederne der skubber på – fordi det er dem, der har produkterne. Men de offentlige indkøb måtte gerne begynde at lægge vægt på andre forhold end indkøbs- og anlægspriser. Det er på tide, at det offentlige går forrest i den cirkulære økonomi og køber eller lejer sunde produkter, der holder længe, og som kan skilles ad og genanvendes igen og igen.