Det næste klimamål spøger allerede i kullisen
Forhandlingerne om det kommende 2035-klimamål står lige om hjørnet. I en ny analyse kalder klimarådet på ’en fair omstilling’ og stiller større krav til landbruget.
Foto: 123rf.com.
Ovenpå de lange trepartsforhandlinger og et overstået COP29 havde mange troet, klimaet ville ryge ud af lampelyset for en stund. Sådan blev det ikke.
Allerede næste år skal klimaloven nemlig genforhandles og et nyt klimamål for 2035 fastlægges.
I den forbindelse har klimarådet udarbejdet en analyse af de mulige klimatiltag i fremtiden for at øge reduktioner til henholdsvist 80, 85 og 90 procent sammenlignet med 1990.
Analysen indeholder ingen konkrete forslag, men to ting står klart: Landbruget vil få en central rolle, og reduktionerne vil komme tættere på borgerne.
Landbruget skal accelerere
På trods af, at klimarådet ikke i detaljerne har regnet den grønne trepart med i evalueringen, er der ingen tvivl om landbrugets fremtid for forpersonen Peter Møllgaard:
”Så derfor kan de [red. landbruget] bestemt ikke tørre sveden af panden. Tværtimod skal de accelerere i de kommende år frem mod 2035 og videre mod de langsigtede klimamål”, siger Peter Møllgaard til Ritzau.
De peger på tre såkaldte omstillingsparametre for landbruget:
- Klimaafgiften skal fordobles fra 750 kroner før bundfradrag i 2035 til 1500kr i stedet.
- Flere lavbundsjorde skal udtages fra produktionen.
- Antallet af husdyr i landbruget skal reduceres betydeligt frem mod 2050.
En retfærdig omstilling
Peter Møllgaard fremhæver også et nødvendigt skift i strategi for at nå i mål: Reduktionerne bliver borgernære.
Hidtil er de fleste reduktioner fundet langt væk fra borgerne; det kommer til at ændre sig i fremtiden. Derfor fremhæver Peter Møllgaard vigtigheden af at politikerne sørger for ’en fair omstilling’, som de kalder det i analysen.
”Nu begynder det at rykke tættere på borgerne, og derfor er det også vigtigere, at politikerne overvejer det, vi kalder en fair omstilling. At den opfattes retfærdig af forskellige grupper. Det er på tværs af geografi, generationer og indkomstniveauer”, siger han til Ritzau.
Placering af gaslagre, solceller, vindmøller samt forandringer i landbrugserhvervet og naturen nævnes som eksempler.
Læs mere om analysen på Klimarådets hjemme side her
- lhs
